Heartbeats » Podcast » Arabisk Musik

Musikkens Rødder: Arabisk Musik

13. juli 2018 | Resonator

Arabisk Musik
Afspil podcast

Fra  besættelse til britrock

Da Damon Albarn og ”The Orchestra of Syrian Musicians” optrådte sammen på Roskilde Festival i 2016, var det et samarbejde, der trækker musikalske tråde helt tilbage til 700-tallet omkring den iberiske halvø, eller Al-Andalus som halvøen var kendt under i dengang.

Efter Romerrigets fald erobrede Maurerne, som var muslimer under et arabisk kongedynasti, den iberiske halvø. Med sig bragte Maurerne musikinstrumenter fra den arabiske verden, som de handlede med de lokale. Maurerne boede i regionen i så lang tid, at spansk folkemusik i dag ligger ret tæt op ad den arabiske musik.

LYT TIL PODCAST GORILLAZ OG TILBLIVELSEN AF MOOMBATHON

Den iørefaldende sammenhæng mellem europæisk og arabisk musiktradition kan spores på Blur-nummeret ”Out of Time”, som Damon Albarn fremførte sammen med ”The Orchestra of Syrian Musicians” i 2016 på Roskilde Festival:

Moderne arabisk pop med rødder i traditionerne

De arabiske handelsrejsende medbragte ouden, som kaldes for guitarens forgænger. Ouden er en akustisk guitar, hvor kassen er rund, og strengene peger indad mod musikeren. Det er dette instrument, du hører på ”Out of Time”.

På den arabiske musikscene har artister som libanesiske Yasmine Hamdan omvendt ladet sig inspirere af strømningerne fra europæisk popmusik. Hun benytter de klassiske arabiske instrumenter, men skriver sangene med en vestlig klang, hvilket har gjort hende til et stort ikon på den arabiske musikscene. Hun spillede blandt andet på årets Roskilde Festival.

Arabiske strømninger på den danske musikscene

I Danmark har vi den dansk/tyrkiske trio Hudna, der med stor succes eksperimenterer med at blande de klassiske traditioner fra arabisk og europæisk musik. Gruppen spiller psychrock med inspiration fra nordisk og tyrkisk folk. I 2013 udmærkede de sig ved at vinde Danish Music Award for ”Best World Track”, og i 2015 spillede de en flot koncert på Roskilde Festival. Se her hvordan Hudna sætter gang i Roskilde Festival:

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Musikkens Rødder’ på iTunes her.

Diagnosen