En ny podcast er på vej på Heartbeats. Vi fangede præsterne bag for at høre, hvad vi skal bruge kristendommen til i anledning af påsken.
Jeres podcast har premiere påskedag. En dag mange måske primært forbinder med sild og snaps – men hvad kan vi ellers bruge påsken til i dag?
Ane: “Behøver man da andet?”
Jens: “Haha, næ.
Ane: “Ej, vi kan jo meget passende bruge påsken på at gå i kirke – fysisk eller virtuelt. Og så sprede noget glæde og lys til andre – særligt i denne tid.”
Jens: “Ja, og vi kan bruge påsken som led i erkendelsen af, at det ikke er forkert at lide. At livet altid vil indeholde en vis mængde lidelse, og at den lidelse ikke nødvendigvis er selvforskyldt. Hvis Gud og Jesus lider, så er skammen taget ud af lidelsen. Selve kirkens varemærke – korset – er et torturredskab. Kristendommen klarlægger altså, at lidelse er en livspræmis, og måske kan påskens fortællinger hjælpe os med at finde ro i det. Og så skal man ikke glemme, at uden død og lidelse, ingen opstandelse. Det er det paradoksale ved kristendommen.”
Ane: “Ja, lidelse og mørke er et menneskeligt vilkår. Men det tænker jeg også, at omsorg er. Påsken er en fremragende tid for kærlighedsgerninger – selve påskefrokosten og det at dele brød med andre er jo en stor omsorgsgestus.”
Jens: “Og så bliver jeg altså nødt til at fremhæve Guds katedral – bedre kendt som naturen. Påskens og forårets spir indikerer et kredsløb – måske endda en slags mening med troen og livet.”
Ane: “Ja, selve påskens fortælling om genopstandelse afspejles jo i naturen. Et påskeløg har det allerbedst ved at blive puttet i jorden i november omkring Allehelgensdag, hvor vi mindes de døde, og så springer det ud med liv og farve i påsken. Det markerer sammenhængen mellem liv og død – lys og mørke. Det er en livsgivende og håbefuld proces – og noget vi særligt kan bruge efter, hvad der har været vores alles tunge og drænende efterår.”
Jens: “Det var et meget smukt billede, Ane.”
Ane: “Tak, Jens.”
LÆS OGSÅ:
Er der er flere end normalt, der har søgt mod troen og kirken i forbindelse med corona-krisen?
Jens: “Jeg vil sige nej. Hvis jeg skal være helt ærlig. Det ville da være godt, hvis det var anderledes, men det har faktisk ikke været min oplevelse. Men jeg har – som så mange andre – haft et vaskeægte lorteår.”
Ane: “Jeg har oplevet en større søgen mod kirken og troen under corona-tiden. Men vi har også arbejdet hårdt på at lade kirken stå som en klar pendant til krisen – en slags håbsholdeplads. Det er heldigvis lykkedes ude hos os, hvor mange har brugt kirken og troen som et modsvar til coronaens gennemsyrende frygt.”
Jens: “Okay. Det var et langt bedre svar end mit, haha. Det gør mig faktisk rigtig glad, for jeg synes bestemt, troen og kristendommen kan tilbyde noget særligt i sorg- og krisetider. Vi har en forestilling om livet som noget, der skal erobres, kontrolleres og tages. Og mislykkes det, er det vores egen skyld. Det er jo et meget stort og uhensigtsmæssigt ansvar. Men den nuværende verdenssituation har helt grundlæggende lært os, at der er ting vi ikke kan kontrollere. I en trosforståelse, er det at nå et kontroltab en gylden mulighed for at lade noget, der er større og mægtigere end os, tage over – tage ansvar. Det synes jeg er et enormt frigørende rum.”
Hvorfor har I skiftet prædikestolen ud med podcastmikrofonen?
Ane: “Ved klassiske prædikener har vi et manuskript, eller er forberedte på anden vis – vi har selvfølgelig også emner klar til dette format, men her forsøger vi at skabe et refleksivt rum med plads til diskussion, latter og sprogblomster – det kan forhåbentligt både afmystificere præstepositionen, men også det generelle trosbegreb.”
Jens: “Ja, det sjove ved dette koncept er, at vi i højere grad tænker højt og har fat i en særlig tilstedeværende og umiddelbar nerve – og så naturligvis med et håb om, at den nerve og de tanker kan resonere hos andre.”
Ane: “Jeg tænker, at vi med podcast-fomatet har en helt speciel gave, da vi kan nå ud til et anderledes publikum. Vi kan danne en bred og spraglet menighed så at sige. På den måde kan podcasten stå som en slags hyldest til den moderne tids mere åbne og nuancerede blik på kirken. De senere år er jeg selv blevet meget mere spørgende og undrende i mit virke som præst – noget der kan komme særligt til udtryk i podcasten.”
Jens: “Jeg er altså blevet meget mere postulerende med tiden – Luther siger det så smukt: Den kristne elsker påstande. Eksempelvis påstanden om, at Gud er kærlighed. Så det at være forkynder er jo at påstå ting.”
Ane: “Okay, fedt. Nu siger du bare det præcis modsatte af mig, haha. Det du kalder påstande, vil jeg kalde trosløfter – eller håb. Jeg synes, der en usikkerhed ved tro, som er vigtig at få frem. Troen er ikke statisk, og det, at du kan tvivle på din tro, er ikke ensbetydende med, at du ikke har den. Jeg synes netop, denne usikkerhed kan komme frem gennem den refleksive samtale, vi har i ‘Vorherre bevares’.”
Hvad vil I med podcasten?
Ane: “Vi vil prøve at tage korrektheden ud af troen. Vi ønsker at gøre kristendommen og kirkerummet mere åbent og velkomment – ikke at det ikke er det nu, men der er nok bare en generel ærefrygt, der afholder rigtig mange danskere fra at benytte sig af det helt fantastisk smukke rum, som kirken er – både æstetisk og åndeligt.”
Jens: “Men jeg synes, det er vigtigt at pointere, at dette format ikke står som kontrast til det klassiske kirkerum – det udvider det blot. Men vi ønsker at undersøge kristendommens muligheder og begrænsninger. Stille spørgsmålstegn til vores egen måde at tro på – for der er jo ikke én korrekt måde at tro på, og vi, der har en tro, er kommet til den på forskellig vis. Det er Ane og jeg et godt eksempel på, hvilket afspejles i podcasten.”
Ane: “Ja, og vi prøver at af-akademisere det kristne sprog. Vi tager fat i troen anno 2021 – for hvordan ser den ud i dag?”
Jens: “Derfor er to faste elementer i podcasten ‘Dagens mirakel’ og ‘Dagens synd’. Det er med udgangspunkt i vores eget liv, og en måde at konkretisere troen og kristendommen. Vi kigger på troen indefra og forsøger at gøre den dagligdagsvenlig for os – og forhåbentligt også for andre.”
Der er premiere på podcasten ‘Vorherre bevares’ påskedag – søndag den 4. april 2021.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
