Pas nu på. Det er selve velfærdsstaten, der vakler
Radio & podcast
menu-close

Ditte Giese: Pas nu på. Det er selve velfærdsstaten, der vakler

31. oktober 2018 |

Skattesnyden viser ikke bare en kæmpe svaghed i systemet og får selve velfærdsstaten til at vakle. Den grådige mentalitet smitter også.

Redaktionschef og journalist på heartbeats.dk. Hun har en stor kærlighed for populærkultur, hiphop og det gode liv. Kontakt: ditte@heartbeats.dk

Illustration: Fra DR’s dækning af milliardkuppet

Jeg er, som mange andre danskere, grund-rasende over det gigantiske tyveri, som sleske pengemænd med lyssky metoder har udsat den danske stat (og en række andre europæiske stater) for. I Danmark er der som bekendt betalt 12,7 milliarder kroner tilbage af en skatteregning, som aldrig er blevet betalt. Penge, vi alle sammen har betalt via skatten.

Det er chokerende, at det kan ske. Jeg, og mange andre, har en følelse af, at det hele nu står og vakler. Den stolte fortælling om det lille, økonomisk og socialt ansvarlige, fornuftige land mod nord. Det er jo det, der er det særligt danske. Det er det, vi debatterer i hver eneste ophedede udlændingedebat og skattedebat: Velfærdsstaten, og hvad den kan, og hvad den skal.

Vi har igennem generationer opbygget en rig velfærdsstat. Et fundament som griber dem, der ikke kan selv. En velfærdsstat som gør, at datteren af de ufaglærte forældre kan uddanne sig til økonom og købe et hus til sin familie. En velfærdsstat der hjælper de syge, svage og gamle, og som gør, at det skal være minimalt med skæbner, der lever på gaden eller går rundt og lugter af tis i det offentlige rum. En velfærdsstat med hjerterum til at tage sig af nødstedte fra andre egne af verdenen og indrulle tilkommere i det særligt danske.

Den svære brudte tillid

Velfærdsstaten er skabt gennem reformer af politiske partier og ledere, som vi, folket, har stemt på i tiltro til, at staten løfter og hjælper, når det kniber. Det er den model, der gør, at hver eneste gang jeg møder en amerikaner eller en franskmand, og de spærrer øjnene op, når de hører om den danske skattemodel med ekstra festlig topskat, så siger jeg, jaja og rolig nu, og at jeg betaler min skat med glæde. Fordi jeg hurtigt kan opliste alt det, jeg får igen som uddannelse, sundhedsvæsen, velfærdsydelser og en tillid til, at de svageste bliver hjulpet.

Men den tillid er brudt nu. Og jeg ved ærligt talt ikke, hvordan den skal komme igen. Nu går vi i stedet alle rundt og tænker over, hvad vores skattekroner egentlig bliver brugt til? Hvordan kan der have været så lidt styr på det? Hvordan kan bankerne have bistået med svindlen? Og advokaterne? De har måske nok ikke gjort noget direkte kriminelt, men må have vidst, hvad der foregik og bare taget deres honorar for det.

LÆS OGSÅ: Har Pernille Vermund lige snavet sig i Folketinget?

Vi ved, hvad en bankrøver er. Vi ved, hvad en plattenslager, der puster sit CV op, er. Eller dem der snyder godtroende unge for et depositum på en lejlighed, der ikke findes. Sælger dig en lortebil med rust i karosseriet. Vi ved også, at vi ikke skal give penge til en nigerianer, der skriver os en mail for at få hjælp til at flytte sine fantasillioner ud af landet.

Men hvad er disse banditter i habitter for nogle typer, og hvordan kan vi have været så uforberedt på deres angreb?

En lang række nedskæringer hos Skat (og en stort planlagt udflytning af arbejdspladser og opsplitning af Skat) og de hastigt skiftende skatteministre har svækket Skat. Der er lus i skindpelsen, når grådige svindlere kan få snablen så langt ned i den pengekasse, som vi skulle have købt pædagoger, ældrepleje, skolelærere, integration, herberger og sygehus-personale for. Det er der, vi er nu.

Må vi også snyde så?

Men når de rige er skruppelløse og grådige, hvorfor må vi andre så ikke være det? Når store multinationale virksomheder bare kan lade være med at betale skat, hvorfor kan vi andre så ikke også? Eller snyde lidt med vores indtægt? Som en veninde fortalte i weekenden, så ringede hun til Skat i sidste uge for at høre, hvad hun stiller op med alle sine B-indtægtshonorarer.

”Jeg havde det som om, at jeg ringede direkte til en rodet kælder i Høje Taastrup, hvor der sad en ældre dame og raslede med papirer og først ‘ikke kunne finde mig i systemet’, men så kunne se, at jeg havde tjent 1.500 kroner sidste år”.

LÆS OGSÅ: Muslimske grupper i USA giver økonomisk hjælp til jødiske ofre for synagoge-skyderi

Sandheden var nok snarere 300.000 kroner, men skulle hun så selv opgive det? Når Skat tydeligvis ikke har styr på noget? Spørgsmålet er, hvorfor skal vi, de små fisk, betale retfærdig og sandfærdig skat med stolthed, når svindlerne kører stolte rundt på Mallorca i Porscher betalt af danske skatteydere?

Grådighed og mistillid smitter, og fundamentet omkring vores skattemodel vakler. Hvordan kan vi igen fortælle stolt om den danske velfærdsstat i udlandet, når en enkelt ansat kan stjæle 111 millioner fra Socialstyrelsens pengekasse til de særligt udsatte? Eller udenlandske spekulanter får udbetalt 12,7 milliarder fra Skat? Jeg savner lidt et svar fra vores skatteminister, der lyder noget i retning af: NU GÅR JEG KRAFTEDDEME PÅ ARBEJDE!

Ditte Giese

Redaktionschef og journalist på heartbeats.dk. Hun har en stor kærlighed for populærkultur, hiphop og det gode liv. Kontakt: ditte@heartbeats.dk