Ø-liv – som vi gerne ville have, at det var
Radio & podcast
menu-close

Ø-liv – som vi gerne ville have, at det var

17. maj 2018 |

Vi vil tilbage til rødderne og finde de autentiske værdier frem, men udvalget af havtornmarmelade, lokalt mikrobryg, kunsthåndværk og musikfestivaler har nok været begrænsede i de oprindelige øsamfund.

Skribent på Heartbeats.dk. Jeg har læst litteraturvidenskab og efterfølgende videreuddannet mig og arbejdet med journalistik, kommunikation og digital udvikling.

Avernakø
Illustrationer: Sammenslutningen af Danske Småøer

Sommeren og ferietiden er på vej, og det er blevet tid til at komme ud af storbyen og ud i den uspolerede natur. Det er ikke noget bedre end sommerhusferier og stemningen i det danske sommerland og på de danske øer. Vi kan komme helt ned i gear og give pokker i de forpligtelser og krav, vi er underlagt i hverdagen – bare for en kort tid. I et par uger kan vi give lidt slip på kontrolfreaken og finde tilbage til de grundlæggende værdier, lave mad fra bunden, nyde naturen og leve som de lokale.

LÆS ARTIKEL Ø-FESTIVAL ÅBNER DØRENE FOR 6. GANG: HVIS VI SKULLE HAVE HAFT SUCCES FRA START, HAVDE VI HYRET KOPIBANDS

Og så opstår tanken: Måske kunne vi bare blive herude på landet? Og den tanke er de ikke blinde for ude på øerne, for her har de nemlig gevaldigt brug for nyt blod.

AnholtAnholt

Det lyder jo godt, men …

De danske øsamfund leverer på alle parametre, når forestillingerne om landidyllen melder sig, men ét er de drømme, der bygges op, mens vi ferierer, og udflytningsplanerne begynder at tage form. Noget andet er de realiteter, der rammer os, når ferien slutter, og dagligdagspraktikken igen tager over. Hverdagen skal jo heller ikke blive for bøvlet, og det skal jo også helst være til at cykle på arbejde på under en halv time, og så er det jo også meget rart med alle de kulturtilbud, der er i byen, og hvad med børnenes venner og skolen?

LÆS ARTIKEL MILLE OG HENDES FAMILIE HAR VALGT FAST EJENDOM OG PENSIONSOPSPARING FRA

Undskyldningerne står i kø, når den endelige beslutning om at flytte på landet skal tages, men ude på de danske småøer og i Sammenslutningen af Danske Småøer bliver der lagt mange kræfter i at finde de vises sten til at lokke nye beboere til. På Anholt forsøger man sig fx med konceptet Prøv en ø, hvor man hvert år kan ansøge om at få en gratis prøvebolig i en periode på 2-4 måneder. Herefter kan man vælge at rejse hjem igen eller håbe på, at der er en permant ledig bolig, man kan overtage. I år er der ansøgningsfrist 1. august.

Opfindsomheden er stor, men koden til, hvordan man på én gang giver tilflytterne en fribillet til det simpel liv og samtidig sikrer arbejde og dagligdagsfaciliteter i nærområdet, er ikke helt blevet knækket endnu. Der er dog nok ikke længere grundlag for at opretholde de traditionelle erhverv, og fremtidens levegrundlag på småøerne ligger nok umiddelbart i at genopfinde de ’oprindelige’ værdier i salgsstærk indpakning.

Kulturel bredde skaber værdi

Hvad end man har valgt at satse på gratis boliger til tilflyttere, enklaver for digitale nomader, inddragelse i lokale aktiviteter og netværk, forskønnelse af boliger eller opsøgende arbejde fra en bosætningskonsulent, så er det foreløbigt svært at sige, om de mange lokale tiltag ser ud til at bære frugt, da der ikke findes statistik for til- og fraflytningerne eller undersøgelser af folks motivation for at vælge ø-livet til.

Sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer, Lise Thillemann Sørensen, mener, at en affolkning af de danske øer vil gøre Danmark kulturelt fattigere. Hun siger:

“Småøerne tilfører Danmark kulturel værdi, og det vil gøres os fattigere, hvis de lokale ø-samfund ikke længere kan opretholdes. Det skaber en bred mangfoldighed. Vi mener jo ikke, at storbyerne skal afskaffes og alle skal flytte på landet, men vi oplever, at storbybeboerne er blevet gode til at bruge øerne, og at øboerne omvendt bruger byerne.”

Danmark har over 400 navngivne øer. I dag er 72 af dem beboede. Affolkningen af de danske øer tog fart i 60’erne, men i de seneste 10-15 år ser befolkningstallet ud til at være stabiliseret. Det er særligt svært at tiltrække og fastholde helårsbeboere i aldersgruppen 18-34 år, og på mange af øerne er flertallet af beboerne over 50 år.

Fur
Fur

Penge i ø-nostalgi

I ferierne elsker vi dog ø-livet, og i turismen og kulturlivet er selvfølgelig en del beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder. Interessen for kvalitet og bæredygtighed er stigende, og der er godt salg i lokalt producerede fødevarer og produkter. På Læsø har man fx en lang tradition for produktion af sydesalt, men har man ikke lige en lokal specialitet, så kan man jo altid opfinde en til lejligheden, og man går nok ikke helt galt i byen med en lokalt brygget øl eller is lavet af mælk fra lokale, fritgående køer.

Kulturelt sker der også meget på småøerne. Butikkerne bugner af lokalt kunsthåndværk og der udvikles aktiviteter for store og små, og så er der festivalerne. Antallet af festivaler er eksploderet i de senere år, og selvom udbuddet er overvældende stort, så ser det ud til, at interessen for at deltage også er stor.

INTERVIEW UDKANTSDRØMMERE BYGGER VIDERE PÅ LOKAL KULTURARVDen lille butik1200x600Endelave

En del af festivalerne tager udgangspunkt i den ‘oprindelige’ ø-kultur og de lokale fødevarer, men fælles for de fleste af festivalerne er, at programmet primært er baseret på kendte musiknavne, der kan trække et bredt publikum. Den kulturelle bredde er måske ikke så stor her, men så får man selvfølgelig den autentitiske ø-stemning med i prisen.

På Endelave kunne man også godt tænke sig en lokal festival. Her har man frem til 2012 afholdt festivalen Musik på Endelave, men efter den lukkede ned, har der ikke været afholdt festivaler på øen, og lokalt har man ikke ressourcer til at stable et stort arrangement på benene. Rammerne for en festival er helt optimale, mener man på Endelave, og de lokale stiller gerne op som frivillige. Så mangler du en festivallokation, så er der en oplagt mulighed her.

Vig festivalFoto: Lars Schmidt, Wikipedia

Glemte øsamfund

72 danske øer er stadig beboet, men en del øer, der tidligere var beboet, er nu affolket. Der er kommet flere bøger, der er drevet af fascinationen af historien og atmosfæren på nogle af verdens isolerede og forladte steder.

Christina Vorre fik sidste år udgivet bogen Forladt – Fortællinger fra 20 ubeboede danske øer, hvor hun har besøgt 20 danske øer, der tidligere har været beboede, men nu alle er forladte. På nogle af øerne er der fortsat feriehuse, der er i brug dele af året, men andre er omdannet til naturreservater eller ligger øde hen.

Judith Schalansky har med bogen Atlas over afsidesliggende øer skrevet den underfundige historie, om 50 øer hun aldrig selv vil komme til at besøge. Den næsten mytologiske forestilling om, hvordan livet har været og få steder stadig er på disse øer er dragende, men drømmen om ø-livet er bedst, når solen skinner og vinen i glasset er kold.

Sidste hus på øenFoto: baldeaglebluff, Flickr

Udvalgte bøger om isolerede og forladte steder:

Nogle af årets ø-festivaler:

Stine Møller Jørgensen

Skribent på Heartbeats.dk. Jeg har læst litteraturvidenskab og efterfølgende videreuddannet mig og arbejdet med journalistik, kommunikation og digital udvikling.