Nyt foredrag: Sådan slipper du bekvemmeligheden og rejser jorden rundt.
Radio & podcast
menu-close

Nyt foredrag: Sådan slipper du bekvemmeligheden og rejser jorden rundt.

18. juni 2018 |

Hjemvendt globetrotter deler ud af sine erfaringer.

Uddannet journalist i 1998 og har siden arbejdet for blandt andet Fyns Amts Avis, DR TV, Politiken, Roskilde Festival og i Forsvaret.

Foto: Privat

Kan man slippe alt, hvad man har i hænderne og rejse jorden rundt med sin familie?

Det gjorde Mille Sjøgren og hendes mand Kristian.

LÆS ARTIKEL FARVEL DANMARK. JEG VIL HAVE MERE UD AF LIVET END HVERDAG

Hvordan Mille, Kristian og deres to børn gjorde det, kan du få at vide ved et foredrag 2. juli klokken 18.

Begge forældre arbejdede, og børnene gik i skole online, mens familien rejste med autocamper gennem USA, boede hos indianere dybt inde i Panamas jungle, lavede hjælpearbejde i slumkvarterne i Colombia, boede i papirshuse i Sydkorea og meget, meget mere.

LÆS ARTIKEL KAN VI LÆRE AT SMALLTALKE I SUPERMARKEDET OG DANSE SALSA PÅ PLEJEHJEMMET

Mille og Kristian valgte en løsning og en hverdag, hvor de kunne kombinere karriere med familieliv og deres passion for at opleve verden.

I foredraget kommer du med på en eventyrlig rejse Jorden rundt med både store op- og nedture fra bjergtagende naturoplevelser og møder med spændende kulturer til voldsomme naturkatastrofer og udfordringerne ved at være sammen som familien 24 timer i døgnet.

I foredraget vil du også kunne høre, hvordan det er så er igen at sætte fødderne på dansk jord og skulle bygge den hverdag op igen.

Foredraget er ydermere en filosofisk betragtning om, hvad vi som mennesker ønsker at kigge tilbage på, når vi sidder på et plejehjem om mange år i slutningen af et langt liv. Vil vi huske tilbage på et liv med store oplevelser, der rørte og formede os, eller vil vi se tilbage på et liv med 50 år med ens arbejds-/hverdage, som vi ikke kan skelne fra hinanden?

Lige nu kan du købe billetter på Billetto til early bird-pris: 175 kroner plus gebyr.

LÆS ALLE MILLE SJØGRENS ARTIKLER HER

Martin Finnedal

Uddannet journalist i 1998 og har siden arbejdet for blandt andet Fyns Amts Avis, DR TV, Politiken, Roskilde Festival og i Forsvaret.