På det sociale medie TikTok har en ny tendens spredt sig. Unge kvinder i starttyverne laver det, de kalder et ’sterilization reveal’. Det er et ordspil på de såkaldte ’gender reveals’, hvor forældre afslører deres børns køn på kreative måder med farvede balloner, pulver i bolde eller lignende. Som modsvar til denne omfavnelse af forældreskabet står så steriliseringsafsløringen. Her står de unge kvinder frem og via en video afslører, at de er blevet steriliseret.
Under hashtagget #sterilization er tendensen eksploderet. I skrivende stund er der over 150 millioner views på videoerne under hashtagget. Men det er mere end bare ‘afsløringer’ af deres sterilisering. Det er også Q&A’s, hvor de svarer på spørgsmål om processen, taler om hvilke fordomme, de møder samt enkelte læger, der bruger hashtagget til at oplyse om, hvad man kan forvente af en sterilisering.
@abbysworldsastage I’m excited to take control of my own body. I’m not a baby maker. #childfree #childfreebychoice #sterilization #celebration ♬ abcdefu (angrier) – GAYLE
Det er ikke kun på TikTok, man ser tendensen. Blandt andre har Miley Cyrus talt offentligt om, at hun ikke har nogle planer om at få børn. Hun nævner jordens overlevelse som den primære grund. Kort sagt mener hun ikke, at det er forsvarligt at bringe flere børn ind i verdenen, når der ikke er ressourcer til flere mennesker.
Netop bekymringen for klimaet, især hos den yngre generation, kan være en forklaring, mener postdoc ved Københavns Universitets institut for sociologi, Michala Hvidt Breengaard:
”I øjeblikket sidder jeg med et projekt, hvor vi netop undersøger det her. Og der er flere og flere, både mænd og kvinder, der melder ud, at de ikke ønsker børn. Selvfølgelig er det ikke flertallet. Flertallet vil stadig gerne have børn, men det er en stigende tendens,” siger hun og fortsætter:
”Mange går rundt med det her spørgsmål om, hvilken verden skal mine potentielle børn vokse op i? Og er det godt for klimaet at få flere børn? Derfor konkluderer flere, at hvis jeg skal leve mere klimavenligt, så skal jeg måske lade være med at få børn.”
Denne tendens ses også indenfor videnskaben, hvor flere forskningsartikler nævner stigninger i ’klima-angst’ særligt hos unge mennesker.
Det føles bare rigtigt
Men der er også andre årsager end klimabevidsthed. For mange kvinder handler det ikke kun om en handling på klodens vegne. Journalist og forfatter Mette Munch Jørgensen er på trapperne med sin første bog ’Er du ikke bange for at fortryde?’, som efter planen udkommer til maj 2023. Her har hun lavet interviews med otte frivilligt barnløse kvinder.
”Der er nok noget praktisk over det for mange af kvinderne. Når du er sikker på, at du ikke vil være gravid, så er det ofte en nemmere form for prævention end hormonpræservativer som p-piller. At du er sikker er sådan set blot en fornemmelse. Præcis på samme måde som dem, der gerne vil have børn er sikre på det, så er frivilligt barnløse sikre på det modsatte,” fortæller Mette Munch Jørgensen.
Men som titlen på Mette Munch Jørgensens kommende bog antyder, fristes man selvfølgelig til at spørge ”hvad nu hvis du fortryder?” Det er primært unge mennesker og børn, der er på TikTok. Og de fleste af os har sikkert oplevet, hvordan drømme og fremtidsforestillinger ændrer sig, i takt med at man bliver ældre.
@alirodmd Stay mad #obgyn ♬ Anti-Hero – Taylor Swift
”Det er en følelse helt nede i maven, som mange af kvinderne har haft, siden de selv var børn. Når de sad med venindebøger og skulle skrive, hvor mange børn de ville have, eller hvad deres børn skulle hedde. Mange af kvinderne nævner, at de allerede dér vidste, at de ikke skulle have børn. Eller i hvert fald at det ikke var noget, der trak i dem,” fortæller Mette Munch Jørgensen og fortsætter:
”Det gælder også, når jeg ser på mig selv. De eneste gange i mit liv, jeg har haft tvivl, er den kommet på grund af omverdenen. Det har aldrig været en indre tvivl, men mere en reaktion på de reaktioner, jeg er blevet mødt med.”
At bryde et tabu
Netop omverdenens reaktioner på det at være frivillig barnløs er også den primære grund til, at hun valgte at skrive sin bog.
”Det er vigtigt at have nogen at spejle sig i. Jeg prøver at bekæmpe det tabu, det er at sige åbent, man ikke ønsker sig børn. Det var helt sikkert noget, jeg selv havde ønsket mig, da jeg var ung.”
Michala Hvidt Breengaard fra Københavns Universitet har også identificeret, at der kan være et tabu i vores samfund om ikke at ville have børn.
”Der er helt klart en forestilling om, at kvinderollen hænger sammen med moderrollen. Det ser vi også på vores arbejdsmarked, hvor kvinder dominerer i omsorgsfag som sygeplejersker og pædagoger,” siger Michala Hvidt Breengaard.
Det er også det, TikTok’erne bliver ved med at vende tilbage til. Italesættelsen af, at man skal kunne stå på sin ret til selv at bestemme, uden dom fra omverdenen, om man ønsker sig børn eller ej.
”Det giver et rum, hvor man kan føle sig forstået. Især, når vi taler om folk, der er en minoritet i forhold til den normale holdning i samfundet. Så bliver de her rum på sociale medier meget vigtige,” siger Michala Hvidt Breengaard og uddyber:
”Man får muligheden for at se andre som sig selv og få en støtte i, at der er andre måder at være kvinde på. Især når vi taler om noget så radikalt som at blive steriliseret, som jo er noget, mange er uforstående overfor. Der har den her forståelse, man møder online, en klar positiv virkning for de her kvinder.”
Sterilisering generelt
Selve steriliseringen er et kirurgisk indgreb, hvor man går ind og afbryder forbindelsen mellem æggestokkene og livmoderen. Det kan både gøres ved at sætte en ’klemme’ på æggelederne eller skære æggelederne over. I begge tilfælde vil kvinden stadig opleve den samme hormonelle cyklus med både ægløsning og menstruation. Selve ægget vil bare blive optaget i kroppen i stedet for at komme ned til livmoderen.
Det er et indgreb, der i sit udgangspunkt ikke kan omgøres. Ifølge Jeppe Hald fra Sex og Samfund er det i hvert fald ikke noget, man skal forvente:
”Når først indgrebet er lavet, så er det endeligt. Der har været nogle forsøg med at omgøre en sterilisation, men succesraten er meget lav. Man skal forvente, at en sterilisering er for livet.”
Hos Sex og Samfund hjælper de naturligvis gerne med information om steriliseringer, men de anbefaler man går i en anden retning. Særligt hvis man er ung:
”Hos en ung kvinde vil en hormonspiral måske være en bedre løsning. For man kan nå at fortryde, og man udvikler sig med alderen. Og med en hormonspiral vil man kunne tage den ud og blive gravid senere, hvis man ønsker det. Det er oftere kvinder, der allerede har fået de børn, de vil have, hvor vi anbefaler en sterilisering,” siger Jeppe Hald.
@awedoa180steegun Only baby I have is a cat #fypsounds #sterilization #birthcontrolcheck #childlessmillennial #womensrights #askmeanything #ShowUsYourDrawers ♬ الصوت الأصلي – فهد ابن الموصل
Hvad nu hvis du fortryder
Der er flere, der fortryder at blive steriliseret. Det er svært at lave præcise tal på det, men nogle undersøgelser viser, at tre-fem procent fortryder, mens andre er helt oppe på 28 procent, der udviser en form for fortrydelse. Særligt er det hos de yngste kvinder, at man finder den største andel af fortrydelse. Der findes selvsagt også en del mænd, der bliver steriliseret, men indgrebet kan i de fleste tilfælde omgøres. Det kan det ikke for kvinder.
Rapporten, der siger 28 procent, lægger vægt på, at det både er yngre kvinder, men også kvinder, der er blevet steriliseret på grund af andre faktorer end ønsket om frivillig barnløshed. Og det kan have noget at gøre med, at undersøgelsen er lavet i USA. For der koster det penge at føde børn, især hvis man ikke har en sundhedsforsikring. Så nogle kvinder bliver steriliseret for at sikre sig ikke at stå i en situation, hvor de ikke har noget valg.
Det nævner Michala Hvidt Breengaard fra Københavns Universitet også.
”Jeg tror helt sikkert, at USA er anderledes end Danmark. Blandt andet på grund af deres abortlovgivning. Det er klart, at det kan skabe en ekstra nervøsitet og usikkerhed, at du ikke kan være sikker på, at du kan forblive barnløs, hvis du skulle blive gravid.”
Det Michala Hvidt Breengaard henviser til er, at flere stater i USA har gjort abort enten langt mere besværligt eller ligefrem ulovligt efter den amerikanske højesteret fjernede retspraksissen om abort som en rettighed i den såkaldte ’Roe v. Wade’-dom.
”Men i Danmark er det jo anderledes. Vi har fri abort og et gratis sundhedsvæsen. Så der er færre, der vil blive steriliseret af andre årsager end ønsket om frivillig barnløshed, og derfor nok også langt færre, der vil fortryde. Selvfølgelig kan der altid være nogle få individer, men det er ikke noget, jeg tror, man skal være bekymret for generelt,” siger Michala Hvidt Breengaard.
