I delstaten Alabama i USA har man indført en lov, der forbyder abort. I delstaten Georgia er abort forbudt efter sjette graviditetsuge. Herhjemme er Kristendemokraterne for første gang i mange år oppe i nærheden af spærregrænsen. Og selvom den konstituerede formand, Isabella Arendt, er sød og smilende, så er partiets erklærede mål fortsat at sænke aborttallet til nul, også selvom: »abortproblemet(sic) ikke kan løses med lovgivning alene«.
I USA demonstrerer kvinder mod indgrebet i deres ret til at bestemme over egen krop iført røde dragter og hvide kyser, klædt ud som tjenerinder eller handmaids fra HBO-serien ‘The Handmaid’s Tale’, baseret på Margaret Atwoods roman af samme navn. Tjenerindernes ikoniske uniform er blevet emblem for kvinderettighedsbevægelsen – særligt for kampen for reproduktive rettigheder.
De første afsnit af serien blev vist i 2017 og hurtigt blev den feministers yndlingsdystopi. Og ikke uden grund. Ikke blot handler serien om kontrol af kvinder og deres reproduktive rettigheder, den foregår også en i nær fremtid og giver derfor anledning til at sige: Rettigheder er ikke statiske, hvis vi tager dem for givet og hermed stopper kampen, kan det hele gå baglæns meget, meget hurtigt.
LÆS OGSÅ:
Fra Westeros til Gileads
Vinteren kom, og vinteren gik. Det er slut med ‘Game of Thrones’, slut med Westeros. Nu banker sommeren på og vejret kalder på udendørsaktiviteter, eftermiddagsrosé, badeture og driveri i parker. Men det giver HBO ikke meget for: 6. juni er der nemlig premiere på tredje sæson af ‘The Handmaid’s Tale’. Serien handler ligesom romanen om et samfund, Gileads, hvor et religiøst og totalitært regime har overtaget magten og holder de relativt få fødedygtige kvinder, der er tilbage, som elitens avlskvinder. Vi ved endnu ikke, hvad der venter os i den nye sæson, men vi ved, at HBO Nordic på premieredagen, 5. juni, serverer hele tre ud af de i alt 13 episoder, og at de herefter slipper en ny på gaden hver torsdag.
Serien har forlængst forladt romanforlægget. Bogens slutning er åben: Her køres hovedpersonen Offred væk, men vi ved ikke af hvem. Kun rammefortællingen, hvor en gruppe forskere et sted i fremtiden diskuterer samfundet Gileads politik, lader læseren vide, at den diktatoriske stat får en ende.
I serien er spørgsmålet om fremtiden stadig åbent. Men vi kan forvente »forbavsende genforeninger, forræderiske overraskelser og en frygtindgydende rejse ind i hjertet af Gilead«. Det fortæller streaming-tjenesten i en pressemeddelelse.
Patriarkatet skygger for illusioner
Vores hovedperson, Offred, navngivet efter sin herre, kommandør Fred Waterford, har nu tilbragt to sæsoner hos kommandøren og hans hustru Serena, hvor hun via rituelle voldtægter har skulle skaffe parret et barn. Her lå hun under for fysisk afstraffelse, herrens og fruens respektive luner, samt en evig usikkerhed om hvilken skæbne, der er overgået hendes mand og deres datter, der ikke er set siden det kup, der førte til Gileads opståen.
I begyndelsen af sæson to insisterede hun på sit eget navn, det navn hun bar før Gilead: June. Her kunne vi for alvor mærke oprørstrangen i hende, og igennem sæsonen er hendes vilje til oprør vokset. Det samme er hendes mave: Mod slutningen af forrige sæson fødte hun – efter et mislykket flugtforsøg – en datter til Waterford.
Sæson to sluttede med en cliffhanger: Kokkepigen Rita og et netværk af andre Martha’er (Gileads betegnelse for kokkepiger) hjalp June med at planlægge en sikker flugt til Canada med den nyfødte Nicole, selv Serena støtter flugten, da hun ser, at Gilead ikke er et sted, en pige skal vokse op. Patriarkatets skygge begynder at falde over hendes idealistiske illusioner. Men i sidste øjeblik besluttede vores hovedperson alligevel at blive i Gilead for at frelse sin ældste datter, Hannah – måske inspireret af Serenas selvopofrelse.
Sæt livet på spil – dit eget
I de tidlige episoder i sæson to var June desperat efter at komme til Canada. Desperationen drev hende til at gemme sig i en fremmed mands lejlighed, en handling der endte med at koste ham livet og smadre hans familie. Til sidst lader hun til at forstå, at det eneste liv, hun behøver sætte på spil i kampen for Hannah og mod Gilead, er hendes eget.
Spørgsmålet er så, om hendes chancer for at redde Hannah er bedre i Gilead end udenfor – ikke mindst, da hun er under Waterfords skarpe øje. Hun får brug for allierede, hvis det skal lykkes.
June er klar til kamp
Den første trailer for sæson tre blev vist til det amerikanske Super Bowl og gav ikke meget væk, billeder af babyer, klip fra sidste sæson, æstetiserede billeder af uniformerede kvinder. Det vi kender. Men 1. maj fik vi så en ny og længere trailer, der gav flere hints om, hvor historien vil bevæge sig hen.
Den samler op på sæson to – og på bombningen af kommandør Waterfords ‘Rachel og Lea-center’ – og June fortæller: »kætteri – det er det, du bliver straffet for. Ikke for at være en del af modstandsbevægelsen, for officielt er der ingen modstand«.
Meget tyder dog på, at modstandsbevægelsen, til trods for den manglende officielle anerkendelse, vil vokse i den nye sæson.
Til The Hollywood Reporter fortæller hovedforfatter på serien, Bruce Miller, at June er »klar til kamp. Hun er klar til at rejse sig, klar til at tage chancer og bruge de evner, hun har udviklet over sine tre år i Gilead: overlevelsesevner, manipulationsevner, strategiske evner. Hun får brug for dem alle for at skade Gilead og hjælpe sin datter, hjælpe Hannah«. Det lyder jo lovende.
Det kunne altså se ud til, at Serena Waterford melder sig under modstandsbevægelsens faner. I traileren hører vi June sige: »Som Fru Waterford har du indflydelse«. »Op til et vist punkt«, svarer kommandørfruen, hvortil tjenerinden siger: »Så flyt det punkt«.
Alliancer giver håb
Ser vi omsider en søstersolidaritet fra Serena, der ellers ikke har været udvist megen omsorg for June – eller nogen kvinder, der ikke er hustruer – gennem de foregående sæsoner? Ordskiftet ligner skitsen til, om ikke et venskab, så et fællesskab. Et fællesskab mellem kvinder mod den undertrykkelse, der rammer dem begge på forskellig vis: patriarkatet.
Alliancen mellem de to føles som et lysglimt midt i Gileads mørke, et sammenhold, et søsterskab. Og en påmindelse til os andre, om at kvinder – til trods for klasseforskelle og andre skel – bør holde sammen. Det er det, feminismen, ikke mindst den intersektionelle, har lært os.
I romanforlægget håner June sin rødstrømpe-mor og betragter hendes feminisme som håbløst anakronistisk. Men historien lærer både June, læsere og seere, at hendes mor havde ret. Mens mørke kræfter truer kvinders rettigheder ganske tæt omkring os, er dette især vigtigt at holde fast i.
Alliancen mellem Serena og June giver os håb.
Tredje sæson af ‘The Handmaid’s Tale’ kommer på HBO Nordic 6. juni 2019.
Fotos: HBO Nordic
