Nedrivningsholdet
Radio & podcast
menu-close

KLIMA TEMA: Nedrivningsholdet

12. oktober 2015 |

Signe Wenneberg gør status efter regeringens første 100 dage ved magten.

Klimaaktivist, forfatter og freelancejournalist. Uddannet retoriker.

Der er klimatopmøde om lidt. Aldrig før har verden kæmpet med så mange og så store globale problemer, som må og skal adresseres af verdenssamfundet. Af os. Verdens borgere og forbrugere af ressourcer. Og af alle regeringer, der har magten til at ændre verden.

Men aldrig før har vi i Danmark haft en statsminister og en regering, der taler så lidt om det, der nødvendigvis må optage os lige nu: Klima, miljø, bæredygtighed, udvikling, international solidaritet, uddannelse, forskning, grøn energi og grøn omstilling. Disse ord er forsvundet som plusord i Statsministeriet og Finansministeriet. De er deletet. Det er meget underligt. Det er faktisk virkelig underligt. Det er også uetisk.

En eller anden brugte det billede, at vores regering er om bord på Titanic. De opdager, at der er et kæmpe hul i skroget og vandet fosser ind. Og reagerer ved at fare op til kaptajnen og brokke sig over, at orkesteret spiller falsk. Sådan er det at se Lars Løkke og Claus Hjort brokke sig over et kasseeftersyn eller noget andet latterligt spin. Som vi for det første kan gennemskue. Og som for det andet er usandt (bevist af økonomer). Og i mens tager det taletiden fra de virkelig vigtige emner.

NEDBRYDNING

En anden, det var vist tidligere miljøminister Ida Auken, brugte det billede, at regeringen er nogle drenge, der har vundet den store legetøjsbutik-konkurrence. På to minutter må de flå alt ned fra hylderne. Og de raserer nu det hele butikken.

Jeg ser også regeringen som et ”nedrivningshold”. Det vil tage mange år at redde det, de allerede har ødelagt på bare de første 100 dage. Hvor ville det være opbyggeligt og motiverende for os, der skal være med til at skabe forandringerne i verden (det skal vi alle), hvis vi havde en ledelse, som førte an.

Vi ved fra erhvervslivet, hvad demotiverede medarbejdere betyder for effektiviteten. Hvis vi skal flytte store tunge opgaver i fællesskab, så skal vi være motiverede og kunne se meningen. Det er meget svært lige nu.

Spørgsmålene hober sig op. Hvorfor skabe så meget ravage i forhold til den økologiske dagsorden? Blå vælgere har dog også børn, der skal have drikkevand og mad dyrket i ren jord i fremtiden? Hvorfor tillader departementscheferne disse mange nedrivningsprojekter. Er der ikke nogen til stede, som kan forklare sagens alvor? Hvorfor er pressen ikke mere årvågne? Og mere kritiske til pressemøderne? Hvad er regeringens bagvedliggende motiver? Hvem skylder hvem hvad for hvad? Hvorfor er statsministeren så forandret i sin retorik, fra dengang han sidst var statsminister? Hvor han talte ganske meget om klima. Var de fire år på bænken, så bitre? Kan dette være en form for hævn over at have oplevet nederlag og ansigtstab siden sidst? Noget er i hvert fald forandret. En mærkelig udvikling medfører mærkelige spørgsmål.

Læs også: Kom nu. Hvor svært kan det være?

VERDENS STØRSTE PROBLEM

Hvorfor er det så vigtigt for os grønne vælgere (om vi er røde eller blå), at vores regering (om den er rød eller blå), holder fokus på klima? Kan det ikke være lige meget?

Nej. Det er vildt vigtigt. Vores regering er vores alles. Vi har kun den ene. Selv når vi undskyldende siger ”we are not our government” til udlandet. Selvfølgelig skal enhver regering ved sine sansers fulde brug adressere klima-problematikkerne.

Den globale drivhusgasudledning skal bremses hurtigt.  Drivhusgasudledningen medfører ekstremt vejr, tørke og dermed fødevarekriser og mangel på drikkevand med der af følgende klimakrige, destabilisering og flygtningestrømme. Kampe om vand, mad og ressourcer ses allerede. Konsekvenserne af klimaforandringerne rammer hårdest i de i forvejen mest udsatte lande og befolkningsgrupper blandt de mennesker, der har bidraget mindst til den globale opvarmning og som har det mindste forbrug.

National politik hænger sammen med udenrigspolitik og det hænger mere end nogensinde før sammen med klima- og miljøpolitik. Tiden er med andre ord ikke til at nedlægge miljøministeriet eller til at droppe vores klimamål og vores grønne omstilling.

Vi er godt med i Danmark, bliver der sagt. Danmark er et lille land og gør ikke den store forskel. Alt gør en forskel. I gamle dage sagde man, at  ”adel forpligter”. Den, der har evnerne, har forpligtelsen. I min tid har det heddet ”viden forpligter”. Danmark er forpligtet til at være med i førerligaen. Det er vores barnelærdom. Det strider mod vores grundlæggende værdier, at vores regering ikke synes, at vi skal være ambitiøse. Vi cykler, vi sparer på vandet, vi har skruet solceller fast på tagene af skolerne, vi affaldssorterer, vi deler græsslåmaskiner, vi giver ting væk i den cirkulære økonomi… Vi lærer børnene, at vi er midt i en grøn omstilling og forklarer dem om klimamål, som nu er droppet.

Klima og bæredygtighed er flettet sammen med andre megaproblemer, som verden slås med. Derfor er der brug for lederskab og overblik. Ikke et bisset nedrivningshold, der giver os et håndværkerfradrag som tudekiks. Hold nu op.

unnamed

HVAD ER VIGTIGT LIGE NU?

Der er klimatopmøde om lidt. De problemer, som vi bør være optaget af i den forbindelse, og som jeg inderligt håber, vi kommer til at tale om, lokalt, nationalt og globalt, kan listes således.

1. De menneskeskabte klimaforandringer. Som medfører alt fra ekstremt vejr, ekstrem regn, ekstrem tørke til krige, terror og migration. Vi kan ikke melde os ud af arbejdet med at forhindre de globale klimaforandringer. Tværtimod skal vi sikre os, at vi til stadighed er blandt dem, der kan levere ekspertise vedrørende ”sustainability”, sådan som vi har været kendt for. Indtil vi begyndte at få super dårlig PR internationalt for cirka 100 dage siden.

2. Overbefolkning. Som medfører miljøproblemer, hungersnød og flygtningestrømme. Vi er på vej mod ni (nogen siger ti) milliarder mennesker på jordkloden i 2050, hvis vi ikke får taget meget alvorligt fat på reduktion af befolkningstilvæksten. Det vil sige børnebegrænsning. Derfor er udviklingsbistand enormt vigtig også i klimaperspektiv. Jeg har oplevet, hvad det betyder for kvinder i de fjerneste og mest børnerige egne af verden at få hjælp til at få sat en p-stav ind i armen, så de med stolthed kan tage sig af to børn i stedet for ti. Hvilket betyder, at de to børn får uddannelse, og at deres mor overlever og kan arbejde. Her kan vi gøre den største forskel for bæredygtighed, for færrest midler.

3. Kvindeundertrykkelse. Piger bortgiftes som børn. De bortføres. Sælges. Og dræbes. Der mangler statistisk set hundredetusindvis af kvinder, som er forsvundet fra jordens overflade. Tilbage er dem, vi kan gøre noget for. Hvis piger og kvinder i udviklingslande kommer i skole, oplever empowerment og eventuelt kommer med i mikrolånfællesskaber og får adgang til såsæd og til prævention, så vil befolkningstal falde og ekstrem fattigdom udryddes, hvilket gavner klima og overbefolkning. Det er et faktum anerkendt over hele verden. Det sidste man skal gøre, er derfor, at spare på udviklingsbistand.

Kvindeundertrykkelse i rige lande, er også et bæredygtigheds-issue, men i en anden skala. Vi ved fra talrige internationale undersøgelser, at de virksomheder, der har ligeløn, en lige repræsentation af mænd og kvinder og kvinder i topledelsen er mere rentable. De er langt mindre risikobetonede (banker der krakker, krakker med mænd ved roret) og mere bæredygtige. Det er er ikke min påstand, men det er et faktum, som hører med, hvis vi ønsker en bæredygtig fremtid. Bæredygtighed handler også om at gøre brug af alle potentialer, alle gode ressourcer, således også både søstre og brødres hjernekapacitet.

Bemærk i den forbindelse at Danmark er vært for en kæmpestort topmøde til maj 2016. Women Deliver-konferencen vil finde sted i Bella Centret, og vil være lige så stor som Cop15 var det for seks år siden. Her kommer verdensstjernerne og verdens toppolitikere. Den siddende statsminister i Danmark skal sammen med kronprinsesse Mary, der er en dedikeret fortaler for kvinders rettigheder, byde velkommen til verdens ledere. Vi kan komme til at stå i en situation, hvor Lars Løkke Rasmussen, der har fjernet ord som klima, bæredygtighed og kvinders rettigheder fra sit ordforråd, skal byde velkommen. (OBS. I denne uge gik regeringen imod instrumenter, der sikrer ligeløn).

4. Global fedmeepidemi. Der medfører uarbejdsdygtighed, høje sundhedsudgifter samt diabetes 2 pandemi, som WHO estimerer som den største enkeltstående trussel mod verdenssundheden. Vi får ikke et bæredygtigt sundhedssystem i fremtiden, hvis vi ikke får styr på fedmeepidemier og livsstilsafledte sygdomme. Derfor er sund grøn skolemad for eksempel sådan en fantastisk god ide. I alle verdens lande da skolemad erstatter fastfood. Og giver mætte, kloge børn. Det er demokratisk og bæredygtigt og sætter aftryk langt ind i den voksne arbejdsstyrke.

5. Transportkrise. Vi har forurenet os til temperaturstigninger. Vi må skære ned på al trafik, der ikke foregår på en jernhest. Vi kan ikke transportere al mad til alle mennesker hele vejen rundt om jorden til alle tider, mens vi bliver flere og flere. Vi skal holde op med at spise kød fra Sydamerika og bønner fra Afrika. Vi skal via fair handel støtte andre varer og tjenester. Vi er nødt til at ændre vaner. Spise lokalt for at ændre noget globalt.

6. Udledning af drivhusgasser må stoppes også på andre måder. Vi må fx holde op med at spise så meget kød. Vi må holde op med at smide så meget ud. Mad. Tøj. Ting. Grønt affald og kompost-materiale skal ikke brændes af, men skal tilbage i kredsløbet. Vi må genbruge mere. Blive i den cirkulære økonomi. Få ressourcer ud af affald. Bygge mere i træ, der er verdens mest bæredygtige byggemateriale, modsat beton og cement. Vi må dyrke jorden, så plantelag kan formulde og kompostere på stedet, i stedet for som nu i konventionelt landbrug, hvor alle planterester fjernes og kunstgødning tilføjes senere. Vi må være mere selvforsynende uden brug af transport og emballage. Jeg anbefaler, ikke overraskende, høns som et godt sted at starte, og her må man gerne grine. Men under 2.verdenskrig hang der overalt plakater, der opfordrede til at have mindst to høns pr. person i husstanden, for at dække så stor en del af proteinbehovet som muligt via selvforsyning. Det giver mening.

7. Forurening at vores grundlæggende elementer – jorden, luften, vandet – som vi skal overlevere til kommende generationer. Forurening af luften, gør at der hvert år dør mennesker, også i Danmark, pga partikelforurening ,og det bliver værre og værre. Forurening af verdenshavene med affald, så dyrelivet er svært medtaget. Forurening af vores jord (og drikkevandet under jorden). Jorden vil altid være grundlaget for alt menneskeliv på jorden. Vores mad vil altid komme fra jorden og i samspil med jorden. Det glemmer vi, og pøser jorden til med gift og kunstgødning, og planter multiresistente monokulturer og skider dermed på det fine biodiverse økosystem. Imens anbefaler FN, at der lægges om til økologisk drift, fordi verden godt kan brødfødes økologisk og i samspil med naturen.

8. Stress. Det er ikke bæredygtigt for økonomier og for mennesker, at den vestlige verdens medarbejdere er ramt af stress, angst, søvnløshed og depression. Det er hårdt for den enkelte. Og det er ekstremt u-bæredygtigt for samfundet, virksomheder og organisationer (og for kolleger), som har sygemeldte medarbejdere. Ligesom bundlinjerne påvirkes markant.

Hovedårsagen til stress, angst og depression er groft sagt ”mangel på mening”. Virksomheder, organisationer og lande, der forsømmer at kommunikere en meningsfuld retning gør sig skyldige i, at medarbejdere/vælgere mister orienteringen og dermed glæden ved at deltage i et fælles projekt. Enten skrider de, går ned med flaget, eller også er de bare sådan jævnt demotiverede. Det er ikke bæredygtigt.

Det ligner en tanke, at det er svært at finde mening for os, der er en del af forretningen Danmark for tiden. Hver dag kommer ledelsen med en ny ubegrundet, meningsløs udmelding, der får os til at gå i sort, i stedet for at give os lyst til at være en del af det fælles projekt.

Læs også: Er der noget om snakken, DR?

HVAD TÆNKER LYKKE F. OG CONNIE H. MON?

Regering burde adressere disse otte punkter. Eller i det mindste have disse punkter i baghovedet ved hver en tale og vide, at al kommunikation motiverer eller demotiverer. Stabiliserer eller destabiliserer. Politisk retorik handler om at give et ”passende svar” på øjeblikkets ”åbenlyse retoriske situationer”. De er listet overfor.

Der er klimatopmøde om lidt. Vores statsminister nævner ikke ordet klima med et eneste ord. Det gjorde han engang. Ved Cop15 blev der fumlet, men Lars Løkke Rasmussen talte om klima både der og i sine taler i øvrigt.

Hvem mon han skylder hvad for at holde op med at tale om klima, miljø og bæredygtighed? Hvorfor gør vores regering så meget for privatbilisme med fossile brændsler? Hvorfor stoppe en god udvikling med elbiler og lagring af vindstrøm? Og hvorfor opgive udbygningen af den kollektive transport? Hvorfor tvangsudflytte alt, der har med natur, klima, miljø og bæredygtighed at gøre, så vi fra evidensbaserede erfaringer fra udlandet ved, at kvalificeret arbejdskraft og knowhow forsvinder, og der vil gå år, før man er på omgangshøjde? (Ligesom hver arbejdsplads der flyttes vil koste en million (ifølge norske erfaringer). Der er 4000). Hvorfor slå hårdt ned på økologi og opgive planen om at fordoble det økologiske areal i Danmark? Når FN mener, det er fremtiden? Og selv Landbrug & Fødevarer ærgrer sig offentligt? Hvorfor, hvorfor, hvorfor?

Man kan ikke lade være med at spekulere over, hvad tidligere klima- og ligestillingsminister Lykke Friis mon tænker om, at der er foretaget en ”søg-og-erstat” i alle regeringens udmeldinger, så ordene klima og bæredygtighed ikke længere optræder. Og ligestilling er blevet til et dunk i ryggen og en hånlatter. Man kan heller ikke lade være med at spekulere over, hvad tidligere klima- og miljøminister Connie Hedegaard tænker om tingenes tilstand og det faktum, at miljøministeriet som det første under denne nye regering blev lukket (de facto lukket, men officielt lagt ind under fødevareministeriet, som blev til at landbrugsministerium). Og at planloven er flyttet til vækstministeriet. Planloven, der skulle have sikret, at danske kyster ikke ender som Mallorcas beton-hotel-kyster. Men nu skal der ”vækstes”. Også på kysterne.

SYV GENERATIONERS VISDOM

Danmarks regering ledes af Venstre. Et parti, jeg fra gammel tid har respekt for. Gammelt landmandsskab handler om, at man efterlader jorden i en bedre forfatning til sine børn, end man selv overtog den fra sine forældre. Det er godt sådan. Derfor er Venstres politik lige nu egentlig ikke god gammel Venstre-politik. For det man ønsker nu, er at sende regningen til børn og børnebørn. Og efterlade jorden (herunder drikkevandet, kysterne, vandløbene, fuglelivet, bierne, insekterne, skovene, naturen, den økologiske mikrobalance) i en dårligere forfatning. Det gør man bare ikke.

Det ved bønderne, der hvor jeg kommer fra. Og det ved de indianerstammer, der taler om ”seven generation wisdom”, og at alt, hvad man gør, altid skal tænkes syv generationer frem.

Regeringen vil sænke Danmarks klimamål. Den tidligere regerings delmål om udfasning af kulkraft og oliefyr i 2030 og gas i 2035 droppes. Hvis vi udskyder den nødvendige reduktionsindsats, så vil den grønne omstilling bare blive dyrere for vores børn. Vi vil sende regningen foran os. Og der vil løbe renter på. Vores børn vil skulle nå den samme indsats på kortere tid.

Tager vi derimod allerede nu fat og understøtter en bæredygtig udvikling på fødevare-, landbrugs-, transport-, sundheds-, udviklings- og bygningsområdet (nye bæredygtige byggerier, miljøistandsættelser af eksisterende boligmasse) samt en intelligent brug af vores vindstrøm fra vores mange vindmøller i transport og varmeproduktionen, ja, så vil vi faktisk kunne sikre os og vores børn en klog og omkostningseffektiv reduktionsindsats. Der vil simpelthen være tale om rettidig omhu, som gamle Hr. Møller sagde.

VORES RY OG RYGTE

Min kritik er ikke bundet op på rød eller blå. Vi kan alle sammen – efter de første 100 dage – konstatere, at ingen af os fik en regering, der gør det bedste for Danmark.

Vi ser dagligt, at dem, der har stemt blåt også er målløse over udmeldingerne vedrørende uddannelse, forskning, innovation, ligestilling, entrepreneurship og over miljøpolitikkens deroute. De blå stemte også for, at det Danmark vi kender skal være førende i en Grøn Omstilling med ambitiøse klimamål. Til glæde for virksomheder som Grundfoss, Danfos og Vestas. Nu er de bange for vores internationale relationer.

Hvorfor er det vigtigt, hvad internationale relationer mener om Danmark? Fordi samhandel og samarbejde er nødvendig i en globaliseret, kapitalistisk verden. Derfor er det vigtigt, at de andre lande føler, de kan stole på os, og at de gider købe vores ost.

Jeg står sådan set gerne af markedsøkonomien. Og går all in på at omdanne Danmark til et økologisk forsøgscenter med biodynamiske kollektiv kooperativer, fællesspisning i fritgående fårelaug og selvforsyning i off the grid landsbyer. Men indtil det lader sig gøre, må vi nødvendigvis operere på markedernes betingelser.

Kun gennem en fortsat ambitiøs grøn omstilling kan vi være i stand til at fastholde interessen fra både USA og Kina, men også andre vækstøkonomier. Kun sådan kan vi sikre fortsat interesse for danske løsninger og viden. Vores store samhandelspartnere i Tyskland, England, Norge, Finland og Sverige har alle ambitiøse reduktionsmål i perioden frem mod 2030.

De har ikke ændret på retorikken eller politikken. Det er regeringen Løkke alene om her i Norden. Og så er der de store: Når nu netop Kina og USA og en række andre lande ENDELIG signalerer, at de vil den grønne omstilling, så er det da dumt, at vi melder os ud. Vi har viden. Vi har været førende. Men vi kan ikke sælge os selv og vores viden på et marked, hvor der er lavet massiv anti-markedsføring for Danmark. Komplet med verdens mest stupide annoncer om hvor skrækkeligt et land Danmark er i internationale aviser.

Der er klimatopmøde om lidt. Statsminister Lars Løkke Rasmussen var vært ved COP15 i København for seks år siden. Dengang talte Løkke faktisk om klima. Noget er sket. Der er kørt en søg og erstat og delete på klima, miljø og bæredygtighed i al kommunikation. Det er ikke alene mærkeligt. Det er uetisk. Og det er meningsløst.

Læs også: Introduktion: Heartbeats Klima Tema.

Signe Wenneberg

Klimaaktivist, forfatter og freelancejournalist. Uddannet retoriker.