10. august rullede DR1’s nyeste dokumentaristiske satsning, ‘Når storken flyver forbi’, over skærmen. I tre år har et tv-hold fra DR fået lov at følge syv personer, der alle er forenet i samme kamp med samme mål: At blive forældre og kæmpe imod infertilitet. Og selvom de medvirkendes situation er hjerteskærende og dybt uretfærdig, så er deres fertilitetsproblemer som sådan ikke unikke.
For som det i programmet proklameres, er nedsat frugtbarhed den mest hyppige, kroniske sygdom blandt 25-45-årige i Danmark. Og selvom alle medvirkende i dokumentaren har samme mål, er både deres håndtering og vej ud af barnløshed forskellig.
I programmet følger vi blandt andet det jordbundne, nordjyske par, Jannie og Steffen, der har været i fertilitetsbehandling i fem måneder. De har opgraderet deres bolig til et bjerg af en parcelhusvilla i et børnerigt villakvarter, og alle de fysiske rammer er ligesom på plads til at invitere en baby inden for. Men Steffens sædkvalitet er helt i bund.
Parret portrætteres helt transparante i deres sårbarhed; vi ser dem trøste hinanden, når ægoplægningen fejler og give hinanden tætte kram, inden de tager på hospitalet. Og når Jannie giver udtryk for, at hun føler, at hendes krop fejler som rugemaskine og hylster, så ser vi Steffen ae hende på kinden, og med sine store brune hundeøjne formår han at overbevise Jannie – og os som seere – om, at det her, det skal nok lykkes!
Et parforhold ude af sync
I Roskilde bor Line og Mads, der har været i gang med fertilitetsbehandling i fire år. Parret har besluttet, at de efter et sidste forsøg i fertilitetsmaskineriet vil lægge drømmen om forældreskabet på hylden, hvis ikke forsøget lykkedes. For det slider på dem, og det er svært for et parforhold at være ude af sync med det, som Line betegner som deres ‘fertilitetsliv’.
De er ikke længere samme sted i ønsket om at blive gravide, for mens Line er den, der holder håbet i live, så er Mads bare træt. Det slider på den maskuline selvfølelse og selvforståelse, hvilket kompenseres med en perfekt afkodning af den stereotype forestilling af en rigtig mande-mand: tæt fuldskæg, skovhugger-look og en ordentlig omgang Crossfit!
I Odense bliver vi introduceret for Sabrina og Bo. Parret er efter en graviditet uden for livmoderen startet i fertilitetsbehandling på Odense Universitetshospital, hvor Sabrina kækt bemærker ironien i, at fertilitetsklinikken ligger ved siden af fødeklinikken, så man rigtig kan blive mindet om sin fertile utilstrækkelighed.
Mens Bo omtaler behandlingsforløbet som et fælles projekt, så er Sabrina mere individuelt orienteret og siger, at hun må holde ud, indtil skæbnen bestemmer sig for at give hende et barn. Og fair nok, på dette stadie er det trods alt hendes maveskind, der skal stikkes hormonindsprøjtninger i og hendes æggestokke, som lægerne med lange kanyler skal rode rundt i og udtage æg fra. Og indtil befrugtningen lykkes, har parret heldigvis deres Chihuahua-lignende hund at opdrage på.
Omsorgsfuld sæd
Og så møder vi Channie på 29 år. Hun bor i Skælskør hos sine forældre. Channie har endometriose, hvilket blandt andet betyder, at hun har svært ved at blive gravid. Derfor er hun nu i fertilitetsbehandling. Alene. Channie har nemlig ikke nogen partner, men hun vil have lov til at blive gravid og mærke liv i sin mave. Derfor følger vi hende browse på ‘European Spermbank’, hvor hun skal udvælge en donorprofil.
Det er vigtigt for Channie at finde en donor, som ligner hende selv; kaukasisk afstamning, blond hår og blå øjne. Hun ønsker, at hendes barn skal kunne spejle sig i hende. For Channie forklarer også, at det ikke kun er et spørgsmål om udseende, men også et spørgsmål om værdier. Som f.eks. at donoren er et familiemenneske og en omsorgsfuld person.
Men hvordan vælger man en klat sæd, som er særlig omsorgsfuld? En klat, der udvikler sig til et menneske, der på sigt vil blive et særligt udpræget familiemenneske med hang til teltture og sammenskudsgilder?
En dokumentar til samtiden
DR formår med portrætteringen af programmets deltagere at skildre, hvor rå og barsk en kamp det er at være i fertilitetsbehandling. Med nerve og sårbarhed fastslår dokumentaren, hvor meget det er på spil for de medvirkende.
‘Når storken flyver forbi’ viser, hvor stor en identitetskrise barnløshed kan sende mennesker ud i, og hvor gennemborende en følelse af kønslig fallit, der kan ligge i ikke at være i stand til at reproducere. Og hvor smerteligt det er, når håbet for drømmen om forældreskab måske må slukkes helt.
Derfor er det som seer svært ikke at græde med deltagerne, når de efter femte ægopsætning stadigvæk ikke lykkedes med en graviditet. Og omvendt er det umuligt ikke at juble i sofaen, når Jannie får taget hele ti æg ud til ægudtagningen. Det er en programserie, som skriver sig ind i en samtid, hvor den fiktive HBO-succes ‘The Handmaid’s Tale’, der netop udspiller sig i en dystopisk verden med kollapsede fertilitetsrater, pludselig resonerer og trækker paralleller til virkeligheden og den fertilitetsbekymring, der puster mange par i nakken.
Du har netop læst en klumme fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER.
