Heartbeats » Musik » Artister » Musikkens Rødder: Ny podcastserie går bagom David Byrne, Gorillaz og Fleet Foxes

Musikkens Rødder: Ny podcastserie går bagom David Byrne, Gorillaz og Fleet Foxes

11. juni 2018 | Resonator

Musikkens Rødder: Ny podcastserie går bagom David Byrne, Gorillaz og Fleet Foxes

Sponsoreret af Tempi

Afrobeat, moombathon, viking cello. Det kan lyde en kende eksotisk, men i virkeligheden er det elementer, der brager ud af højttalerne fra Roskilde Festivals største scener i år.

I en ny podcastserie produceret i samarbejde med musikorganisationen Tempi og bureauet Volume ser vi nærmere på Musikkens Rødder.

Udgangspunktet er de store navne, men undervejs bygger podcasten bro til navne, der kan opleves på den danske musikscene.

I løbet af de 10-15 minutter, hver enkelt afsnit varer, tages lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører hende eller ham et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge.

 “Vores podcasts er korte appetitvækkere, der skal lokke lytteren til gå på opdagelse i musik, de ikke kender i forvejen. Selvom det er nemmere end nogensinde at få adgang til ny musik – eller måske endda i kraft af det – skal nysgerrige musiklyttere bruge hjælp til at orientere sig. Det er det vi gerne vil,” siger daglig leder af Tempi, Torben Eik Jacobsen.

Forståelse for genrerødderne

Tempi har til formål at bidrage til at udvikle, styrke og understøtte det musikalske genreområde ‘folk og world samt de beslægtede genrer’. Endvidere er det organisationens formål at udbrede kendskab til og forståelse for genre-områderne, samt at medvirke til at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Tempi er støttet af Statens Kunstfond.

”Der er ikke mange af de store medier i Danmark, der formidler folkemusik, verdensmusik eller andre smalle genrer. Samtidig peger alle tal på at de unge brugere ikke længere bruger de gamle medier som radio og aviser til at opdage ny musik. Det sker i stigende grad på nettet. Derfor er podcastformatet, der i sin natur er digitalt og mobilt, interessant,” siger Torben Eik Jacobsen.

De tre første afsnit er klar

Formidlingen i podcastafsnittene er henvendt til unge, nysgerrige musikforbrugere, som udgangspunkt i alderen 15-25 år, men alle er velkomne til at lytte med.

Der bliver produceret i alt 10 afsnit, som har premiere i løbet af sommeren.

Du kan allerede nu lytte til tre af dem lige her.

MUSIKKENS RØDDER: DAVID BYRNE

MUSIKKENS RØDDER: GORILLAZ

MUSIKKENS RØDDER FLEET FOXES

Du kan læse mere på Resonator, hvor du også kan høre afsnittene.

God fornøjelse

Hvad er Resonator?

Musikorganisationen Tempi har startet mediet Resonator som skal sætte fokus på roots-genrerne og formidle den på en underholdende og ny måde. Via podcasts, videoer, blogindlæg og anbefalinger skal mediet være med til at sætte fokus på den massive påvirkning som de traditionelle genrer har på nutidens musikliv og det er målet, at Resonator kan være med til at flere får øjnene op for genrernes udøvende og skabende musikere.

Resonator – Roots music of Denmark

Ordet resonans kommer af latin og består af resonantia der betyder  ‘ekko, genlyd’, og af re- og sonare, der betyder ‘lyde’. Det pluralistiske og forstærkende grundlag for dette ord danner en fin konceptuel ramme for Resonator, der netop har til formål at skabe ringe i vandet ved at forstærke Tempis eklektiske genreområdes brede udfoldelse.

Resonator er samtidig en italesættelse af den bredde som Tempi dækker. Alle musikinstrumenter har resonansen til fælles. Nogle skaber lyden direkte, som f.eks. træblokkene på en xylofon, trommehovedet på en Djembe, strengene på et strenginstrument og piberne på et orgel. Andre instrumenter som Djobo-guitaren, violinen, klaveret, træblæserne har resonanskasser. Alle har de resonansen til fælles.

På et mere abstrakt plan kan man i ny musik høre resonansen af tidligere tiders musikalske bedrifter, som vi f.eks. sætter fokus på i podcast-serien Musikkens Rødder.

Resonator beskriver derfor både begejstring, tradition, forstærkning og mangfoldighed.

Med undertitlen Roots Music of Denmark ønsker vi at sætte ekstra fokus på mediets mission og tale direkte ind i Tempis strategi om at være udstillingsvindue for musik, der har udgangspunkt i musikalske rødder og traditioner.

Resonator udkommer i audio, video, tekst og i forskellige fysiske live-formater.

VIDEO SE TRE PLADER DER ÆNDREDE MIT LIV: DAVID BYRNE