Jeg elskede at ryge smøger. Det var den perfekte pause, adspredelse og sociale starter. Det var det første, jeg gjorde, når jeg stod op om morgenen, og nogle gange kunne jeg stå op om natten og ryge, hvis jeg havde mareridt eller ikke kunne sove.
På trods af min forkærlighed (og dybe afhængighed) stoppede jeg heldigvis med at ryge for mange år siden. Min hustru var forståeligt meget træt af det, og jeg kunne godt se, hvor samfundets vinde blæste, når det blev forbudt flere og flere steder. Og jeg savner det ikke. Kun en gang i mellem, når der står en og ryger på gaden, kan jeg godt finde på at sniffe røgen ind, når jeg går forbi.
Årsagen til, at jeg tænker på min tågede fortid, er, at jeg føler, at den samme afhængighed er tilbage. Denne gang er det mit forhold til skærmen.
Det er formentlig en banal erkendelse, men det kom alligevel bag på mig, hvor meget de forskellige afhængigheder ligner hinanden. Da min rygeafhængighed var værst, tænkte jeg på det hele tiden. Jeg kunne sidde og blive rastløs i biografen, når der var gået en time, for jeg tænkte på, at jeg trængte til en smøg.
Og den følelse kan jeg få med min mobil. Efter blot en time eller to kan jeg føle en nærmest fysisk trang til at tjekke, hvad de nu har fundet på hos de gode folk på Twitter, Berlingske eller bold.dk. Det er ofte det første, jeg tjekker om morgenen, og hvis jeg ikke kan falde i søvn, kan jeg sagtens drive rundt mellem kattevideoer og krigen i Ukraine.
I Politiken i denne uge argumenterede en lektor for, at vi bliver nødt til at adressere unges mistrivsel, hvis hovedårsag skyldes skærmen. Og at vi skal lægge restriktioner på, som vi har gjort med rygning, da vi ved, at det er skadeligt.
Han skriver: “I 5,5 timer om dagen – det gennemsnitlige skærmforbrug for 12-18-årige – bliver vores børn påvirket af techfirmaernes algoritmer, uden at vi på nogen måde har mulighed for at følge med.”
Fakta som dette kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på en familiefar som mig.
Hvis der er paralleller til rygning, må man bare sige, at forbuddet på restauranter, spillesteder og lignende faktisk virkede. Mange (igen også mig) brokkede sig længe, og vi frygtede, at hele det kulturelle og sociale liv ville kollapse med et rygeforbud. Men det skete selvfølgelig ikke. Efter nogle måneder havde man glemt det, og alle tænkte: Hvorfor havde vi ikke gjort det noget før?
De fleste forandringer sker jo med sig selv, så måske vil jeg i den kommende tid skære ned på min skærmtid. Blive fri for min afhængighed – bare en smule. Jeg skal bare lige sætte noget musik på, tjekke vejret, læse mine beskeder…
/Emil Norsker
Den store tyv
Big Thief er vel nok et af de største bands indenfor indiefolk-genren lige for tiden, og jeg hører til dem, der bestemt forstår hvorfor. De laver bare ikke dårlige plader, og de laver faktisk en del. For leden var de forbi ‘Saturday Night Live’ og spillede en spritny sang, ‘Vampire Empire’, som er en ret ørehængende kærlighedslied om to meget forbundne mennesker. Det lyder bare lidt som Crosby, Stills, Nash & Young, hvis de havde været bongskæve, og jeg kan – som fan – ærligt talt ikke afgøre, om det her måske er første gang Big Thief faktisk er i gang med at stjæle min tid. Laver de den simpelthen med mig?
/Thomas Balslev
How to luksusur
Nu har du chancen for at lære, hvordan man laver et luksusur. Det schweiziske ur-firma Jaeger LeCoultre har netop lagt en masse videoer op, hvor du kan se hele processen fra tanke til færdigt produkt af ét af deres ure. Vi får både set designfasen, produktionen, samlingen, og udsmykningen til sidst. Det er gjort i forbindelse med, at firmaet i år fejrer deres 190 års jubilæum.
Så, hvis du ligesom Allan Gravgaard fra Operarejsen, også har et happy place på internettet, hvor du holder af at se på ure blive rengjort og repareret, så er de nye film fra Jaeger LeCoultre perfekte for dig. Eller hvis du bare ligesom os, er nysgerrig på, hvordan man laver et luksusur.
/Mikkel Lau Kristensen
Se ‘Luther’ inden ‘Luther’
På fredag d. 10. marts er der premiere på filmen ‘Luther’ på Netflix. I den forbindelse vil vi gerne fremhæve serien af samme navn, der udkom mellem 2010-2019. Serien følger Idris Elba i rollen som politimanden Luther, og den er en dystert fortælling fra den kriminelle underverden i London.
Luther er en klassisk anti-helt, som både kæmper med egne og ydre dæmoner, bøjer reglerne til sin fordel, og laver lyssky aftaler med kriminelle, hvis det tjener hans fordel. Samtidig med han skal forsøge at fange nogle meget kreative og ekstreme seriemordere. Serien er fyldt med stærke dialoger, og Idris Elba i spiller virkelig godt.
Serien kan i øjeblikket ses på HBO Max og er i klassisk engelsk stil kun på 20 afsnit over 5 sæsoner. Så der er rig mulighed for at få den set inden på fredag, hvor filmen kommer på Netflix.
/Mikkel Lau Kristensen
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Det har været en speciel glædelig uge hos Heartbeats. Efter lang tids bejlen er det lykkedes at få To Sultne Piger ind i Heartbeats-familien. Det betyder, at de vil sende deres podcast hos os hver 14. dag, og at de vil levere anmeldelser af de nyeste og mest interessante restauranter på heartbeats.dk
Thomas Balslev har stillet dem 89 (!) spørgsmål, så vi alle kan lære dem at kende.
I det første afsnit af To Sultne Piger spørger de, hvor gutterne tager ud, når de vil hygge. Nogle af dem, de ringer til, er herrerne bag det populære pizzeria Juli, og de fanger en af pigernes bror, der også har flere gode steder.
Hør hele afsnittet her.
Vi har et fast populært element, hvor vi spørger aktuelle (og interessante) danskere om deres eget kulturforbrug.
Thomas Balslev har fanget Signe Svendsen her, og hun fortæller om sin største last, den filmkarakter, hun føler mest samhørighed her og meget mere.
Se alle svarene her.
