Morgenbeats har ondt i røven: Hvorfor skal det være så f….. smertefuldt at karantæne-binge?

Jeg er i øjeblikket vældigt optaget af en bog, jeg fik i julegave. Det er den amerikanske journalist James Nestors bestseller ‘Breath’ fra sidste år. Bogen handler om den glemte kunst at trække vejret ordentligt. Det viser sig, at menneskeheden som en del af vores fysiologiske udvikling er gået fra at bruge vores næse til at trække vejret med til, for størstedelens vedkommende, at være mouth breathers, altså primært trække vejret via åben mund. Gennem den velskrevne undersøgelse af åndedrættet lærer vi, at det er virkelig dårligt for alt muligt, blandt andet vores søvn, vægt, allergier, snorken, tænderne og sågar ADHD. Vi trækker cirka vejret 25.000 gange om dagen, og forfatteren deltager i et videnskabeligt forsøg, hvor han lukker sin næse for i to uger kun at trække vejret gennem munden. Det får alt i hans krop til at gå i alarm-mode – sundhedsmæssigt. Derefter sætter han sig for at blive en habil nose breather på den hårde måde, nemlig ved at tape sin mund sammen om natten og oplever nu dyb, rolig søvn. Jeg er overbevist. Og inspireret. Og har nu indkøbt såkaldt sleep tape og vil forsøge at ændre et helt livs snorken, tørt svælg, tørst og hiven efter vejret om natten ved simpelthen at få åbnet min næse igen. Jeg fortæller mere om et par uger. Indtil videre bare en kæmpe anbefaling af bogen til folk, der vågner hver nat og føler, at der ikke helt kommer ilt nok ind. Jeg har i øvrigt skrevet hele denne passage kun ved brug af næse-åndedræt. Namaste!

At gå på arbejde er en dødssynd, mens seriekigning er en ren heltegerning. I coronapandemiens start syntes jeg, at det var utroligt svært at begribe, hvordan noget så let som at binge ‘Modern Family’ kunne være så prægtig en handling. Men som månederne er gået, er jeg begyndt at forstå, at serie-seerens metier ikke er for sarte korpusser – inklusive mit eget. Efter bare et par timer foran skærmen begynder min ryg nu at knage, min nakke at smerte og mine balder at sove – for ikke at nævne mine skærmtrætte øjne, som længes efter at kigge på en virkelig verden frem for en virtuel. Når pandemien er slut, gruer jeg for at erfare, hvor mange graders nærsynethed forløbet har kostet mig. Hvem skulle have troet, det ville være så hårdt at gennemføre Netflix?

Noget af det værste, og her mener jeg det absolut allerværste, er som bekendt at glemme en madpakke, som man har stået og smurt derhjemme. Frokostforglemmelse gør bare nas i dummehjernen. Men det er formentlig endnu værre at få konfiskeret sin madpakke, SOM MAN HAVDE HUSKET og endda pakket fornemt ind i staniol. Lige præcis dét scenarium overgik imidlertid en sagesløs britisk lastbilchauffør for nylig. Han fik nemlig nuppet hele sin madpakke, der talte omkring fem hjemmelavede skinke-sandwiches, af et par hollændere, som stod ved grænsen og håndhævede de nye toldregler her post-Brexit. Nu må man ikke længere bringe kød og mejeriprodukter med sig ind i Europa, hvis man kommer fra England. “Men hvis I tager skinken, må jeg så beholde brødet?”, spurgte den sikkert brødflove og brændærgerlige brite, men nej, “alt skal konfiskeres,” svarede man i en video, som hollandske nyheder har filmet. Uanset hvad man måtte mene om Brexit, så er det der move en skandale. Man tager bare ikke en anden mands madpakke, amirite!?

Mens alle danskere i disse dage taler om kunstneren formerly known as ‘Mads & Monopolet’ (som jeg har brugt 18 år på aldrig at have hørt, og måske ville mit liv være mindre fucked, hvis jeg havde lyttet til nogle af de mange gode råd, tænker jeg nu?!), sendte et kært menneske mig et link til noget, jeg ikke havde troet, ville ramme mig. Russel Brand kender jeg nemlig kun som vanvittig komiker i den slags film, man halvopmærksomt så på lange flyture, dengang man gjorde den slags.

Men Russel Brand har selv været igennem en masse shit, og nu har han en podcast, han kalder ‘Under the Skin’, som handler om psykologi, selvudvikling og spiritualitet. I det afsnit, som jeg fik tilsendt, taler Brand med stjernepsykologen Brené Brown, som har gjort parterapi lige så smart som surdej og vandtætte rygsække, men min respekt for komikeren steg i det nyeste afsnit, som kom i lørdags, hvor Brand i over en time interviewer den 93-årige Holocaust-overlever Dr. Edith Eger, som har skrevet en bog om at overleve og tilgive. Så hvis du ikke ved, hvilket af de nu hele to identiske få-råd-fra-en-kendt-programmer, du skal lytte til, så lyt i stedet til ‘Under the Skin’.