Lyt til wonky disco banger fra Red Rack’em
Radio & podcast
menu-close

Lyt til wonky disco banger fra Red Rack’em

26. februar 2016 |

Bag kunstnernavnet Red Rack’em gemmer sig englænderen Danny Berman, en rutineret producer med en unik, eklektisk og uortodoks tilgang til elektronisk musik.

Fabian Hansen er DJ og musikjournalist. Han har desuden en alsidig musikbranche-erfaring fra arbejde på pladeselskab.

Bag kunstnernavnet Red Rack’em gemmer sig englænderen Danny Berman, en rutineret producer med en unik, eklektisk og uortodoks tilgang til elektronisk musik.

Red Rack’ems seneste track med den mundrette titel “ Wonky Bassline Disco Banger” kan ikke beskyldes for falsk varebetegnelse. Som navnet antyder starter det skæve, små-skizofrene track som et lidt traditionelt disco-samplende house nummer før en markant og skødesløs synth bas bryder ind og ændrer nummerets karakter til det mere utraditionelle (og bedre).

Danny Berman er en højt respekteret dj, producer, radiovært og tastemaker der især de seneste fem års tid har markeret sig på house og techno scenen. Udover at drive tre (!) pladeselskaber, turnere verden tynd som dj og lave radioprogrammer, finder han altså også tid til at pleje sin karriere som producer.

“Wonky Bassline Disco Banger” blev premieret i går af magasinet Stamp The Wax og er en del af en kommende EP der bliver udgivet d. 7/3 på Bermans eget Bergerac label.

 

Fabian Hansen

Fabian Hansen er DJ og musikjournalist. Han har desuden en alsidig musikbranche-erfaring fra arbejde på pladeselskab.