lone landmand bog
Lone Landmand er aktuel med romanen 'Den sidste humanist'.

Lone Landmand: “Den fantasifulde del af min hjerne kører på nødblus, og al aktivitet koncentrerer sig om praktiske opgaver”

Hvad laver en landmand under Corona? Hvad fortæller naturen os med pandemien? Og hvordan står det til med den kreative energi under krisen? Heartbeats skrev til Lone Landmand på Brandbygegaard i Odder.

Kære Lone, jeg har lyst til at spørge dig, hvad en landmand egentlig går og laver under en coronakrise? Du er vel altid en smule socialt distanceret i dit arbejde, men hvad fornemmer du fra jorden og naturen dette forår?

“Her på gården faldt corona-nedlukningen sammen med et forår, hvor vi har været rigeligt ambitiøse med projekterne på gården. Arbejde mangler der ikke, og når nu vi ikke skal andet, så arbejder vi, fra vi står op, til vi spiser aftensmad typisk ved 22-23-tiden. Ugen igennem, ingen biografture, middage i byen eller vennebesøg. Ingen afbrydelser, og det kan efterhånden mærkes. Vinmarken er beskåret, æbleplantagen er rækkerenset nogle gange (den slags sker mekanisk på en økologisk gård), i bærmarken er jorden fræset omkring solbær-, ribs-, stikkelsbærbuske, hindbærplanter og kirsebærtræer. I køkkenhaven har jeg udbragt gødning fra hønsehuset, jorden er vendt rundt, og der er sået salater, rødbeder, ærter, gulerødder, fennikel, blomster, løg og sat kartofler på cirka 1.000 kvadratmeter. Drivhuset står med spæde grøntsager, som vi høster og spiser af nu. Vi har lavet en vejbod – et svenskrødt karlekammerskab, for at kunne sælge grøntsager, æg, cider, bøger og æblemost direkte til folk, nu alt andet salg er bortfaldet. Søren Sørøver er næsten færdig med vores nye store drivhus, som vil gøre dyrkningen af råvarer mere klimauafhængig – en del af den konstante tilpasning. På stuehusets førstesal står et par hundrede tomatplanter, aubergineplanter, jordnødder, bønner, agurk, chili og peberfrugtplanter og venter på, at drivhuset bliver færdigt. De skal passes omhyggeligt hver dag, ligesom gårdens mange forskellige dyr. Vi bygger om i vineriet, og snart skal årets 12-14 nye øltyper tappes i flasker. I næste uge kommer 500 vinstokke til gården, det er hvide druer, som bedre kan klare sig under de nye vejrforhold, og vi skal have lavet en vinmark og plantet.”

Det var ikke så lidt! Er du, og andre små uafhængige landmænd, økonomisk ramt af krisen?

“Vores slags landbrug – de meget små, med høj grad af mangfoldighed og biodiversitet, findes der desværre ikke mange af. Vi er alle ramt økonomisk, vil jeg tro. Her på stedet har vi dygtiggjort os i at afvikle kulturarrangementer, koncerter især rock og jazz, og den del faldt selvfølgelig helt bort i marts. Gennem tiden har vi arbejdet målrettet på at opnå risikospredning i vores indtjeningsgrundlag – gået fra at dyrke råvarer med lav pris til at forædle alt dyrket på gården. Vi har plantet æbletræer, så vi har frugt til vineriet, de år druehøsten slår fejl. Og det gør den. Vi har oparbejdet et salg af gårdens produkter til både virksomheder og private. Engros til restauranter og vinhandlere og direkte salg til private. Vi har forsøgt at sprede risikoen yderligere ved ikke blot at sælge produkterne til brugerne, men også knytte oplevelser til og således gå fra færdigvarepriser til udskænkningspriser. Vi har skrevet, formidlet, holdt rundvisninger og foredrag. Lært os at dyrke et utal af grøntsager og urter, tilberede dem og servere dem for glade gæster, der har kunnet mærke det stedbundne i maden, drikkevarerne og i os. Men så kom corona og viste, at stort set alle vores aktiviteter har det til fælles, at de bringer mennesker sammen eller forudsætter det. At der ingen risikospredning er i forhold til den nuværende, hidtil utænkelige, situation.”

Er det ikke meget længe siden, det har regnet sådan rigtigt, og hvad betyder det for landbruget?

“Der er nok gået halvanden måned uden regn. I går morges faldt de første dråber, og sagte blev regnen ved dagen igennem. Ikke store mængder, men livgivende vand overalt. Den bedste form for vanding. Det kan skrives ganske kort – regn betyder ALT. Både når der er for lidt, og når der er for meget…”

Du er jo en driftig kvinde, der skriver bøger og debatindlæg ved siden af arbejdet med jord og dyr. Hvordan står det til med den kreative energi pt?

Opskrift på lækkert knækbrød

Uendeligt nemt at bage for både store og små. Det går hurtigt, og de sprøde rugskiver er lækre med pesto, ost, marmelade, honning – eller uden noget.

Du har brug for:
200 g rugmel
250 g sigtet speltmel
1½ tsk salt
2 dl mælk fra en ko med sol på ryggen
75 g smør lavet af mælk fra ovenstående
Tænd din ovn og sæt temperaturen på 225 °C uden varmluft. Find et par bageplader frem og beklæd dem med bagepapir eller smør dem grundigt.
Hæld de to slags mel og salt i en røreskål, skær smørret i tern og smuldr det ind i melet. Tilsæt mælken og rør samtidig, så dejen samler sig.
Drys lidt mel på dit køkkenbord og vend dejen ud på det. Del den i 16 portioner (eller det antal du føler for) og rul hver dejklump helt tyndt ud. Meget tyndt. Brug godt med mel, så dejen ikke hænger fast i bordpladen. Hvis du ikke har en knækbrødrulle, skal du heller ikke være (særlig) ked af det. Brug en almindelig kagerulle og prik dejen flittigt med en gaffel inden bagningen.
Læg de udrullede stykker dej på bagepladerne og bag dem efterhånden.
Hver plade skal have 4-6 minutter afhængigt af din ovn og knækbrødenes tykkelse. De skal akkurat begynde at brune, men endelig ikke blive for mørke – så bliver de bitre. Og ingen har brug for bitterhed.
Læg straks efter bagning knækbrødene til afkøling på en rist. Måske er de stadig lidt bløde efter bagningen – da kan du til sidst eftertørre dem nogle minutter på risten i ovnen. Pak de helt afkølede knækbrød lufttæt og nyd dem med glæde. Det er der brug for.

“Det var værst de første uger med den nye verdenstilstand. Ikke bare en samfundsnedlukning, men også en mental nedlukning. Jeg kunne ikke skrive prosa, og sådan er det fortsat. Den fantasifulde del af min hjerne kører på nødblus, og al aktivitet koncentrerer sig om praktiske opgaver. Det er en slags standby-funktion for kreativiteten; overlevelsesinstinktet kan fokusere på nødvendigt arbejde. I dag har vi pakket og sendt alle forudbestillingerne på min nye roman, ‘Den sidste humanist’. Jeg ville ikke være i stand til at skrive historien nu, hvor min hjerne er slap og dingler som en blød kugle i Faradays bur. Omgivet af et pulserende felt af spændinger – et gitter af mediehistorier om afsavn, dyspnø, kaos, militærlastbiler, skøjtebaner, papkister, frygt og ensom død. Når jeg slukker for skærmens nyhedsstrøm og går ud for at fodre får, høns, ænder, geder, gæs eller hvad der nu skal fodres på gården, falder spændingen. Solskin får mine frontallapper til at folde sig ud fra fosterstillingen, og det jordnære arbejde virker som den eneste vej frem.
I den nye bog er historien ren fiktion, men i de år, manuskriptarbejdet stod på, har virkeligheden overhalet indenom i krybesporet. Romanen handler om menneskeheden og en virus. Jeg ville ikke være i stand til at skrive den nu.”

Den sidste humanist

Hvad er din overordnede analyse af den globale pandemi, hvad fortæller kloden os?

“Det ville unægtelig være mere langhåret og uldtrøjeagtigt at kunne svare noget med, at naturen taler til os, svarer igen ligefrem, eller at det er Karmaklovnen, som vifter med båthornet. Men selvom jeg både har langt hår og uldtrøje på i skrivende stund, står min naturvidenskabelige opvækst og baggrund i vejen for det spirituelle svar. Set herfra er coronaudbruddet natur i sin komplekse, men ligefremme form. Der er ingen tanker bag; vi virker og vekselvirker med den mangfoldige verden, vi (har glemt) er en del af. Det gælder også i forhold til klimakrisen, og lur mig, om ikke der stadig køres lige mange industrikyllinger, burlaks og spaltesvin igennem de danske køkkener. Henover aftensmaden, som er på vej til at skabe næste katastrofe – antibiotikaresistens, tygger befolkningen sig igennem de nuværende bekymringer om virus. Sådan noget undrer mig, mens jeg ligger på knæ og sår gulerodsfrø i jorden.”

På bekymrede dage hvor vi har det svært, der kan det nogle gange hjælpe med noget jordnært og tæt på. Så har du et tip til noget, vi kan bage eller skrive eller plante?

“Der er mange dage med vanskelige tanker om fremtiden, afsavn og ensomhed, tab af tæt kontakt, ikke mindst fysisk, og trang til nærvær med andre mennesker. Det virker opmuntrende at være udendørs. Først og fremmest det at komme ud, helst i natur – til havet, en gammel skov eller andet uberørt. Fordi vi hører til. Hvis det ikke er muligt, kan noget lignende meningsfyldt findes i at rode med urtepotter, jord og frø. Glæden ved at sætte noget i gang. Skabe noget – mad. Har du en græsplæne, kan du vende den rundt og etablere en køkkenhave med et utal af grøntsager, som vil begejstre både under dyrkningen og spisningen. En krukke med persille på altanen eller en samling basilikumplanter i vindueskarmen er bedre end ingenting. Er det med jord ikke lige dig, kan du bage brød eller en kage. Begge dele dækker også grundlæggende behov og giver tryghed.”

Footer graphics