De fleste af os spænder regelmæssigt skoene og løber derud af – uden at tænke mere over det. Men mange af os kunne med lidt træning i teknik faktisk bliver endnu bedre ved at ændre på ganske få ting.
I anledning af Københavns halvmaraton har vi taget en snak med løbetræner Thomas Vidø, som mener, at der generelt mangler viden om løbetræning. Han mener tilmed, at mange rent faktisk træner for hårdt. Folk løber simpelthen for hurtigt.
”Mange løber det samme tempo hver gang. Typisk løber folk et ret hårdt tempo, fordi vi har lært, at det helst skal være lidt hårdt.”
Men det er misforstået, at man skal træne hårdere for at blive en bedre løber. Træningsvolumen er nem at holde øje med og sætte op, men Thomas Vidø mener, det er det helt forkerte sted at starte. I stedet advokerer han for, at man skal fokusere meget mere på teknik og struktur.
Thomas Vidø er uddannet cand.merc i finansiering fra CBS og havde i mange år velbetalte jobs i bankverdenen, men han havde svært ved at finde mening med det. ”Det var mest for pengenes skyld, at jeg var med,” som han siger. For 10 år siden, efter at have været i det som han kalder en “jobdepression”, tog han springet til selvstændig løbetræner med DistanceRunning.dk. Løb har nemlig altid fyldt meget i hans liv, og han har oplevet på egen krop, hvilke konsekvenser der kan være ved at træne forkert.
Han mener groft sagt, at jo større forskel, der er på ens langsomme ture og ens hurtige, jo bedre løber er man.
”Den største fejl løbere gør, er at træne i midten hele tiden,eller lidt over. Man skal ret langt ned i fart for at komme i det, man kalder en fedtforbrændingszone. Jeg kender løbere, som kan løbe maraton på 2 timer og 40 minutter, men som træner i tempo 6.30min/km nogle gange (relativt langsomt red.).”
96,58% ved søerne har dårlig teknik
Når Thomas Vidø underviser i løbeteknik, bruger han ‘KAPA-modellen’, som han selv er ophavsmand til. Det er et forsøg på at gøre teknisk træning mere simpelt. Den består af fire grundelementer – kadence, affjedring, positur og armsving. Med affjedringen, som det vigtigste element, foretog han for et par år siden sin egen uvidenskabelige undersøgelse, hvor han analyserede affjedringen blandt tilfældige løbere en ganske almindelig lørdag ved Søerne, i Fælledparken og Frederiksberg have. Og resultatet var lidt af en øjenåbner.
”Jeg stod cirka en time hvert sted med min telefon og filmede, når der kom løbere forbi, uden de vidste, at jeg var der. Jeg optog 117. Derefter gik jeg hjem og brugte en uge på kun at analysere deres affjedring. Deres affjedring kan man ret hurtigt tjekke ved fra siden at se, hvordan folk lander, og hvordan de skridtafvikler. Det var det eneste, jeg kiggede på, og alene på det parameter var der 113 ud af 117, som simpelthen landede uhensigtsmæssig. Og nogle landede helt forfærdeligt – med strakt knæ, foden foran knæet og kraftigt på hælen,” fortæller han og fortsætter:
”Når man ved lidt om teknik, så gør det jo næsten ondt at kigge på. Der var kun 4 ud af de 117, som havde en godkendt affjedring.”
Der er med andre ord plads til forbedring, uanset hvor god man tror, man er. Thomas Vidø ser løbere på alle niveauer med dårlig teknik og nævner, at løbeteknik slet ikke er i fokus, og at mange slet ikke ved, hvordan de selv løber. Dårlig teknik er rod til mange skader og ved at få styr på teknikken kan man både løbe længere og hurtigere uden at belaste kroppen mere.
Skoproducenter medskyldige
Thomas Vidø bliver ofte spurgt om, hvilke sko man bør købe. Men han mener, der er et helt forkert fokus på sko. Det er nemlig marginalt, hvilken forskel de kan gøre.
”Der er ikke fokus på teknik i løb, fordi det er vi bare ikke opdraget med. Der vil jeg sige, at industrien bag har en vis del af ansvaret, fordi de skal sælge sko, og det er der, pengene ligger. Det kan man se på alle eliteløbere, deres største sponsor er næsten altid en skoproducent.”
I øvrigt blev Danmarksrekorden på halvmaratondistancen på dame og herresiden sat i henholdsvis 1991 og 1998, også selvom løbeskoene teknisk set er blevet bedre siden da.
Visualiser din rute på forhånd
Hvis du har i sinde at deltage i Copenhagen Half Marathon 2022 på søndag, er der ikke så meget, du kan nå at gøre ved din fysiske form lige nu. Men Thomas Vidø har alligevel et godt råd.
”Kig på det mentale og på selve eksekveringen af løbet. Der kan du bruge det mentale værktøj ’visualisering’, som går ud på, at du tager rutekortet og printer det. Kig det igennem de sidste par aftener inden sengetid, og bliv mere skarp på, hvordan ruten udformer sig, og hvilke pejlemærker du eventuelt har ved hver femte kilometer. Så du inde i hovedet kan se dig selv løbe turen inden søndag.”
“Rent mentalt gør det, at din underbevidsthed allerede tror, at du har løbet ruten. Hvis du har siddet med lukkede øjnene og har fået en masse følelser med i det og nærmest kan mærke gåsehuden på armene ved at se dig selv løbe i mål i din ønskede tid, så vil det blive nemmere at gøre det i virkeligheden.”
Copenhagen Half Marathon bliver afholdt på søndag den 18. september. Løbet starter klokken 11 med start og mål på Øster Allé ved Parken og kan følges langs ruten i brokvartererne, på Frederiksberg og i indre by.
