Disclaimer: Selvfølgelig skal alle dyr behandles ordenligt og aflives på den mest humane måde. Det er en debat for sig. Men denne klumme handler om madkultur generelt.
I disse Corona-tider oplever jeg horder af Facebook-krigere bevæbnede til tænderne med polemiske serenader om, hvor – undskyld mit franske – fucked op kinesere og helt specifik deres madkultur er.
Hvis nu vi ser bort fra den skide flagermus, som vi alle har udnævnt til at være synderen bag klodens største krise siden 2. verdenskrig, så er der ikke grænser for forargelsen over kinesernes madvaner.
De spiser hund! De spiser slange! Føj! Hvordan kan de spise kanin?? De er jo så søde!
Jeg er sådan set enig i, at kaniner er søde. Men det er en babygris også. Og lad mig skynde mig at sige, at jeg ikke er en fanatisk veganer, der forsøger at omvende dig. Jeg er hverken det ene eller det andet. Jeg spiser, hvad jeg har lyst til og kan desværre ikke prale af, at det altid er økologisk. Men nok om mig.
Vi danskere har så hamrende travlt med at tale ned om alt det, vi ikke forstår, hvilket altid giver mig en kæmpe lyst til at råbe linjen fra Ice Cubes legendariske nummer fra året, vi vandt EM: “CHECK YOURSELF BEFORE YOU RECK YOURSELF.”
Det kan godt være, at det er helt normalt i Kina at hakke en gris for derefter at putte den tilbage ind i sine egne tarme og spise den i over 100 forskellige varianter. Eller farve maden med blod for at skjule dens originale farve. Eller at skære svinehud i strimler og stege dem i olie. ‘Slagterens bolsjer’ kalder de dem, nå nej, det er jo dansk mad…
Pølser i alle størrelser og former. Røde pølser som er kunstigt farvet med luseblod. Og flæskesvær. For ikke at tale om æg, hvis jeg skal gå i detaljer med, hvad det egentlig er. Eller leverpostej, spæk og frikadellefars som er en blanding af baby-ko og gris!!
At du føler dig berettiget til at udstille kineseres madvaner som værende forskruede og umenneskelige vidner for mig om sinofobi pakket ind i pseudo-humanisme. Og den slags har jeg som dansker brug for at tage afstand fra.
Det håber jeg også, at du vil – eller som minimum begynde at tænke over, hvad du selv putter i munden, og hvorfor netop dét er okay modsat “de andre”. Alting er unormalt, til det bliver normalt.
Så kære du som sidder i Corona-karantæne og venter på, at Danmark åbner igen. Foragt for noget vi ikke forstår, er den letteste vogn at hoppe med på. Vi må ikke lade os forblænde af diverse videoer fra kinesiske markeder med underlæggende dyster musik, der har en klar agenda om at stigmatisere kinesere. Dyr skal behandles ordentligt. Det skal mennesker også. Og hvad folk andre steder i verden putter i munden, skal hverken du eller jeg blande os i. Corona er ikke en undskyldning for at være racist.
Racisme hører nemlig ingen steder hjemme. Hverken i Kina eller i køkkenet.
