Kvindekamp er også en pengekamp
Radio & podcast
menu-close

Kvindekamp er også en pengekamp

8. marts 2017 |

Hvis danskernes privatøkonomi var 100 kroner, så har mænd i gennemsnit ansvaret for 66 kroner, mens kvinderne har 34 kroner.

“I like my money where I can see it – hanging in my closet”. Sådan sagde karakteren Carrie Bradshaw i Sex and the City, og det er et citat som mange kvinder nok kan nikke genkendende til at have hørt gennem 00’erne, hvor netop denne serie definerede kvinder på godt og ondt. For hvor Sex and the City viste kvinder, at de kunne alt og samtidig være fri omkring deres seksualitet, så viste serien også, at powershopping og dyre mærkevarer er en måleenhed for din succes. Og det er ikke kun serien Sex and the City, der viser kvinders forbrug som en stereotyp. Tænk på Pretty Woman, hvor Julia Roberts får stukket nogle penge i hånden og kan købe noget tøj som faktisk ændrer hendes liv. Eller filmen “Confessions of a Shopaholic”, hvor en kvinde lettere fjantet bliver portrætteret som afhængig af shopping samtidig med, at det er lidt komisk.

Film og serier ender med at fremstille kvinder som stereotyper, der defineres ud fra deres forbrug af materialistiske ting, mens dameblade og blogs fortæller om de nyeste trends indenfor mode, makeup og indretning. Men det er ikke kun på film, at denne stereotyp eksisterer. Der er faktisk noget om snakken i den virkelige verden.
Hvis danskernes privatøkonomi var 100 kroner, så har mænd i gennemsnit ansvaret for 66 kroner, mens kvinderne har 34 kroner. Og hvad har kvinderne så ansvar for? Mænd står for bolig- og billån, mens kvinderne køber tøj, gaver og fylder køleskabet.

Derfor kan det skurrer lidt, at vi på en dag som kvindernes kampdag bruger utrolig meget spalteplads på at tale om ligestilling på arbejdsmarkedet, barsel og indkomst, men ikke noget om ligestilling i privatøkonomien. For hvor end vi gerne vil tro, at der er ligestilling på økonomifronten, så er det endnu ikke tilfældet.
Men er privatøkonomi ikke netop en privatsag i den enkelte familie, og hvis man har det bedre med at overlade beslutningen til en anden, skal man så ikke bare det?

Det er nok næppe noget vi skal lovgive os ud af, men kvinder bør vide, at det er problematisk at overlade økonomien fuldstændig ukritisk til sin partner. Både i forhold til, hvilke boliglån man vælger, men også på den lange bane.  Her hentyder jeg ikke til, at ens mand nødvendigvis vil spille alle pengene op på kasino og gifte sig med en yngre model, men fordi der er nogle konkrete livsbeslutninger, som påvirker kvinders liv mere end mænds.

Kvinder lever længere end mænd, og har derfor flere år på pension – vi skal derfor bruge flere penge til pensionslivet. Samtidig tjener kvinder mindre end mænd, og mange kvinder tager længere barsel end manden, hvor man heller ikke optjener penge til pension. Det kan derfor blive et problem, hvis man som kvinde har holdt to barsler og betalt til pension som sygeplejerske, mens ens mand har været direktør. Ved en skilsmisse vil I nemlig ikke nødvendigvis kunne dele pensionen mellem jer, så det kan blive en rigtig dårlig forretning for dig.

Jeg kan fortælle en hemmelighed. Det er vitterligt de færreste, som vågner op og bare har lyst til at give sig i kast med deres privatøkonomi. Det er ikke sjovt at lægge et budget, bare fordi man kan finde ud af det. Men man har det efterfølgende ligesom en løbetur. Stolt af sig selv. Så hvis du skal bruge kvindernes kampdag på noget andet end du plejer, så kunne det være at tage en beslutning om din privatøkonomi.

Mille Skjold