Kunstner Christine Due Jacobsens guide til Art Zone
Radio & podcast
menu-close

3 anbefalinger: Kunstner Christine Due Jacobsens guide til Art Zone

30. juni 2018 |

Christine er hvert år med til at opbygge Art Zone på Roskilde Festival. Dette er hendes tre anbefalinger til hvad man ikke må gå glip af at opleve i Art Zone under Roskilde Festival 2018.

Kunstner Christine Due Jacobsen studerer på KMD, Fakultet for Kunst, Musik og Design, i Bergen, hvor hun påbegynder sit tredje år efter sommer. Hun har et hav af kunstprojekter og udstillinger bag sig og i år er hendes 3. år på byggeholdet af Roskilde Festivals Art Zone. https://christinedue.com

Vi har spurgt Christine Due Jacobsen om hvad der vigtigst at opleve i Roskilde Festivals Art Zone. Herunder kan du læse om Christines råd og tips, hvis selv vælger at gå på opdagelse i Art Zone.

Roskilde Festival er i sin helhed et simpelt mini-univers fyldt med den fantasi, kærlighed, musik, kaos og naivitet, de fleste sukker efter i hverdagen; det er en hel kunstform i sig selv flettet sammen over 8 dage.”

Human – Non Human
Derfor er Art Zone et naturligt og vigtigt element på festivalen, hvor folk på den ene side kan søge hen for at få et velfortjent pusterum fra urinstøv, hæsblæsende dak-dak naboer og telt-saunaer og samtidig blive præsenteret for kunstværker og installationer, der vil udfordre ens sanser – hånd i hånd med en iskold fadøl. I år er temaet “Human – non Human”, som er en uundgåelig genkendende faktor i alles liv.

 

Anbefaling 1: Pathway af SANO
Her vil jeg på toppen af den lange liste anbefale værket “Pathway” af kunstnergruppen SANO, der med en hævet gangsti vil ændre folks bevægelse i den traditionelle “ovalen” og åbne op for nye afslapningsmuligheder!

Anbefaling 2: #2 af LYSBID
Men hvis man trænger til skygge fra festival-ørkenen, kan man trække ind i bunden af Gloria, og blive hypnotiseret af LYSBID’s jello-shots-selvlysende bar – du kan få et shot, det kræver bare du deler ud af alle dine personlige data, men det gør vi alle heldigvis i forvejen, så det vil være simpelt og let!

Anbefaling 3: Forecast af Oskar Koliander
Sidste anbefaling er et værk, man bliver konfronteret med indgangen til Art Zone – kig op, og find 25 lysende orange vejrhaner på pæle af kunstneren Oskar Koliander! Disse informerer dog ikke om vejret, men indsamler data fra alle festivalgængere og peger i de retninger, der er allermest crowdet – de kan hermed både hjælpe dig til at finde vej mod de større forsamlinger, men også at søge mod roligere områder, en ekstra hjælpende hånd i festival-kaoset!

 

Redaktionen