Lige nord for Horsens fjord ligger Brandbygegaard. Her bor en af Danmarks ekstremt få kvindelige landmænd, Lone Landmand, sammen med sin mand på 28 hektar jord. Kun cirka 1/10 af gårdens jord bliver brugt til landbrug, resten er omdannet til natur, eng, skov og sø.
Lone Landmand er nemlig meget optaget af klimakrisen, og hvordan vi omlægger fra konventionelt landbrug, der udpiner jorden og dyrene, til et mere bæredygtigt forhold til jorden, vi lever på og af. I Danmark er det kun 3,5 procent af landbrugsjorden, der ejes af kvinder. Det er en sag, som Lone Landmand er gået ind i, fordi hun vil have, at kvinder får øjnene op for, at jorden vores mest dyrebare ressource.
Hvorfor er det vigtigt, at det primært er mænd, der ejer jorden?
”Det er det, fordi vi ofte, når vi taler rigdom og ressourcer, tænker på guld, penge, bitcoins, designertasker, aktier, biler eller ejendomme. Men alt dette er i bund og grund ligegyldigt, hvis ikke vi får noget at spise. Stort set alt hvad vi spiser, har udgangspunkt i den dyrkbare jord. Havene er ved at være tømt, og ekstremt meget af landbrugsjorden anvendes til dyrkning af foder til de dyr, som nogle af os spiser. Jorden bliver udpint på den nuværende måde, og der er brug for, at flere kvinder tager sig af jorden,” siger hun.
Men danske kvinder vil jo ikke være landmænd…?
”Nej, jeg kan desværre ikke overtale en jurist fra København til at forædle rødbeder med mig, haha. Men vi kan kigge på, hvorfor det især er sønner, der arver fars gård, men ikke døtrene. Vi så det også med minkavlerne, at erhvervet og gården går fra far til søn. Der er nogle enormt favorable vilkår omkring arv og overtagelse, og det er sjældent, at man, som jeg, kan komme udefra og opkøbe jord. Så vi landmænd skal lære vores døtre, at de kan blive fremragende landmænd. Og man behøver ikke dyrke hvede og producere svin og gå efter maks profit, man kan som jeg dyrke vin, æbler, grøntsager og bær. Vi kan forædle i stedet for at masseproducere”.
Hvad er det for en fremtid, du frygter for danske kvinder?
”Når man ikke ejer jorden, mister man indflydelse på, hvordan den bliver dyrket. Vi har selvfølgelig også en vis indflydelse som forbrugere, bare se på omlægningen til økologi de senere år, men det er jordejerne, der tager beslutningerne, og 90 procent af den danske svineproduktion går til eksport uanset danske forbrugerinteresser. Når landmændene fastholder traditionelt landbrug med grise, gylle og sprøjtegift, så resulterer det i sprøjtegift i drikkevandet, hormonforstyrrende stoffer, sygdomme der springer fra dyr til mennesker, antibiotikaresistens og forarmede fødevarer”.
Klimaforandringerne bliver ofte omtalt som en gyser ude i fremtiden, men apokalypsen er her allerede
“Når kvinder derimod går ind i landbrug, er det som regel med mindre landbrug med en tættere forbindelse mellem jord og landmand, hvor man ikke dyrker helt ud til grøftekanten og presser så meget som muligt ud af jorden – og hektarstøtten – som muligt.”
Privatfoto 
Privatfoto
Hvis vi skal forberede os på klima-apokalypsen, skal vi så købe jord til vores børn?
”Klimaforandringerne bliver ofte omtalt som en gyser ude i fremtiden, men når man som jeg lever tæt på jorden og er sammen med den hele tiden, så ved man, at apokalypsen allerede er her. Jeg ser kludder i årstiderne, mere foruroligende vejr som langvarig tørke og forhøjet vandstand og må dyrke på nye måder. Fremadrettet bliver det ekstremt vigtigt at kunne dyrke sin egen mad, men det kan man også sagtens i en kolonihave eller baghave. Man kan lave meget mad på 500 kvadratmeter. Det bliver vigtigt at eje et stykke jord, fordi det kan komme til at gå meget stærkt det her. Klimaforandringerne er selvforstærkende, og vi nøler”.
LÆS OGSÅ:
Hvordan nøler?
“Jeg ved godt, at det lyder skørt, fordi der jo stadig er ’Vild med Dans’ på tv, og man kan købe jordbær i januar i supermarkedet, og alle de andre tegn der fastholder os i troen på, at verden er normal. Ingen bryder sig om at ødelægge den gode stemning, men jeg vil holde fast i, at det bliver ekstremt vigtigt de kommende årtier at eje et stykke jord, fordi vi kommer til at leve med begrænsninger. Derfor synes jeg, det er en god idé som forældre at give et stykke jord i stedet for et kørekort til en 18-årig. Der er så mange huse på Lolland eller i Sydsverige, der bare står og forfalder, dem kan man købe og i stedet for sit fitnessabonnement, kan man bruge pengene på banklån og gå og luge som motion,” foreslår Lone Landmand.
Dette interview har tidligere været bragt i Modemagasinet IN.
Du kan læse mere om Lone Landmand og følge hendes arbejde på hendes sociale medier, på bloggen på lonelandmand.dk og i hendes klimabeviste kogebøger.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
