“Gem det inde i tøjskabet, for så bliver du mindet om, at du ikke kan passe dine bukser, hvis du bliver ved. Hvis chokoladen ligger sammen med bikinien, så tænker man, at man snart kan passe den”.
Sådan skriver diætist Gitte Dreyer den 6. april i DR’s artikel med den lokkende overskrift ‘Gem dit slik et hemmeligt sted – og 4 andre råd til at undgå karantæne-kilo’.
“Det er godt at blive mindet om konsekvenserne”, bliver der fulgt op. Det er her, en knude i min mave begynder at vokse. For er en for lille bikini den værste konsekvens, vores kostvaner kan have i denne karantænetid? Og hvorfor er det, jeg kan sidde og blive forarget, men samtidig få en stærk trang til at stille mig op på badevægten og frygte resultatet skrevet i blå digital?
Jeg er godt klar over, at en stram “bikinikrop” er en motivationsfaktor for mange. Men sidst jeg tjekkede sundhedsstyrelsens officielle kostråd, var motivationen hverken taljemål, eller at bikinien ikke må stramme til sommer. Nej. Motivationen for sunde kostvaner er at nedsætte risikoen for noget så alment udbredt som livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft.
Jeg indrømmer, at det er et stykke tid siden, jeg har læst op på de officielle råd, så de kan have ændret sig. Det er da også mere appetitligt at snakke om en fit figur frem for type 2-diabetes. Men når Danmarks vigtigste public service-medie fortæller os, at en for tyk bikinikrop er en skadelig konsekvens af ekstra Corona-kilo, bidrager det kun til, at vi kollektivt får et skævt syn på sundhed.
Jeg bliver ked af det hver gang, jeg læser artikler, der postulerer, at slank = sund, eller hører toneangivende personer fortælle om, hvad “deres hemmelighed til en flot og stærk krop er”. I langt de fleste tilfælde er sundhed noget, vi måler på udseendet. Og jeg bliver mildest talt lettere frustreret, når jeg læser, at en diætist har større fokus på vores buksestørrelse end indtag af vitaminer og sund mad. Det sender fokus direkte over på kalorieregnskab, slankekure, forbud og restriktioner (som vi har rigeligt af i disse tider!). Og det er ikke sundhed.
Okay. Hvorfor bliver jeg så oprevet over en banal artikel om bikiniform og buksestørrelse, tænker du måske? Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg er fristet til at følge samtlige karantæne-råd til punkt og prikke. Jeg flirter da også med tanken om 100 daglige mavebøjninger og 10.000 daglige skridt rundt i de tomme Corona-gader. Jeg indrømmer også, at flirteriet har udviklet sig til et par ”dates”. Men havde det været for et par år siden, så havde jeg gjort alt, hvad der stod i sådan en artikel.
Dengang vejede jeg mig selv flere gange om dagen og beroligede mig med, at det nok skulle gå, og at tallet på vægten ville falde igen. Hver aften gennemgik jeg nøje min dag, evaluerede og planlagde den efterfølgende dag – udelukkende med mad som hovedrolle. Jeg havde ikke chokoladen liggende ved bikinien, men bikinien liggende ved chokolade. Rugbrød blev skiftet ud med knækbrød. Kartofler, ris og hvidt brød var udelukket. Og hver dag blev mad omregnet til skridt i mit evige kalorie-regnskab, der alligevel aldrig gik op.
Yndlingsbeskæftigelsen var at læse artikler med overskrifter som: “Sådan taber du de sidste fem kilo”, “de 20 bedste hjemmeøvelser til en flad mave” og “de syv superfoods der sætter forbrændingen i gang”. Resultatet var i midlertidig vitaminmangel, hårtab, lav blodprocent, total udmattelse, et forstadie til knogleskørhed og nårh ja, så var der alt det psykiske oven i hatten.
Det er kun 1,5 år siden, at jeg stoppede i behandling for min spiseforstyrrelse. Jeg har taget på. Jeg ved nogenlunde, hvad der er vrangforestillinger, og hvad der er virkelighed. Men hverdagsrutiner og en nogenlunde kontrol er stadig vigtigt for mig. Og man må sige, at lige netop kontrol er der ikke meget af i disse dage. Så de gamle vaner kommer “snigende”, som min behandler ville sige.
Pludselig er jeg (igen) hende, der i en gruppebesked får nævnt ikke en, ikke to, men syv gange, at jeg skal have en bolle UDEN smør til morgenens morgenmad, jeg er hende der (igen) sorterer de søde kartofler fra i en madopskrift, hvor risen også er blevet “glemt”, og jeg er hende der (igen) overvejer, om det nu også er en god idé at spise en is. For overalt står der, at vi skal passe på kiloene i denne karantænetid. Vi skal holde igen, undgå fristelsen og motionere.
Og ja selvfølgelig skal vi alle sammen tænke på vores sundhed for at undgå de førnævnte livsstilssygdomme. Men hvem er det egentlig DR’s artikel vil appellere til?
Er det dem, der i forvejen ligger udenfor “normalvægt-området” og måske allerede må høre for, at deres bikinikrop ikke er socialt acceptabel? Eller er det dem som lejlighedsvis – jul, påske, sommerferie, Corona-karantæne – tager et par kilo på og smider dem igen uden at lægge mærke til det?
Eller er det dem, der er super fokuserede på deres krop og vægt og får mere angst af kurven for vægten end af kurven for antal smittede? Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg hører til den sidste gruppe. For selvom jeg ikke er syg, er jeg stadig ikke rask. Her efter 1,5 år på egne ben er jeg stadig ved at finde fodfæstet, og det sidste jeg, og andre spiseforstyrrede, har brug for i en krisetide er at få såkaldt “gode råd” til at holde vægten nede. Den slags artikler puster til vores i forvejen skæve opfattelse af sundhed.
Der står nemlig ingen steder i artiklen, hvem den henvender sig til, og hvem der skal være særlig opmærksomme på deres kost- og motions-vaner nu. Men jeg læser, at det er MIG, der skal huske at gå en ekstra tur, det er MIG, der skal gemme chokoladen ved siden af min størrelse small bikini. Men ærligt talt, så er de fleste, der læser artikler som denne, nok folk som mig. Vi kan simpelthen ikke lade være.
Men en stram bikinikrop er ikke vigtigere end sundhed, og hvis man lige læser ordet “bikinikrop” en gang til, så er det i virkeligheden bare en krop i en bikini. Så skal vi ikke prøve i fællesskab at få skabt et reelt billede af, hvad sundhed i virkeligheden er?
Sundhed handler om, at vi skal passe på os selv, vores krop og vores mentale helbred. Og det tror jeg helt ærligt ikke, vi gør ved at tilføje Corona-kilo til listen over aktuelle bekymringer.
