heartbeats logo

Er du Heartbeats’ nye podcastproducer? (barselsvikar)

Heartbeats søger en fuldtids podcastproducer til barselsvikariat, så brænder du for podcast og lyd, er det måske dig Heartbeats søger.

Du vil fast komme til at sidde med produktionen af podcast til to store kunder, men vil også få projekter ind ud over det, så det er vigtigt, at du kan holde overblikket, arbejde struktureret og med et højt energiniveau. Du kommer til at arbejde tæt med de andre på redaktionen og podcastredaktøren. Desuden vil du have opgaver relateret til marketingafdelingen, salg og video, så vi forventer at du er åben, idérig og vant til samarbejde.

Vi har travlt på kontoret og det er derfor vigtigt at du er selvstændig, pålidelig og du altid følger dine opgaver helt til dørs. Du vil indgå i et team hvor dine idéer bliver hørt og du kan få mulighed for at prøve dem af. 

Kvalifikationer

  • Erfaring med kreativ udvikling af koncepter og formater
  • Erfaring med uplining, tilrettelæggelse og produktion
  • Erfaring med at klippe lyd og lave postproduktion
  • Du har stiftet bekendtskab med montage 
  • Du har sproglig forståelse og skriver godt

Derudover er det en styrke, hvis du er vant til: 

  • Kunde- og værtskontakt
  • Projektstyring
  • Markedsføring af podcastformater

Du skal have et godt overblik, være en dygtig producer og brænde for podcast og lyd. Du kommer til at indgå i en podcastafdeling på omtrent 10 mennesker, og en del af et kontor på ca. 35, hvor vi producerer mange forskellige formater både på lyd, billede og tekst til Heartbeats Agency og heartbeats.dk.

Lyder det som noget for dig?

Frist for ansøgning er d. 29/1. Samtaler afholdes i løbet af februar. Opstart omkring 1. april.

Er du interesseret, så send en kort motiveret ansøgning og vedlæg dit CV til: contact@heartbeats.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte podcastredaktør Andreas Saxild på telefon 26240924.

Footer graphics