Siden Issa Mahmoud Jeppesen for bare fire år siden blev færdig som journalist, er det gået stærkt.
Efter endt uddannelse var DR hurtig til at gafle den unge mand, hvis journalistiske hjerte banker for politik og kritiske interviews. En genre, han har dygtiggjort sig inden for lige siden.
Siden 2018 har han haft sin faste gang på Christiansborg, hvor han som både menig politisk journalist og vært har stillet politikerne til ansvar for deres ord og handlinger og ikke stillet sig tilfreds med såkaldte politikersvar – senest som vært på P1-programmet ’Slotsholmen’ og podcasten ’Rigsretsreporterne’ om Inger Støjbergs komplekse rigsretssag.
Nu skal han, efter tre måneder på barsel, være vært på et andet af DR’s helt tunge formater, det journalistiske flagskib ’Deadline’. Et program, der over årene har haft store personligheder som Martin Krasnik, Adam Holm, Mads Brügger og Connie Hedegaard blandt sine værter.
Og nu altså 34-årige Issa Mahmoud Jeppesen.
Prøv at beskrive den kontrast, der er mellem din hverdag på barsel lige nu og det arbejde, du møder ind til på fredag – og på lørdag, hvor du skal på skærmen første gang.
”En almindelig dag forløber sådan, at jeg står ukristeligt tidligt op, laver havregrød og prøver at opfinde nogle lege, der kan aktivere min datter. På et tidspunkt bliver hun jo træt af at stå og hive bøger ud af bogreolen, så skal vi finde på noget nyt. Vi går også til babyrytmik og tumleleg, så lixtallet er ikke enormt højt. Men vi følger med i nyhederne, omend lidt fragmenteret, og jeg prøver at forklare hende, hvad der foregår i Ukraine, men hun er 1 år, så det fatter hun jo ikke noget af. Det er jo en kontrast at gå fra at tænke over, om min datter har fået for lidt eller for meget æblemos på sin havregrød, til at skulle have styr på regeringstoppen i den ukrainske regering, men jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg har prøvet det før, da jeg var sommervikar på cirka ti udsendelser af ’Deadline’, så jeg er fortrolig med formatet. Og jeg har et helt hold af exceptionelt kompetente folk, som fordrer mig med alle de ting, jeg måske ikke har helt styr på.”
Hvordan fik du jobbet?
”Nikolai Thyssen, der er ny chef for ’Deadline’, spurgte, om jeg ville spise en frokost med ham for relativt nyligt, og jeg tænkte, at jeg da godt lige kunne snuppe et stjerneskud og tale lidt frem og tilbage. Jeg vidste jo godt, hvad det handlede om: Det var nok ikke for at få barselsråd. Han spurgte, om jeg ville være vært, og så sagde jeg ja.”
Hvorfor?
”’Deadline’ er et af programmer, som giver allerbedst mening for sådan en som mig. Det er et klassisk format med en vært og en håndfuld gæster, typisk en ad gangen, nogle gange to. Opgaven for værten er at plukke så meget viden ud af hovedet på vedkommende, der sidder overfor, som muligt. Det kan både være eksplorativt, altså et interview, hvor man virkelig forsøger at dykke ned i materien af det, som vedkommende har forstand på. Det, synes jeg, er spændende. Den anden del af programmet, det mere konfrontatoriske og magtkritiske, er også enormt interessant. Som vært sidder man over for de mennesker, der har allermest magt, og som bestemmer, hvilken retning Danmark skal trækkes i, og får lov at stille de spørgsmål, man mener, der ikke er blevet svaret på. Det var nemt at sige ja til.”
Politikere er jo dygtige til at tale udenom og ikke svare på det, de bliver spurgt om. Hvad er din metode til at undgå det?
”Sat på spidsen tror jeg, at ni ud af ti politikere taler om temaet men ikke svarer på spørgsmålet. Der handler det om at lytte efter og stole på, at man har forberedt sig tilstrækkeligt og stole på, at de spørgsmål, man stiller, er de rigtige. Er jeg som interviewer i tvivl, om jeg har fået svar på et spørgsmål, er jeg ikke bange for at stille det akkurat samme spørgsmål en gang til. For hvis jeg selv er i tvivl, er der en risiko for, at dem, der lytter eller ser med, også er i tvivl, og så er der behov for at udpensle det yderligere. Det har jeg benyttet mig meget af i ’Slotsholmen’: Hvis jeg selv sidder og føler mig en anelse rundtosset, stiller jeg bare det samme spørgsmål en gang til.”
”Derudover er det meget vigtigt at have en lille portion ’jeg er ligeglad’ med ind. Jeg er ligeglad, om du er statsminister, det betyder ikke noget. Jeg har nogle spørgsmål, jeg har forberedt dem, nu kigger jeg dig i øjnene og stiller dem, og hvis du ikke svarer, bliver jeg ved. Jeg stoler på, at jeg har forberedt mig godt nok. Jeg har krav på svar, og du kan ikke skræmme mig i den her interviewsituation.”
Er du aldrig bange for at ødelægge den gode stemning?
”Det er ikke, fordi jeg har en fetich med at blive uvenner med mine kilder – overhovedet. Men hvis du sidder på et mandat og forvalter det på vegne af rigtigt mange mennesker, synes jeg også, at det er helt rimeligt, at man som journalist insisterer på at få svar, og hvis det sker på bekostning af den gode stemning, vejer svaret tungere end stemningen.”
Hvad husker du som et godt interview, du selv har lavet?
”Forudsætningen for et godt interview er ikke nødvendigvis at ’grille’ en politiker, vil jeg starte med at sige. Jeg lavede et interview med Lars Løkke (til ’Slotsholmen’, red.), som måske var et meget godt eksempel på, at man kan være kritisk og samtidig bevare en, om ikke munter, men så en stemning, som ikke er decideret dårlig. Hvor der bliver givet og taget. Løkke havde lige udgivet en bog, hvor han skrev sit bud på en god kurs for Venstre, som var den stikmodsatte af, hvad Jacob Ellemann syntes. Jeg forsøgte at udfordre ham på, om han var visionær og ville partiet det bedste, som han sagde, eller om det, han skrev, i virkeligheden var et udtryk for en mand, som ikke kunne bære tanken om ikke længere at sidde for bordenden. En, der var harm over, at han ikke var blevet behandlet godt af det parti, hans hjerte ifølge ham selv stadig bankede for. Det gode ved samtalen var, at jeg ikke fik indstuderede punchlines fra Lars Løkkes side, selvom han havde været på en lang tour de chambre i medierne i dagene op til, og jeg, på grund af vores sendetidspunkt om torsdagen, var en af de sidste, der fik et interview. Men det gav mig også en fordel, for jeg vidste, at han havde sine one-liners, som jeg så forberedte mig på at komme udenom. Løkke bidrog ved at være til stede i interviewet. Han er jo en politiker, som godt kan lide en boksekamp. Han vil gerne tage den.”
Kan du huske en gang, hvor du er gået uforløst ud fra et interview?
”Mange gange, rigtigt mange gange! En gang skulle jeg interviewe Henrik Vindfeldt, stifter af Veganerpartiet, hvor jeg havde planlagt et interview ud fra den præmis, at han ville svare noget bestemt til første spørgsmål om hele det teoretiske og ideologiske grundlag, som veganismen efter min bedste overbevisning hviler på. Jeg skulle bare have et ’nej’, tror jeg det var, til mit første spørgsmål, og så kunne vi køre videre. Jeg syntes, at jeg havde været ret grundig i min research. Så stiller jeg ham mit spørgsmål, han kigger mig dybt i øjnene og siger ’ja.’ Så kunne jeg kassere hele manus og sidde og freestyle de næste 25 minutter. Det er jo en lektie.”
Hvad er det for en nyhedsuge, du starter i?
”Det er jo en verden, der natten over er blevet forandret med krigen i Ukraine. Derudover er det, som om at verden har været på steroider i de forgangne to år. Der har været pandemi, som har ændret nogle helt grundlæggende måder for os alle sammen at tænke på. Herhjemme har politik været totalt oppe i luften den seneste tid, det ene parti efter det andet er imploderet. Jeg prøvede på et tidspunkt at tælle, hvor mange nye partiledere, der har været, siden jeg startede på ’Slotsholmen’ for cirka halvandet år siden, og det er jo helt vildt. ’Deadline’ er og skal være et program, der skal sortere i den her overophedede verden. Vi skal forsøge at stille de rigtige spørgsmål, perspektivere de beslutninger, der træffes, og gerne nuancere de nyheder, vi alle sammen ser i overskriftsform, som er med til at præge vores opfattelse af, hvad der foregår.”
Hvordan har du det inden din første udsendelse som fast vært?
”At det er tunge folk, der har siddet i værtsstolen før mig og stadig gør det – det er ikke det, der gør mig nervøs. Det er tanken om ikke at stille de rigtige spørgsmål. Om ikke at se det perspektiv, jeg bør se. Men den nervøsitet eller tvivl – om jeg nu har forstået en bestemt ting, om jeg er grundig nok i min research – er samtidig forudsætningen for, at jeg kan eksekvere en udsendelse på en måde, der giver mening for dem, der ser med.”
Hvem ville du allerhelst stille et spørgsmål lige nu?
”Putin. Jeg ville bede ham forklare sit rationale og have lov at stille opfølgende spørgsmål. Hvad er planen? Det kunne jeg godt tænke mig at få ham til at udlægge.”
Har du et journalistisk forbillede?
”Det fede ved inspiration er, at det er en à la carte-menu, så jeg plukker lidt hist og pist. Men ’Deadline’ har helt klart været et af de interview-formater, jeg har lært meget af. Rækken af værter på det program, synes jeg, har været med til at hæve barren for interviews i Danmark. Internationalt er der sådan en som Mehdi Hasan, britisk-amerikansk journalist, der har arbejdet for BBC og Al Jazeera. Han tager godt nok sine holdninger med ind i interviewet, men hvis man ser bort fra den del, er han exceptionelt dygtig til at eksekvere et kritisk interview. Man får lyst til at finde margretheskålen frem og fylde den med popcorn, når først han går i gang.”
Issa Mahmoud Jeppesen har debut som fast vært på ’Deadline’ lørdag 5. marts kl. 22:30 på DR 2.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
