Interview med music supervisor Nis Bøgvad
Radio & podcast
menu-close

Interview med music supervisor Nis Bøgvad

13. maj 2016 |

Som førende music supervisor på dansk jord, er Nis Bøgvad blandt de mest ombejlede skikkelser i musikbranchen for tiden. Han er nemlig en af dem der udvælger hvilke numre der indgår i film og tv serier, og har haft ansvaret for musikken i film som “Klovn Forever” og “Spies og Glistrup”.

Fabian Hansen er DJ og musikjournalist. Han har desuden en alsidig musikbranche-erfaring fra arbejde på pladeselskab.

Selvom navnet måske ikke umiddelbart klinger bekendt er der gode chancer for at du har stiftet bekendtskab med Nis Bøgvads arbejde. Som den nok mest fremtrædende music supervisor herhjemme har han nemlig været ansvarlig for musikken i en lang række danske film gennem årene.

Music supervisors er blandt de mest ombejlede skikkelser i musikbranchen for tiden. Det er dem der udvælger hvilke numre der indgår i film og tv-serier og de besidder derfor en betydelig magt. De senere år er placeringer i film, tv og reklamer nemlig blevet et lukrativt supplement til musikbranchens traditionelle indtjeningskilder som er svundet kraftigt ind i takt med den digitale udvikling.

Music Supevisorens arbejdsopgaver er dog mere mangfoldige end som så. Udover evnen til at finde det rigtige stykke musik til en given scene indebærer arbejdet også ting som clearing af musikrettigheder og samarbejde med filmkomponister.

Nis Bøgvad
Nis Bøgvad

Som den eneste europæer er Nis Bøgvad medlem af den prestigefyldte amerikanske organisation Guild of Music Supervisors. Her er han i selskab med kolleger som Gary Calamar, Tomas Golobic og Nora Felder, music supervisors som nærmest er blevet stjerner i deres egen ret via deres arbejde i tv-serier som “Breaking Bad”, “True Blood” og “Californication”.

Nis Bøgvad startede som musiker i det storsælgende 80’er-band Back To Back, men fik senere succes som både studietekniker, manager, pladeselskabsmand og musikforlægger. I 2014 grundlagde han firmaet Copenhagen Film Music som arbejder med musikrettigheder til filmindustrien og er ansvarlig for musikken på flere skandinaviske filmselskaber. Hans CV inkluderer film som “Klovn Forever”, “Spies og Glistrup” og “Kapgang”, men listen er lang og støt voksende.

Jeg talte med ham om hans mangefacetterede arbejde, om hvordan bands kan gøre sig forhåbninger om placeringer på det store lærred og gode råd til spirende music supervisors.

Kan du fortælle lidt om, hvad det vil sige at være music supervisor?

Der er mange aspekter i det, og det kan være forskellige ansvarsområder alt efter hvilket projekt, der er tale om. Det kommer an på hvilket sprog der skal tales, om instruktøren har et stærkt musiksprog og musikopfattelse eller om man skal være lidt mere hjælperagtig. Det kan også være producenten der har en stærk ide om, hvad det skal være. Men basically er det at være ansvarlig for alle behov omkring musikken på projektet.

Hvordan er selve arbejdsprocessen?

Jeg får først et manuskript ”draft” som jeg læser igennem. Det gør jeg altid for at forstå, hvad det er vi skal i gang med.

Så bryder jeg det ned afsnit for afsnit og begynder så småt at skrive musik ind, hvis det ikke allerede er gjort. Nogle gange er der skrevet musik ind og de har nogle numre de gerne vil have med. Så går jeg i gang med at finde ud af, hvem der har rettighederne til det og også hvad der evt. kan erstatte det, hvis det ikke kan lade sig gøre at få det.

Men arbejdet kan f.eks også bestå i at snakke med en komponist eller med instruktøren om det komponisten laver som score. Hvis instruktøren f.eks ikke synes musikken fungerer, kan det være meget frustrerende og så er det måske mere hensigtsmæssigt, at jeg får det at vide i stedet for at ham der sidder på den anden side som også er kunstner. På den måde bliver jeg et ”musiksprogs” oversætter.

Det lyder som et job, der kræver en del diplomatiske evner?

Det handler under alle omstændigheder om at vide noget om, hvad musik gør og hvad den kan og ikke kan. Der hjælper det også, at jeg selv er musiker og har været studietekniker og indspillet og mixet rigtig meget musik.

Hvis instruktøren f.eks synes det bliver for mørkt og for tungt, jamen så ved jeg, at vi kan forsøge at tage celloerne en oktav op og måske lægge nogen underdelinger ind, der gør at musikken får billedet til at drive fremad.

Og så er mit job selvfølgelig også at have en masse musik jeg kan pitche ind. Så det at være ajour med, hvad der kommer af nye udgivelser osv. er også en stor del af det. 

Hvordan er du endt i jobbet som music supervisor?

Jeg har altid været interesseret i, hvor musikken kom hen, når man var færdig med at lave den. Jeg var A&R Director på EMI i fire år (Carpark North, D.A.D, Sabia, TV2 etc). og salg af musik handler jo også om indpakning, målgruppe analyser og den slags, som jeg synes er spændende. Vi samarbejdede med Cosmo Film på serien ”Anna Piil” og Nordisk Film på filmen ”Den Store Dag” for mig gav det mening at musikken blev en del af TV og Film.

Som “Head of Film and TV” og ansvarlig for Norden på musikforlaget Music Sales, gav Music Supervisor rollen meget mening. Jeg placerede musik på omkring 100 film, TV-serier og reklamer i de fire år jeg var der. Så jeg begyndte at netværke min vej ind i filmbranchen og fandt nøglen til et samarbejde med denne branche.

Derudover synes jeg, at musikbranchen har utrolig få vinduer at udstille sig i. Før i tiden var der jo underholdningsprogrammer i tv, hvor artister kom ind og spillede og hvor der var journalister der snakkede om musik og havde en holdning til musik. Den slags skal man jo lede efter i dag. Der synes jeg, at film og tv og relevante reklamefilm er gode måder at brande musik og kan gøre noget godt.

Jeg synes også stadigvæk, der er mange muligheder som ikke bliver udnyttet. Når f.eks. et pladeselskab får en placering i “Klovn”, er det jo ikke fordi at det selskab så sætter sig ned og laver en marketingsplan ud af det. Men hvorfor egentlig ikke? Der er 700.000 mennesker der vælger at købe billet og sidder helt stille og roligt og bare hører det her nummer i tre minutter. Hvornår oplever man ellers det? Så jeg synes det er et supervindue, som jeg gerne ser udnyttet meget mere.

Hvordan finder du musikken til dine projekter? Er det primært Spotify osv. eller er det også fra folk der sender dig ting?

Det er lidt af det hele. Hvis jeg f.eks sidder med en Carlsberg reklame og der kommer et brief om, at de skal bruge noget indie, jamen så går jeg på Spotify og lytter og kigger på plays. Men jeg lytter selvfølgelig også til de ting jeg får tilsendt.

Kan du i den forbindelse fortælle lidt om, hvordan man som artist bedst kontakter sådan en som dig?

Der er nogle forskellige praktiske ting der skal være i orden. Man skal sende musikken, så jeg hurtigt kan lytte og downloade, så jeg ikke skal tilbage og lede. Og der skal være instrumentaler med, så man ikke skal tilbage og spørge om det. Og så skal der være styr på kontaktinfoen så jeg ikke skal sidde og Shazame efterfølgende for at finde ud af, hvad det er jeg lytter til.

Som artist skal man også vide, at man har rettighederne til alt hvad der er på indspilningen. At der ikke er brugt en eller anden sample der ikke er clearet. For hvis jeg først tager et nummer og bruger det i en scene og en instruktør forelsker sig i det, så er det mit ansvar at vide, at det kan benyttes i sidste ende, derfor skal jeg vide alt! Mit arbejde er på den måde også en slags minerydning for sikkerhed med ejerskabet og mulighederne med musikken. Hvis nogen fucker noget op og alligevel ikke har ret til at give ok for den musik de sender mig, så bruger jeg dem aldrig mere. Det er der simpelthen ikke råd til.

Men mere generelt handler det meget om, hvordan man involverer sig og gør sit hjemmearbejde og hvordan man approacher dem man vil arbejde sammen med. Generelt handler det om at deltage og ikke afbryde. At finde ud af hvor projektet er i processen lige nu og sætte sig ind i, hvad der er gang i. Så man skal bare gøre sit hjemmearbejde, hjælpe og deltage. Så er man godt på vej. 

Hvad skal man gøre, hvis man gerne selv være music supervisor?

Man skal i hvert fald vide, at det kræver mere end bare at sige, at man synes det her nummer lyder fedt i slutningen af den her film. Man skal sætte sig ind i mange ting. I musikrettigheder, hvad prisen er på musikken, hvad det koster at cleare osv. Der er jo ikke nogen faste priser på musik, men bare det at have en fornemmelse. Det er også den viden man betaler for.

I den forbindelse kan man jo læse og google sig til meget. Og man kan spørge folk som mig. Hvis der er en der kommer til mig og siger “jeg har set den her film og jeg synes det er vildt spændende, har du lyst til at fortælle om det?”, Jamen så vil jeg, hvis jeg har tid, gerne ”drikke en kop kaffe” og tale om det. Og så er Koda og mange af de andre brancheorganisationer også begyndt at afholde forskellige kurser i de her ting.

Ser du nogle fremtidige tendenser indenfor faget?

Generelt er tendensen at der jo bare er så sindssygt meget musik. Alle vil pludselig være musikfilmskabere, og det er altså bare ikke alle der er egnet til det. Det er ret opsigtsvækkende, at alle lige pludselig synes det er helt vildt spændende. Men det er klart, fordi det er der vinduet er. Så der er meget mere kamp om det, men der er også flere vinduer at stille sig i.

Men i min verden kan man stadig få meget mere ud af f.eks. en tv-serie. Når du laver musik til en tv-serie har du jo folk i dit nærvær i flere uger i træk. Og du kan jo flytte musikken ud i en virkelighed fordi du har forbrugerens opmærksomhed i ti episoder lige her og nu. Så der synes jeg ligger rigtig meget potentiale i fremtiden, hvor man bruger de platforme til at udvikle på meget mere og bibeholde en forbruger længere tid.

Fabian Hansen

Fabian Hansen er DJ og musikjournalist. Han har desuden en alsidig musikbranche-erfaring fra arbejde på pladeselskab.