Interview: D/troit
Radio & podcast
menu-close

Interview: D/troit

5. februar 2016 |

Det er gået hurtigt for det københavnske band D/troit det seneste år og jeg har mødt dem til en snak om deres inspirationskilder, kommende plade og meget mere.

Fabian Hansen er DJ og musikjournalist. Han har desuden en alsidig musikbranche-erfaring fra arbejde på pladeselskab.

Foto: Marc Fluri

I december måned kunne man i DRs koncerthus opleve en overlegen opvisning i soulmusik. Det skete, da det københavnske band D/troit gik på scenen til arrangementet “P6 BEAT Rocker” og leverede en kort, men intens og ultra funky koncert, der forvandlede store dele af salen til en dansefest.

D/troit har kun eksisteret officielt i lidt over et år, men har fået en forrygende start på karrieren. I løbet af et hektisk 2015 signede de med pladeselskabet Crunchy Frog, udgav den roste EP Do The Right Thing og turnerede land og rige tyndt.

Det hele startede, da de stilfærdigt uploadede nummeret “The 45” til deres Soundcloud profil. Her faldt P3-radioværten David Mandel tilfældigvis over nummeret, forelskede sig i det og begyndte at spille det jævnligt i radioprogrammet “Gandhi”. Snart efter rullede lavinen, og D/troit er nu godt på vej til at slå deres navn fast herhjemme og i det store udland.

D/troits musik er stærkt inspireret af klassisk soul fra 60’erne og 70’erne, ikke mindst udgivelser på berømte pladeselskaber som Motown og Stax. De har dog fundet deres helt eget udtryk, der bla. inkorporerer elementer af garagerock, hvilket hænger sammen med flere af medlemmernes fortid i rockgruppen The Breakers.

The Breakers’ sidste plade blev produceret I USA af Bruce Springsteens mangeårige guitarist Little Steven, som spillede en stor rolle I bandets bevægelse henimod et mere soulet udtryk, hvilket til sidst kulminerede i dannelsen af D/troit.

Heartbeats mødte forsangeren Toke og guitaristen Jackie til en snak om fortid og fremtid.

I havde et travlt 2015. Hvordan oplevede I det selv?

Toke: Det gik rigtig stærkt efter David Mandel begyndte at spille “The 45” på P3. Vi anede ikke hvad vi skulle gøre, da de først begyndte at spille den. Først troede vi det var en fejl, for det første fordi de ikke havde fået nummeret og også fordi de ikke nødvendigvis har så meget soul på playlisterne.

Jackie: Vi blev helt klart taget med bukserne nede, men det var et positivt spark i røven. Vi havde indspillet Epen Do The Right Thing og overvejede selv at udgive den. Vi håbede på at finde en booker og så måske få en håndfuld jobs henover sommeren og efteråret. Det er meget fedt nu at kigge tilbage på året og have spillet en fyrre, halvtreds jobs. Især når man kun har udgivet seks numre.

Hvad er historien bag bandet?

Toke: Mig, Jackie, Claus og Stefan kender hinanden fra vores tidligere gruppe The Breakers. Mads, det femte medlem, spillede med os i forbindelse med en turne, hvor vi opvarmede for Bon Jovi. Vi var i New York og arbejdede med Little Steven som kender ham. Vi blev bedt om at få en klavermand ind til den tour og han kom så efterfølgende med i bandet. Vi fem udgør kernen I bandet og så hiver vi ekstra folk med ind til live shows.

EP’en har en meget overbevisende retro soullyd. Hvordan har I fanget den?

Jackie: Vi har selv produceret EP’en. Den er indspillet i Viktoriagade studiet på Vesterbro og ejeren, Peter var tekniker og lavede en rigtig god bund, men arrangementer, skrivning osv. stod vi selv for. Vi kom så med referencer til, hvordan det skulle lyde og så fandt vi sammen frem til en lyd.

Toke: Nu hvor vi skal til at lave et album overvejer vi til gengæld hvilken producer, hvis nogen, vi skal bruge. Vi vil gerne have noget modspil af en der kommer udefra. Også helst en som ikke er for tilbageskuende I det. Det er jo ikke fordi man vil replikere en soullyd fra en tid der var engang. Man kan godt være inspireret af det, men det, at man spiller musikken nu og at vi repræsenterer en anden tid og kultur gør bare at den lyder anderledes. Vi vil gerne have den til at lyde af 2016 soul og funk, og ikke sådan, “nej hvor har i ramt den der 70’er lyd flot”. Det er lidt svært, men vi er glade for den lyd vi har lavet og synes, vi har ramt en sound der er vores egen.

Hvordan endte I med at signe hos Crunchy Frog?

Jackie: Jeg kendte Jebo, ejeren af Crunchy, sporadisk fra musikmiljøet i København og havde sendt ham vores Soundcloud og bedt ham om feedback selvom jeg tænkte, at det nok var i en helt anden boldgade end hvad de plejer at udgive. I første omgang skete der ikke rigtig noget, men vores booker, Jesper Kemp fra Beatbox Booking, havde et møde hos Crunchy. Så han gik ind til Jebo og bad ham om nu lige at få lyttet til EP’en. 14 dage efter lavede vi en aftale, fordi der var så god kemi indbyrdes.

Toke: Men som Jebo gjorde opmærksom på, er vi lidt mere poppede end meget af det de normalt udgiver, hvilket de ikke så som noget negativt. Men det dejlige er at de er meget dedikerede. Vi ville gerne have et sted, hvor folk gerne vil knokle for det og tror på det.

Hvorfor opløste i The Breakers og startede D/troit?

Jackie: Vi var lidt på vej i den retning, da vi skrev den sidste Breakers plade, hvor vi havde spillet gamle 60’er RnB numre live og havde mere og mere lyst til at gå den vej. Så nåede vi et punkt, hvor vi sagde, nu tager vi skridtet fuldt ud i stedet for at lave en hybrid af rock og soul. Vi havde også haft noget udskiftning i bandet, så det var et meget godt tidspunkt at slå en streg i sandet og komme videre. Det var sjovt efter ti år med et band at starte helt forfra.

Hvad tiltrækker jer ved den mere rendyrkede soul?

Toke: Som sagt ville vi gerne væk fra den der Rolling Stones-agtige stadion lyd, som Little Steven havde med sin Springsteen-historik. Vi ville gerne hen til en eller anden smoothness mixet med noget funk. Det er noget vi hellere selv ville stå i et publikum og danse til end til det andet. Vi vil gerne have at folk danser.

Det er interessant at I springer ud som rendyrket soulband relativt sent. I gør det meget overbevisende.

Toke: Meget af den sidste tid i The Breakers gik med at Little Steven sendte os cd’er med Sam Cooke, Otis Redding og alt muligt vi aldrig havde hørt om for at finde en lyd til den plade. Og så endte det alligevel med at blive en plade, som slet ikke havde den lyd. Så vi synes lidt, vi havde øvet op til noget, der ikke helt blev indfriet på pladen. Så på den måde er det ikke helt nyt. I alt har vi nok arbejdet på det i omkring syv år. 

Hvilke inspirationskilder har I haft?

Jackie: Da jeg var i starten af 20’erne faldt jeg over nogle Motown-opsamlinger med tidlig Marvin Gaye, Stevie Wonder og den slags, Og senere ting som Curtis Mayfield. Men det var først senere, at jeg gik i gang med at spille det. Man har også lidt en ærefrygt omkring at spille det, for musikerne på de her plader er virkelig gode og man kommer aldrig til at lyde som det her band fra Detroit. Og så møder man bare heller ikke så mange herhjemme der spiller i soulbands.

Toke: Jeg er mest skolet af ting som Oasis. I lang tid ville jeg ikke høre andet end Britpop, så jeg var mere sent ude.

Hvordan er det at være et soulband i Danmark, som ikke har den store soultradition?

Toke: Jeg synes, det er ved at komme. Funk er f.eks ikke længere et fyord, hvor man tænker Zapp Zapp. Men jeg synes, responsen er helt vildt god, hvilket måske er lidt overraskende. For det er ikke rigtig at finde på scenerne rundt omkring i landet.

Men det er jo også meget ekstrovert musik. Der skal festes og det er jo svært at være imod en fredag eller lørdag aften. På den made har vi et show med. Og så er der jo folk som Lukas Graham og Patrick Dorgan, der spiller deres egne soul-inspirerede ting. De har også hjulpet med at få skabt en forståelse for den form for sound og har åbnet nogle døre for os.

Jackie: Men man ser også lidt en trend der spreder sig ud over Europa. Og der tror jeg nogle gange Danmark er lidt bagefter. Specielt Sydeuropa skulle have en rigtig stor soulscene. Det er også det vi drømmer om – at komme ud over grænsen og rundt omkring i Europa og så selvfølgelig USA på længere sigt.

Og der er et album på vej?                     

Jackie: Ja, der kommer forhåbentlig en plade i slutningen af marts.

Hvad kan vi forvente lydmæssigt af pladen?

Toke: Vi vil som sagt gerne komme med en lidt fremadskuende lyd samtidig med, at vi har en kærlighed til de gamle plader. Vi prøver at lege med tingene, så det ikke bare bliver en stiløvelse.

Den bliver måske lidt mere hiphoppet i lyden. Vi kan også lide De La Soul, Mos Def og The Roots og den slags. De grundelementer de arbejder med, er vanvittigt fede og er noget af det vi er inspireret af og også forsøger at kaste ind i vores. Den senere tid har vi også trippet over James Brown.

D/troit kan opleves den 20/2 på Bremen til gratiskoncerten Nye Toner.

Fabian Hansen

Fabian Hansen er DJ og musikjournalist. Han har desuden en alsidig musikbranche-erfaring fra arbejde på pladeselskab.