Ditte Giese
Privatfoto fra Folkemøde

Når Man-O-Pausen kradser: Hvorfor sure, gamle mænd skulle tage og smile lidt mere

De er overalt omkring os. På de sociale medier, på cykelstien, ved indkøbsvognene i Føtex, måske endda i din dobbeltseng! Ditte Giese skriver om gnavne, midaldrende mænd og glæder sig ikke til man-o-pausen. 

Forleden cyklede jeg over Christianias cykelbro i morgendisen med mit barn i ladcyklen. Som vi plejer, satte vi farten ned midt på broen og sagde først til den ene, så til anden side af søen: ”Godmorgen søde, små ænder”.

Ja, det lyder fjollet, men det er altså vores lille morgenritual og en hyggelig mor-barn-ting, der gør de kolde, klamme, mørke vintermorgener lidt nemmere at komme igennem. Vi har også fået en lyskæde på vognen, og nogle gange hører vi Lukas Graham og synger med. Sådan er vi, morgenglade typer.

Bagfra kom han så, en ældre mand med forpint fjæs og nedadvendte mundvige, cykelklemmer på buksebenene og vrissede (den type vrisser altid ikke?) tæt på mit ansigt: ”Jaja, I skal da bare tro, at hele verden handler om jer, og I er de eneste mennesker på planeten”.

Se, det er jo en helt utrolig sur ting at sige til fremmede mennesker, der tilmed hverken blokerer hans vej eller generer nogen, men blot har sat tempoet ned og hygger sig.

Det fik mig endnu engang til at tænke over, hvor mange brokkende, midaldrende mænd verden egentlig er fuld af. Det er sjovt, at man altid taler om kvinder som irrationelle og hysteriske, når nu det er mænd, der overfuser, vrisser og spyr eder og forbandelser ud i et væk, jo ældre de bliver. Der er noget, der tyder på, at den mandlige overgangsalder ikke er sådan helt nem. Alligevel er det altid kvinders hedeture, tørre skeder og tudeture, vi hører om.

Men helt ærligt, vi burde tale meget mere om man-o-pausen og mænds faldende testosteron eller sexdrive eller hvad fanden det er, der gør, at de pludselig bliver sådan nogle brokkehoveder. Og hvordan undgår vi andre at skulle stå model til alle disse umotiverede brokkerier? For det er faktisk som om, at de vrede, midaldrende mænd ikke fatter, eller måske bare er helt ligeglade med, at de ødelægger stemningen omkring sig. Man skal jo bare sidde i togkupé eller på kontor med en enkelt brokkerøv for, at hele stemningen bliver tung og energiforladt.

Man siger, at mænd bliver mere og mere sure med alderen. Det er tilmed en hel genre i film- og litteraturen, grumpy old men, men hvorfor? Vågner I bare en dag op og er møgsure og giver jer til at brokke jer? Forlader den drengede charme og glimtet i øjet og går i gang med at påpege alverdens mangler? Hvis man læser på de sociale medier, så er de allersureste stort set altid mænd over 50, der brokker sig over nærmest hvad som helst. Affaldssortering, manglende parkeringspladser, fyrværkeri på andre dage end nytårsaften, DR, kødafdelingen i Kvickly, antennesignalet, journalistikkens tilstand, Silvan’s udbud af badeværelsesarmaturer. Intet er for småt.

Når jeg er ude i kulturlivet, ser jeg til gengæld alle de her midaldrende kvinder, der holder røven oppe på det danske kulturliv ved at se teater, købe bøger, gå til foredrag og se udstillinger. De er livlige, diskussionslystne, altid i gang med en eller anden form for videreuddannelse, en spirituel rejse, et helsetrip, en ny frisure eller en anden form for udvikling. De er med andre ord i bevægelse.

Så kigger man på deres mænd. Der går nemlig typisk en sur stodder rundt efter dem på Charlottenborg og virker småretarderet og vrisser: ”Birgit, kan vi for helvede ikke snart tage hjem, jeg orker ikke flere malerier nu. Der er også snart håndboldkamp”.

Som heteroseksuel kvinde kan jeg godt blive lidt bekymret for, om det er mig, der er Birgit om nogle år. Jeg vil med glæde melde mig ind i koret af rødhårede damer med pangfarvet sjal og store smykker, der skifter branche sent i livet, begynder til flamingodans eller ønsker sig årskort til Louisiana i julegave. Men jeg orker sgu ikke de der mænd. Hverken at være kæreste med dem, venner med dem, arbejde sammen med dem eller møde dem ude i verden og høre på deres sortsynede nedrakning af verden omkring dem.

Så vig mig fra livet, brokkemænd! Det er super nedtur at være i modtagerenden af jeres endeløse række af formaninger, bedrevidenhed, vredesudbrud, irritation, brok og umotiverede rants mod verden.

Skal jeg være mere konstruktiv, vil jeg gerne opfordre brokkehovederne til at øve sig i at lade surheden komme ud, når I er alene. Spar surhed sammen hele dagen igennem og ta’ så et langt, varmt bad alene derhjemme og giv los under bruseren. ”Grimme kælling”. ”Klamme unger”. ”Syge stodder”. ”Idiotiske politikere”. ”Latterlige ungdom”. ”Håbløse WIFI-forbindelse”. ”Katastrofale caféservice”. ”Psykopat-chef”. ”Uduelige buskøreplan”. Bare kom med det! Det skader ingen, så få den brokke-udløsning!

Efter dit renselsesbad går du så fornyet og forynget ud i dit hjem og giver din søde kone et rap i røven og siger, at hun er lækker. Og smil så lidt. Det bliver I mænd sgu så kønne af.


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics