Hvem er fake - og hvem er ægte?
Radio & podcast
menu-close

Test dig selv: Hvem er fake – og hvem er ægte?

5. marts 2019 |

Vi har hørt det mange gange nu. Computere kan det hele: De kan skrive sange, digte, romaner, køre bil, bus og holde styr på trafiklysene. Men kan de også lave virkelighedstro billeder af mennesker? Tag testen og bedøm selv.

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk

Foto: Hvem er virkelig? Find svaret nederst i artiklen (WhichFaceIsReal.com)

Måske har du hørt om ’deep fakes’? Det er computerskabt video, der viser rigtige mennesker … altså computerskabte mennesker. Det kan man bruge til mange spændende ting. F.eks. kunne man lave en video af dig, der gør noget, du ikke har gjort, og så afkræve dig en pengesum for ikke at vise den til nogen. Videoen kunne selvfølgelig også være lidt sjovere. Den kunne få dig til at danse tango som en indfødt eller placere dig i hovedrollen i din yndlingsfilm. Det har internettet allerede udnyttet til at indsætte skuespilleren Nicolas Cage her, der og alle vegne.

Men når nu computeren kan lave en rigtig video af ’rigtige’ folk – ja, så kan den selvfølgelig også lave billeder af rigtige folk. Men hvor god er den til det?

Det har et forskerhold fra University of Washington (USA) sat sig for at finde ud af. På hjemmesiden WhichFaceIsReal.com kan du derfor selv teste, hvor god computeren er blevet. Du bliver præsenteret for to billeder ad gangen: ét er rigtigt, og det andet er computerskabt.

”Det mest farlige ved ny teknologi,” forklarer forsker Carl Bergstrom, ”er den periode, hvor teknologien er i brug, uden at folk ved det. Det er det tidspunkt, hvor den kan udnyttes mest”, fortæller han til onlinemagasinet The Verge.

LÆS OGSÅ: Kan robotter digte som Shakespeare?

Testen er derfor også sat op for at “uddanne befolkningen” i, at det faktisk kan lade sig gøre at skabe et ’falsk’ menneske. Carl Bergstrom sammenligner det med, at alle på et eller andet tidspunkt blev klar over, at man kunne ’photoshoppe’ billeder og kunstigt ændre på folks udseende. Der lærte vi, at ikke alle billeder er 100 procent ægte.

Billederne til denne test er genereret af en metode til maskinlæring kaldet GAN (generative adversarial network). Man fodrer simpelthen computeren med en massiv mængde billeder af mennesker, og dem tygger computeren så på og spytter i sidste ende billeder ud, der er bygget på de mønstre, som computeren har set i billederne.

GAN-metoden er uhyre effektiv, idet computeren også laver en slags selvtest, hvor den selv skal gætte, hvilke billeder, der er rigtige, og hvilke der er computerskabte. Hvis computeren selv kan gætte et computerskabt billede, så ryger billedet tilbage i computeren og bliver bearbejdet og forbedret. Sådan kører metoden, lige indtil computeren ikke længere selv kan kende forskel.

Så tag testen og find ud af, hvor god computeren er. På artiklens billede er det personen til højre, der er ægte.

Søren Vestergaard Thiesen

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk