Hvad stemmer vi om til folketingsvalget 2015?
Radio & podcast
menu-close

Lone Landmand: Hvad stemmer vi om til folketingsvalget 2015?

2. december 2015 |

Her kommer et indlæg om den kommende folkeafstemning fra Lone Landmand.

Lone Vitus er landmand på gården Brandbygegaard i Odder. Hun skriver om autentisk landbrug, afgrøder, fødevarer, husdyr og generel kærlighed til jord og natur.

Åh nej – tænker du måske, og det gør jeg også. Festligt er emnet ikke. Men vi forholder os til det alligevel, for nogen skal jo gøre det. Udover de betalte. Politiske talerør har i ugernes løb armeret os med ulemper – skræk og rædsel uanset tilhørsforhold. Langt fra det konstruktive udgangspunktet vi kunne have haft, hvis fortællingerne havde handlet om, hvad man måtte glæde sig over ved henholdsvis et ja og et nej. Har politikerne vurderet, at der ikke er noget at glæde sig over uanset udfald?

Lad os for en stund glemme partiernes kampagner med lyshårede betjente, utrygge villaveje, flygtninge, overgreb på børn og kvinder plus det løse, som vil ramme os. Overordnet set handler afstemningen om, hvorvidt vores retspolitik i fremtiden skal afgøres i EU, underordnet er en række konkrete lovforslag, som den danske regering har vurderet, vi kan tage stilling til nu. De 22 retsakter er valgt med omhu og forsigtighed, så kontroversielle emner deriblandt fælles europæisk flygtningepolitk eksempelvis er udeladt.

Måske husker du, at vi i 1992 blev bedt om at stemme om Maastricht-traktaten. Måske husker du, at vi stemte nej. Og blev sendt til en ny afstemning, fordi politikerne ikke accepterede et nej. Deraf kom et efterfølgende ja, også kaldet Edinburgh-afgørelsen – en dansk særordning, som blev knyttet til Maastricht-traktaten. Afgørelsen indebærer, at Danmark ikke deltager i Den Økonomiske og Monetære Union, at Danmark ikke deltager i den fælles forsvarspolitik, at unionsborgerskabet ikke erstatter dansk statsborgerskab, samt at Danmark kun deltager i det retlige samarbejde på mellemstatsligt plan. Hidtil.

Nu skal EUs retspolitik opgraderes til et overstatsligt niveau, og så kan vi ikke hænge og flagre på det mellemstatslige i henhold til Edinburgh-afgørelsen. Derfor er der en folkeafstemning d. 3. december – derfor skal vi tage stilling til, om vores retspolitik fremover skal overlades til EU på en række områder. Og som tidligere nævnt – EU og medlemslandenes mest påtrængende problem – at forholde sig fælles til flygtningene og deres situation, den del vil de danske politikere ikke være med til. Flygtningestrømmene vil tiltage de kommende år – drevet af vores påvirkning af klimaet. Heller ikke klima-katastrofen har danske politikere eller EU-landene i fællesskab imødekommet på en nødvendig måde. Hvorfor ikke?

Til gengæld er vækst for medlemslandene i høj kurs i europæisk politik, og den deraf følgende TTIP-aftale med USA skal sætte yderligere skub i handlen. Jeg har skrevet om TTIP før, du finder indlægget HER. Den kommende handelsaftale er også en væsentlig del af EUs retspolitik – i bund og grund er alt afgjort af jura. Der er meget godt at sige om samarbejde, fællesskab og solidaritet landene imellem. Den slags giver ro, tryghed og stabilitet for det enkelte menneske. Den del af EU er storslået og nødvendig.

Præcis som i den hjemlige politik er der en erhvervsdrejning i EU, som giver grund til bekymring. Virksomheders tarv fremfor borgernes sætter præget på lovgivningen indenfor en lang række områder, heriblandt også dem, der påvirker det enkelte menneskes liv – sprøjtegifte i fødevarer, GMO-afgrøder, medicin og udledning af miljøgifte o.s.v. Industrien har bedre råd og tid til at påvirke politikere og embedsmænd via systematisk lobbyisme, end vi betrængte mennesker har, og således afspejler den førte politik virksomhedernes ønsker og behov. Hvis ikke det virkede, brugte man ikke pengene på fedteriet.

I de forgangne uger har jeg forberedt dette indlæg ved at læse en lang række artikler, høre radioudsendelser og se en anelse debat, hvor det var . Hensigten var at samle nok viden til at kunne skrive nogenlunde sagligt og faktuelt om fordele og ulemper ved de to forskellige udfald af den kommende afstemning. Et opklarende indlæg. Det kommer ikke til at ske.

Jurister, embedsmænd, professorer, EU-folk og mange andre med spidskompetencer på netop dette område fra såvel ja- som nej-siden forklarer det faktuelle. De har læst på det, gået til det, arbejder både for og med det, og de er IKKE enige. Hvordan skulle du og jeg så kunne finde ud af, hvilke konsekvenser og muligheder, der ligger i henholdsvis et ja og et nej?

Det står således ganske klart, at der mangler en troværdig forklaring på både væsentligt indhold og konsekvenser. Sagen afhænger af eksperten, der udtaler sig. Og mangler er den pæne udlægning, i nogle sammenhænge læner man sig op af fortielser, bedrag, udeladelser og bevidst bedøvning af folkesumpen.

Det undrer eksempelvis, når forventeligt neutrale institutioner som Danmarks Radio og Justitsministeriet farver debatten til fordel for et ja. For DRs vedkommende er det almindelige tv-avis indslag, som formidler EU-positive fortællinger. Og alting virker jo, måske også på kulturministeren der giver bevillinger og restriktioner til kanalen. For Justitsministeriets vedkommende handler det om den nationale oplysningsside, der ved gennemgang (af en ja-stemmende retoriker) viser sig at appellere til et ja. Men hvorfor – tænker man efterhånden – kan de ikke også fifle det afstemningsresultat på plads, så vi slipper for at skulle ud i den evindelige nedbørsrekord og stemme?

Vi modtager en pakke af ukendt omfang og indhold. Både det vi stemmer om, og fremtiden herefter udgøres af en masse så plastisk som de menneskeskabte øer i Atlanterhavet.

Kan der konkluderes noget som helst om den afstemning, er det indlysende spørgsmål, og ja, det kan der faktisk godt: Denne afstemning handler om tillid. Om tillid til de nuværende politikere og til de kommende politikere. Både i Danmark og i EU.

Hvis du har indtryk af, at dine holdninger og dit værdisæt er godt repræsenteret af de folkevalgte og de ansatte embedsmænd, kan der ikke være noget forgjort ved at overlade dem yderligere ansvar for din fremtid. Stem ja, og deres muligheder for at træffe beslutninger udvides. Hvis du ikke har megen fidus til hverken politikere eller overstatslige embedsmænd, er der ingen grund til at give dem yderligere beføjelser. Stem nej, og du vil blive spurgt igen.

Måske
Lone Landmand

Lone Landmand

Lone Vitus er landmand på gården Brandbygegaard i Odder. Hun skriver om autentisk landbrug, afgrøder, fødevarer, husdyr og generel kærlighed til jord og natur.