Drømmen om USA's første kvinde i det hvide hus
Radio & podcast
menu-close

Drømmen om USA’s første kvinde i det hvide hus

10. juni 2015 |

Bliver Hillary Clinton USA’s første kvindelige præsident?

Uddannet ph.d. i amerikanske studier fra State University of New York og har undervist på danske og amerikanske universiteter. I 2014 udgav han bogen 'Branded Women in U.S. Television: When People Become Corporations', om hvordan amerikanske tv-programmer bruges til markedsføring.

Er du med i kulten omkring the Clintons? Blandt danskere som interesserer sig for amerikansk politik, er der generelt stor opbakning omkring Bill og Hillary Clinton. Hvis du ikke altid er enig med dem, mener du måske, at det er på tide, at USA får en kvindelig amerikansk præsident eller, at det ville være godt for verden med noget kvindelig energi i Det Hvide Hus?

Det amerikanske præsidentembede er verdens mest magtfulde post. På samme tid er det et kulturelt barometer for hvor langt USA er kommet i evnen til at inkludere mennesker som ikke er hvide, relativt velhavende, heteroseksuelle, protestantiske mænd. Dette segment udgør stadigvæk en stor del af det politiske maskineri i Washington. Da John F. Kennedy blev valgt i 1960 opfattede mange hans katolske tro som et stort problem. Frygt for den katolske kirkes indflydelse har vist sig flere gange i USA’s historie, og denne gang var man bange for, at den næste præsident ville modtage ordrer direkte fra Paven. I nyere tid har vicepræsident Joe Bidens katolske tro dog ikke skabt meget furore. Mitt Romneys tilhørsforhold til mormonkirken har der imod skabt debat om, hvordan hans religiøse overbevisning ville påvirke hans beslutninger i Det Ovale Kontor. Barack Obamas valg og genvalg repræsenterer et nyt niveau i denne saga, hvor en sort amerikaner brød med det ellers hvide paradigme som posten hidtil har repræsenteret.

Med Hillary Clintons kandidatur får USA måske sin første kvindelige præsident. Ikke at hun er den første kvindelige kandidat – hun stillede jo for eksempel selv op ved forrige valg i 2007-2008, og andre stærke kvindelige profiler har forsøgt sig før hende. Men som en integreret del af den seneste amerikanske kulturhistorie, er hun potentielt et stærkt kort. Der er dog mange politiske kommentatorer som mener, at hun kommer til at kæmpe for det.

Hillary Clinton behøver formentlig ikke nogen grundig introduktion. Barack Obama udpegede hende til udenrigsminister, hun har tidligere været senator, og før det førstedame da hendes mand Bill Clinton var præsident. Det ville være interessant hvis netop Hillary Clinton kunne sætte en stopper for den ubrudte historie af mandlig dominans i Det Hvide Hus. Hun blev netop kendt af den almindelige amerikaner som en moderne kvinde der gjorde op med ideen om den underdanige eller ”gammeldags” førstedame, allerede i løbet af Bills kampagne. Da journalisterne beskyldte hendes advokatfirma for at udnytte den tætte forbindelse til Bills daværende guvernørembede svarede hun, at hun da også bare kunne været blevet hjemme og arrangere te-selskaber og bage kager. Så ville hun ikke være genstand for angreb af nogen slags, sagde hun. Da beskyldninger om Bills utroskab dukkede op i hans præsidentkampagne satte hun journalisterne på plads med den nu-ikoniske kommentar om at hun ikke stod sin mand bi som en anden troskyldig Tammy Wynette, i en klar reference til den klassiske countrysang ”Stand By Your Man”, men fordi hun elsker og respekterer ham. Da Bill senere udnævnte hende til at forestå deres fælles sundhedsreform, blev det klart for alle, at Hillary repræsenterede nye tider. Selvom forsøget til sidst kuldsejlede på grund af den store politiske modvilje og Bill og Hillarys undervurdering af den træge politiske proces i Washington, var Hillary med til at ekspandere rollen som førstedame. Allerede dengang delte hun vandene, og fik mange støtter såvel som fjender for livet.

Hun kunne virke som et sikkert valg for Demokraterne, og hun kan måske også sikre sig partiets nominering og dermed blive den officielle kandidat som skal kæmpe mod den Republikanske kandidat. Men der er rigtig mange Demokrater der ikke støtter hende, for ikke at tale om Republikanere og midtervælgere, og hendes sidste kampagne mistede da også pusten da den karismatiske Barack Obama fik medvind. Hillary prøvede at booste sin kampagne med valgslogans om at hun var parat til at lede fra første dag i Det Hvide Hus, for at understrege forskellen mellem den relativt uprøvede Obama og hende selv, der på visse variabler havde mere politisk erfaring. Men ideen om politiske dynastier og den evindelige udskiftning af ”Bushes” og ”Clintons” i Det Hvide Hus er også imod mange amerikaneres holdning til hvordan et ægte demokrati burde se ud. Spørgsmålet er også om masserne længere kan identificere sig med Hillary som en folkelig kandidat, eller om hun virker for meget som en Washington-insider, på trods af hendes kampagnes løfter om at støtte den almindelige amerikaner. Som vælger skal man have boet under en sten i de sidste mange år for ikke at vide hvem hun er, men instant name recognition er ikke kun en god ting. Mange kender hende og kan ikke lide hende.

Meningsmålinger viser, at vælgerne stoler mindre på hende i dag end da hendes kampagne begyndte i april, og at færre og færre mennesker mener, at hun arbejder for den brede befolkning, eller overhovedet kan forholde sig til almindelige mennesker. Dette er til dels på grund af uafsluttede sager fra hendes tid som udenrigsminister. Specielt hendes brug af en privat emailkonto (og server), hendes håndtering af sagen omkring angrebet på den amerikanske ambassade i Libyen, og spekulationer om favorisering af nationer som donerede til hendes mands Clinton Foundation har fået meget opmærksomhed i medierne.

Men også den mere abstrakte likability-faktor spiller en stor rolle i det amerikanske præsidentvalg. George W. Bush vandt ifølge flere meningsmålinger blandt andet fordi han var den kandidat de fleste vælgere gerne ville drikke en øl med. Helt nye meningsmålinger vækker uro i den Demokratiske lejr, da tallene antyder en dalende entusiasme for Hillarys kandidatur. Der er dog på samme tid tal som forslår, at Hillary er lidt lettere at holde af end da hun sidst stillede op ved præsidentvalget i 2008.

For en feminist som Hillary er det fornærmende at skulle gøre sig lækker og letfordøjelig for masserne. Det er bare ikke den person hun er. Hun har stærke holdninger, blandt andet til kvinders rettigheder internationalt, den manglende ligeløn i USA, og den mangelfulde adgang til betalt barselsorlov. Hun ønsker derudover at flytte grænserne for hvordan kvinder i politik kan blive taget alvorligt, selv på den højeste post. Feminisme er mange ting, men en af mærkesagerne er netop ønsket om at bryde ud af rollen som den medgørlige, ikketruende tilstedeværelse. Hillary er dog stadig kun et menneske. Hun viste sin bløde side, da hun tilbage i 2008 indrømmede, at det var sårende, når Obama ifølge meningsmålinger var mere vellidt af befolkningen, end hun var. Mens hun var førstedame eksperimenterede hun også med sin tøjstil og frisure, blandt andet for at ramme et look som det amerikanske folk kunne lide. Det er svært at forstille sig John Kerry ændre frisure hver anden uge for at tækkes vælgerne, og det er jo klart et fokus, kvinder er mere udsat for end mænd.

Som mønsterbryder deler Hillary vandene. Mange elsker hende for hendes politiske tæft og politiske fokus på kvinders rettigheder. Mange hader hende, ikke mindst konservative vælgere mener, at hun er farlig for det amerikanske samfund, med henvisning til alskens sager, både indbildte og reelle. Feminister støtter hende ofte, men nogen af dem mener, at hun skulle have forladt Bill efter hans utroskab, og at hun derfor er en dårlig rollemodel for andre kvinder i samme situation. De konkrete kontroversielle sager der verserer for tiden bærer ofte præg af, om folk i øvrigt støtter Demokraterne eller Republikanerne, men de bærer også præg af, hvordan folk opfatter kvinder i politik. Det er endnu ikke endegyldigt dokumenteret, hvor stort et problem det egentlig er med de private emails. Men den sag handler også om, hvorvidt hun har været for egenrådig og trodsig – hvilket er sprængfarligt for en mand, men måske farligere for en kvindelig kandidat. Om hun kan sprænge det ultimative glass ceiling i amerikansk politik, vil tiden vise. En ting er sikker, hendes køn blive diskuteret lystigt som en del af evalueringen af hendes evner.

Peter Bjelskou

Uddannet ph.d. i amerikanske studier fra State University of New York og har undervist på danske og amerikanske universiteter. I 2014 udgav han bogen 'Branded Women in U.S. Television: When People Become Corporations', om hvordan amerikanske tv-programmer bruges til markedsføring.