Her er 20 slags mennesker, som gerne må blive hjemme næste år
Radio & podcast
menu-close

Lad os så få ryddet op i folkemødet: Her er 20 slags mennesker, som gerne må blive hjemme næste år

16. juni 2019 |

Der er for meget vækst i folkemødet. Det må stoppe nu. Vi har ikke brug for folk, der synger kor eller hamstrer muleposer.

Redaktionschef og journalist på heartbeats.dk. Næret af en stor kærlighed til populærkultur, hiphop og det gode liv. Kontakt: ditte@heartbeats.dk

Her er det ‘snobberne’ i skikkelse af Fritz og Lille Poul, der optrådte på Gæstgiveren og kom med det progressive klimatiltag, at kun folk med privatfly måtte flyve fremover. 

Det har været endnu et vidunderligt, festligt og til tider endda klogt folkemøde. Som jeg ser det, er der faktisk kun et problem ved folkemødet, udover den håbløse logistik med at så mange mennesker skal til Udkantsbornholm, sove, spise, snakke og så tage hjem igen – og det er folket. Der er sgu lidt for mange folk på folkemødet.

Havnegade er et ekstremsports-parkourløb, og overalt er der en asen og masen, folk med fjernt blik, svedskjolder, teambuildingtraumer og menneskelede. Det er ikke helt nok, at Liberal Alliance-holdet havde aflyst deres prangende skib og luftige vækst-begreber i år. Eller at Landbrug & Fødevarer har sparet sig selv væk. Der skal ryddes mere op, og markedet klarer det ikke selv.

Jeg har nu tænkt længe over dette problem med folket (primært fordi jeg sad i kaotiske Rønne lufthavn og ventede på en luftbro hjem til hovedstaden i 7 timer #klimatosse #debatdanmark), så her kommer en liste over dem, som vi faktisk godt kan undvære til folkemødet fremover.

 

  1. Folk der synger i kor
  2. Unge mennesker med sokker i sandalerne (de gamle er ok)
  3. Mænd fra Hjemmeværnet der ikke kan kapere pludselig magt
  4. Mennesker i matchende firma T-shirts
  5. Voksne kvinder i tylskørter
  6. Dem der uddeler håndsprit og har håndhygiejne som deres mærkesag
  7. Folk på stylter
  8. Alle former for foreninger for ateister
  9. Blærekræftforeningen (det er simpelthen for lille en sygdom til egen stand)
  10. Folk der hilser med thumbs up
  11. Folk der går rundt med mere end 1 mulepose
  12. Sygeplejersker (der er faktisk mangel på jer på hospitalerne, folkens!)
  13. Folk der føler stærkt for elektromagnetisme
  14. Folk der spørger, om man vil lave et barn med dem (skruk mænd med tomme barnevogne i flok er super creepy)
  15. Folk med politisk korrekte SDG-pins på alt deres tøj (se foto nederst)
  16. Panel-nudisme
  17. Mennesker i Trykkefrihedsselskabets T-shirts der medvirker til koranafbrænding (ironisk much?)
  18. Foreningen Folkemødet (ultimativ ananas i egen juice, ikk’)
  19. Selvtilfredse debattører der efterspørger mere ’ånd’ og ’dannelse’ uanset øvrigt emne
  20. Folk der spiller ’Re-Sepp-ten’ til fester uden forudgående landskamp (så langt ned bør ingen bøje sig)

Årets helt store trend, en SDG-pin, altså verdensmålene. Find gerne selv på flere folk, der kan blive hjemme: #fmdklisten

Ditte Giese

Redaktionschef og journalist på heartbeats.dk. Næret af en stor kærlighed til populærkultur, hiphop og det gode liv. Kontakt: ditte@heartbeats.dk