Heartbeats søger videopraktikant
Radio & podcast
menu-close

Heartbeats søger videopraktikant

25. marts 2019 |

Vil du arbejde og lære med os? Vi søger videopraktikanter med start snarest muligt.

Video, video… video!

Heartbeats søger en videopraktikant med start snarest muligt (fra juli/august 2019 eller derefter). Vi har allerede nu planlagt en masse redaktionelle produktioner og branded content for en række større virksomheder, som du vil blive en del af.

Hvem er vi?
Heartbeats er et online medie, hvor vi formidler på tværs af lyd, billede og tekst – og vi kuraterer mennesker med en speciel ekspertise inden for deres felt til at bidrage på vores site. Vi producerer video og talkshows fra vores lyd- og tv-studie i Blox Hub i København, og sender live radio alle døgnets timer fra vores radiostudie på Værnedamsvej. Foruden video og artikler, står vi bag en hel masse podcasts, bl.a. Radio Godefroot med Brian Holm, 30-årskrisen, Bucket List, Diagnosen og Helt ærligt, Mor. Derudover laver vi produktioner eksternt via vores bureau, Heartbeats Agency.

Hvem er du?
Du er studerende på en videregående uddannelse og står over for et meritgivende praktikforløb.

Hvad bliver din rolle?
Du bliver en del af en redaktion med erfarne fotografer og journalister, som har fokus på din læring og at du når dine faglige mål inden for praktikperioden. Vi forventer, at du inden for kort tid og med den fornødne sparring fra redaktionen kan stå for dine egne korte videoproduktioner fra idéfasen til interview, post-tilrettelæggelse og redigering af det endelige produkt.

Det vigtigste er, at du har en del teknisk flair og kan strukturere din egen tid. Når det er sagt, så er der et par kvalifikationer som vi gerne ser, at du har, før du starter:

  • Erfaring med at klippe, vi bruger Premiere Pro
  • Generelt kendskab til hvordan et kamera fungerer
  • Erfaring med manus og interviews

Som en del af stillingen, er der også tid til at arbejde på egne darlings, som har redaktionel værdi for Heartbeats, men ikke skal laves i samarbejde med nogen virksomheder. Så hvis du har en særlig stærk interesse for et emne, som du gerne vil arbejde med hos os, så skal du endelig fortælle om det i ansøgningen.

Lyder stillingen som noget for dig? Så skynd dig at sende en e-mail med en kort motivation og CV + portfolio til os på: contact@heartbeats.dk

Start snartest muligt (fra august 2019 og derefter)

Redaktionen