“Når jeg kører om natten, ser jeg et helt andet billede af København. Nu har jeg kun kørt taxa i et halvt år, men det har overrasket mig, hvad jeg har været vidne til. Selvfølgelig har jeg altid vidst, at der er nogen, der er påvirkede af stoffer i nattelivet. Men at det var så vildt, anede jeg ikke. Hvis der er fire, der sætter sig ind i min bil, så er de tre påvirkede af stoffer. I hvert fald dem fra 45-50 år og ned, med overvægt af de 20-30 årige. Der er ingen forskel på køn, og de kommer fra alle samfundslag. Det er ikke noget, de lægger skjul på. Enten fortæller de det selv, eller også snakker de helt åbent om det. Hvad de har taget, og hvad de skal have fat i”.
“Heldigvis har jeg aldrig været ude for overfald. Et par gange er der nogen, der har forsøgt at stikke af fra regningen. Så har jeg bare sagt fint nok, I skal bare vide, at I bliver filmet. Det værste er folk, der brækker sig i bilen. Jeg vil næsten hellere have en, der lover mig et par på tosken så. Jeg siger dig, det er klamt med bræk. Derfor bliver man ret hurtig god til at spotte en puker, som vi kalder dem. Jeg låser altid døren, når jeg kører om natten, men nogle gange er de hurtige og sætter sig ind, samtidig med at en anden kunde stiger ud. Så siger jeg: Jeg kommer ikke til at køre dig til Vallensbæk, men jeg sætter dig af på Hovedbanen eller Nørreport. Det betaler de ikke for. Det kan de fleste godt forstå. Nu er jeg heller ikke en typisk profil på en taxachauffør. Specielt når jeg kører fredag og lørdag nat, så tager jeg altid pænt tøj på. Jakkesæt og slips. Når jeg så beder folk om noget, så lytter de. Der er en anden respekt”.
“Det undrer mig, hvad der sker med folk, når de sætter sig ind i en taxa. De har en forventning om, at taxachaufføren har tavshedspligt, og at de bare kan skrifte. Forleden kørte jeg en gruppe fra DBU. Jeg kan da godt fortælle dig, hvad der kommer til at ske i DBU i den nærmeste fremtid. Noget, der ellers virkelig skinner igennem, er den udbredte hverdagsracisme. Folk er simpelthen så grove at høre på. “Det er ikke, fordi jeg er racist, men…” starter de altid, og så får den fuldt udtræk. Jeg tænker tit på, hvordan dem med anden etnicitet oplever det. Forleden råbte en pige: “Hvaaad, en hvid chauffør, det er jo som at finde en trekløver”. Jeg tror, hun mente firkløver, men så fik den ikke for lidt. Som regel siger jeg, at det vil jeg ikke høre på. Eller at jeg har rigtig mange gode, etniske kolleger, der gør et fantastisk arbejde. “Nå ja, jeg er jo heller ikke racist”, lyder det så. Ok, det lyder bare enormt meget sådan …”.
“En anden ting, der har overrasket mig, eller hvor jeg måske har været naiv, er, hvor udbredt prostitution er. Jeg kører med prostituerede hver dag, mandag til søndag, alle steder til og fra. Der er mange af pigerne, der bor på Østerbro i store lejligheder. Og som skal ud til andre store lejligheder. Det går begge veje. Gad vide, om prostitution altid har været så udbredt, eller om jeg bare først ser det nu? Det er i alle samfundslag og aldersgrupper. Almindelige, pæne piger, som laver en aftale på telefonen, og så skal de sættes af et sted. Jeg hentede for nylig to fyre og en dame ved en bar, og de talte helt åbent om deres aften, og at de tre skulle hjem og hygge sig. Så fortalte kvinden om den her mørke pige, der havde henvendt sig, og fyrene var overbeviste om, at det var for at komme i seng med hende. Da jeg havde sat dem af og vendte tilbage til, hvor jeg samlede dem op, sætter en smuk, mørk prostitueret sig ind. Gæt hvor hun skulle hen? Hvad er lige oddsene for det?”.
Mand, 38 år – fortalt til journalist Tea Sletved
Om ‘Sandheden fra’:
Har du tænkt over, hvordan det er at være den ædru taxachauffør, der kører stive folk hjem fra byen natten lang? Eller intim waxeren der fjerner hår mellem folks baller? Eller hvordan er det at være au pair og skure gulv hos rige, danske børnefamilier? I denne artikelserie giver vi ordet til en række anonyme personer og lader dem fortælle frit fra leveren om, hvordan det er at være i et fag eller en situation, vi normalt ikke hører hele sandheden fra.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
