Når vi skal sige ’hej’ til nogen, får vi det første indtryk af, hvilken slags person vi har med at gøre. Vi stikker labben frem og rører ved hinandens hænder. Tit kan det her resultere i en lidt ambivalent situation, hvis man ikke er på bølgelængde sådan rent hårdhedsmæssigt i håndtrykket. Nogle stikker en hånd frem som en slags slatten fisk, hvor modsatte part får hovedansvaret for håndtrykket. Muligvis har personerne med de slappe hænder en følelse af, at den mere faste hånd er helt vildt voldsom og for meget af det gode, og den slappe hånds ejermand føler måske, at det er den helt rigtige form for hånd.
Lidt det samme som når vi skal give et kram. Der er krammet, hvor man virkelig trykker til. Kammerat-krammet, hvor man på en distanceret måde rigtigt dasker hinanden på ryggen. Så er der det lette og naturlige kram, hvor begge krammere har skrå, spejlvendte arme. Kærlighedskrammet, hvor man enten har begge arme om halsen eller begge arme om livet på den anden krammer. Men vi skal ikke glemme det kiksede kram. Det kiksede kram er det kram, hvor man får en stiv arm over skulderen, og personens mave nærmest peger i den stikmodsatte retning end ens egen mave. Mellem arm og kroppe er der et kæmpe lufthul. Det er et ret halvhjertet kram, synes jeg. Sådan et slags kram, hvor det er tydeligt, at personen helst ikke vil røre en imens.
Men omvendt er der også krammet, der varer lidt for lang tid. Så lang tid, at man til sidst bare giver slip og lader armene falde og håber, at det hele snart stopper.
Endelig er der krammet, hvor man kommer til at vende ansigtet ind mod hinanden ved en fejl. Det er også underligt. Og så er der de personer, der kun vil kramme halvdelen af selskabet. Den her type er ofte mænd, der er over 50, der synes, at det er akavet at kramme andre mænd. De krammer datteren, søsteren og konen til den her mand. Men når det er blevet mandens tur, stikker de hånden frem. Jeg forstår ikke, hvorfor det kan være så ambivalent for dem at kramme samme køn. Så står der en stakkels mand, der må undvære et kram, imens alle andre ser det.
Vi bliver nok aldrig helt enige om, hvad der defineres som ”det rigtige kram” og ”det rigtige håndtryk”, og selvfølgelig er det helt vildt situationsbestemt.
Overordnet set vælger jeg både krammet og håndtrykket, hvor der bliver klemt til.
Af Johanne Nørskov
Guruen er tilbage
Simon Kvamms satireserie ’Guru’ er tilbage med en splinterny sæson, og der går ikke mange sekunder af første afsnit, før man seer bliver suget ind i deres fuldkommen sindssyge univers.
I første afsnit kommer Anders Mertz rullende på en ’Mate-cykel’, han står selvfølgelig på SUP-board, og så har han fået en helt ny, topforældet og ikke mindst ekstremt fedtet ’man bun’, fordi, at ’det kan noget at gå til kanten nogle gange’. Derudover er Anders’ dameglade og vapende ven, Ralf, tilbage, der spilles af Brian Lykke.
Vi bliver derudover introduceret for, at han med sit ”Let’s go Academy” ændrer sit motto fra ”Gå selv” til ”Gå sammen”. Men udover at Anders Mertz ikke skuffer på cringe-barometret, så møder vi også hans far, Erik, der spilles af Finn Nørbygaard. Det ser ud til at blive en kæmpe trigger, og Anders Mertz må derfor deale med sine daddy issues hos sin fuldstændigt off terapeut, der spilles af Frederik Cilius. Dette gøres blandt andet ved, at han skal forestille sig selv være et barn, der fra tønden råber: ”Far, jeg er færdiiig!”
Se alle afsnittene på DRTV
Af Johanne Nørskov
Solbørnenes nye hit
Det var som om, at alle elskede salig Master Fatman. Måske fordi han elskede så meget omkring sig. Og især musik. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han ville have elsket den her nye sang fra det danske world-orkester Sunbörn, ‘Dancing in the dusk’. Du har formentlig ikke hørt om bandet nogensinde, det har ingen nemlig, fordi der faktisk er tale om bandet The KutiMangoes, som netop har skiftet navn. Der har ofte hersket tvivl om bandets etnicitet på grund af det originale navn, som var en reference til the godfather of afro-beat, Fela Kuti. Til gengæld bør der ikke herske den mindste tvivl om, at det her varmblodige nummer er stjernegodt.
Af Thomas Balslev
Mærk arkitekturen med alle sanser
Den danske arkitektur har i 100 år været med til at gøre vores hverdag lettere og smukkere. Men det er de færreste, der kender til tankerne bag de magiske visioner. Nu kan du komme med bagom nogle af Danmarks mest ikoniske bygninger. Hos Dansk Arkitektur Center (DAC) kan du opleve tankerne og processerne bag VEGA, Københavns Lufthavn og DR Byen, og du kan også få indsigt i nye projekter som Nordsjællands Hospital og Nordø. Med store interaktive installationer skal de ikke blot beskues, men mærkes og føles. Tag forbi og bliv klogere på, hvorfor du føler dig hjemme i Københavns lufthavn, så snart du træder ud i gaten, eller hvordan indretningen af et spillested spiller ind på din koncertoplevelse. Udstillingen er åben frem til april 2023 hos DAC i København.
Af Josephine Villumsen
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
I denne uge sætter vi fokus på de personlige historier, for vi har en helt række spændende klummer, som fortjener at blive fremhævet.
Her kan du blandt andet læse om, hvordan det ofte er i ferierne, hvor de tydelige forskelle mellem familier kommer til udtryk. Mens mange børn tager på spændende sommerferier eller får deres største ønsker opfyldt til jul, er der en gruppe, der bøjer hovedet og måske lyver om, hvordan det er hjemme hos dem.
Journalist Josephine Villumsen fortæller om, hvordan det var at være et ulykkeligt barn i højtiden, hvor alle andre er glade.
Når man er forældre, har man ofte følelsen, at man burde gøre mere. Som Thomas Balslev skriver i sin seneste klumme: Når jeg er hjemme, burde jeg være på arbejde, og når jeg er på arbejde, burde jeg være hjemme. Det dilemma skriver han så fint om her. Og hvordan han fandt en uventet pause et uventet sted.
Når man når en vis alder, er der flere ting, som engang var charmerende, men som nu mest er patetisk. Som f.eks. at drikke sig sanseløs beruset. Den erkendelse er Johanne Nørskov kommet frem til, og lige nu stirrer hun direkte ind i voksenlivet. Og det er ikke altid et rart syn.
