For benhårde street-veganere er det en dating-dealbreaker, hvis du spiser kød til jul
Radio & podcast
menu-close

'Have yourself a meat free little Christmas': For benhårde street-veganere er det en dating-dealbreaker, hvis du spiser kød til jul

20. december 2018 |

Rapperen Asger B er fuldblodsveganer og forener hiphop med dyrevelfærd i sin musik. Med blød R&B og rap stiller han skarpt på julemenuens mangel på dyreetik og håber på at sætte gang i debatten om danskernes forhold til kød.

Journalist og radio-dokumentarist. Redaktør og medstifter af Magasinet TOFU. Har desuden en journalistisk mission om at få danskerne til at opdage det kreative Østasien. Kontakt: cecilie@heartbeats.dk

’De kan ikke slå os ihjel,’ blev der sunget i 1976. Dengang handlede det om Christianias modstand mod politiet, og de optøjer det medførte. Rockgruppen Røde Mor lagde ikke skjul på deres tiltro til kommunismen, og Jomfru Ane Band fokuserede på et af datidens helt store politiske emner, atomkraft.

Musik har alle dage været politisk. I dag står vi overfor nye opgør og helt andre problemstillinger – eksempelvis klimaforandringer, dyrevelfærd, veganisme og madvaner, som rapper Asger B skriver protestsange om.

For nylig debuterede Asger B på engelsk med musikvideoen ’Vegan Christmas’, et rapnummer, hvor han (selvfølgelig) stiller skarpt på julens kødtunge menuer, med et romantisk tvist, om hvad der, ifølge ham, er en dealbreaker i alle forhold: Spiser du kød, så er du ude.

Næsten alle rapperens sange handler om vegansk aktivisme, og han understreger, at han i virkeligheden bare gerne vil i dialog med det danske landbrug og de politikere, som han fremhæver i sine sange. Eksempelvis i sangen ’Selvfølgelig skal jeg bland’ mig’, hvor han a la Jokerens ‘Havnen’ står med sit possé, Veganerpartiet, foran Christiansborg.

Sangen tager udgangspunkt i miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensens, svar på, hvorvidt han har tænkt sig at gøre noget for at forbedre vilkårene for slagtegrise og kyllinger, hvortil hans svarer, at han er alt for vild med bacon til at tænke på det lige nu. Hvilket vores miljø- og fødevareminister rent faktisk har udtalt.

Veganere som hårde gadetyper

Udover at være dedikeret dyrerettighedsaktivist har Asger B lavet en håndfuld andre musikvideoer med fokus på veganisme og dyrerettigheder. Næsten alle videoerne tager udgangspunkt i storbyen og det lidt hårde veganer-miljø, som de fleste nok ikke rigtig ved findes. Det er rimelig oprørsk, når han står på Rådhuspladsen og synger om væksthormoner iført en Guy Fawkes-maske og ligner et medlem fra Anonymous.

Cecilie Wortziger

Journalist og radio-dokumentarist. Redaktør og medstifter af Magasinet TOFU. Har desuden en journalistisk mission om at få danskerne til at opdage det kreative Østasien. Kontakt: cecilie@heartbeats.dk