Folk, der tvinger sig selv til at smile til kunderne, drikker for meget alkohol
Radio & podcast
menu-close

Ny forskning: Folk, der tvinger sig selv til at smile til kunderne, drikker for meget alkohol

11. april 2019 |

Hvis du arbejder med at betjene folk og tvinger dig selv til at give selv de mest irriterende mennesker et smil med på vejen, så er du i risikozonen for at drikke for meget alkohol efter arbejde.

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk

Har du lige så travlt som hende her? Så pas på dit alkoholforbrug.

Hvis du egentlig mest lyst til at råbe folk ind i hovedet, mens du i stedet stikker dem et løgnagtigt smil, så risikerer du at drikke alt for meget, når du har fri. Det konkluderer et amerikansk forskerhold fra State University og University of Buffalo i tidsskriftet ’Journal of Occupational Health Psychology’, der udgiver forskning om arbejdspsykologi.

Selv efter forskerne tjekkede eventuelle forklaringer i demografiske forskelle som arbejdsløshed, mentale problemer og andre faktorer, så viste data stadig, at undertrykte følelser overfor irriterende mennesker kombineret med lange vagter, manglende pauser og dårlig aflønning skaber et gunstigt miljø for at hælde et par ekstra procenter indenbords efter job.

”At smile som en del af sit arbejde kan lyde som en virkelig positiv ting, men det kan være udmattende at gøre dag ud og dag ind,” siger psykologiprofessor Alicia Grandey i en pressemeddelelse.

Specielt i service- og restaurationsbranchen lider man under, at pengene kommer nemmere, hvis man udtrykker positive følelser og undertrykker negative følelser. Det er ekstra tydeligt i USA, hvor mange tjenere er økonomisk afhængige af drikkepengene.

USA eller ej, så betyder arbejde med direkte kundekontakt oftest, at man bliver nødt til at finde smilet frem, selvom man måske ikke altid har lyst. Og mens sygeplejersker, skolelærere og andre i lignende stillinger undertrykker negative følelser for at skabe et meningsfuld forhold til andre mennesker, skal tjenere og kundeservicepersonale være søde mod folk, de aldrig møder igen.

”Sygeplejersker forstærker de falske følelser med et klart formål som f.eks. at trøste en patient. Men det er ikke meningsfuldt at ’fake’ sine følelser overfor en kunde, man nok aldrig ser igen, og det kan i sidste ende være meget udmattende,” fortæller Alicia Grandey.

”Penge motiverer simpelthen til at undertrykke dine naturlige reaktioner,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Nyt fra drømmeland: Søvnmangel kan ødelægge din DNA

Den manglende, følelsesmæssige belønning for slid skaber en uheldig efterreaktion. Arbejdets natur kræver nemlig, at man skal kæmpe for at lægge en dæmper på sine følelser, og når man så giver slip derhjemme, giver man også afkald på kontrollen – og på hvor meget alkohol, man drikker.

”Jo mere man forsøger at kontrollere sine negative følelser på arbejdet, desto mindre kontrol har man over sit alkoholforbrug efter arbejdet,” siger Alicia Grandey. ”Hvis du er et impulsivt menneske, eller hvis du konstant får at vide, hvordan du skal gøre dit arbejde, så er det måske sværere at tøjle dine følelser over en hel dag, og når du så kommer hjem, har du ikke selvbeherskelse nok til at stoppe efter bare en enkelt genstand.”

Generelt er folk i service- og restaurationsbranchen også yngre end andre faggrupper, og det kan være medvirkende til, at man hellere smiler sig ud af en dårlig situation end at tabe drikkepenge ved at svare igen.

Det er velkendt, at denne faggruppe har et højere alkoholindtag end andre grupper. Med resultaterne fra undersøgelsen håber psykologiprofessoren at kunne bidrage til at skabe et sundere arbejdsmiljø.

Søren Vestergaard Thiesen

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk