Flygtningedebattens fornuft eller følelse
Radio & podcast
menu-close

Iben Maria Zeuthen: Flygtningedebattens fornuft eller følelse

8. oktober 2015 |

Jeg undrer mig dag efter dag over, hvor politikerne mon egentlig får deres stamina og påståelighed fra. Hvordan kan de stå så stejl på deres meninger?

Radiovært og journalist.

For nylig lavede jeg et større portræt af Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg.

I forbindelse med det interview, kredsede jeg en del omkring flygtningespørgsmålet. Det gik op for mig, at jeg havde mere end almindelig svært ved at indtage en position. Jeg undrer mig dag efter dag over, hvor politikerne mon egentlig får deres stamina og påståelighed fra. Hvordan kan de stå så stejl på deres meninger?

For mig at se er politik nærmest religion – det man mener, er det rigtige at gøre afhænger af, hvad man tror på. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan holde fast i et synspunkt i længere tid end halve dage. For ligeså snart man møder en værdig modstander, kan hans eller hendes synspunkt jo veje ligeså tungt som ens eget. Heri består min evige fascination af og måske til tider mistro til vores folkevalgte. For er deres påståelighed dybfølt? Eller er den udslag af, at der i dansk politik ikke er plads til tvivl og plads til at blive klogere? At man tror at vælgerne fravælger én, hvis man ændrer holdning eller udtrykker tvivl.

Læs også: Kom nu! Hvor svært kan det være?

I forbindelse med det der nu er døbt ‘flygtningekrisen’, synes jeg, at behovet for at udvise tilbageholdenhed med kompromisløse slutninger blev endnu tydeligere. For ikke blot blev debatten et spørgsmål om forskellige holdninger. Der opstod to fuldstændig adskilte banehalvdele hvorpå diskussionen udspillede sig. Danmark diskuterede i virkeligheden to forskellige ting: Spørgsmålet om medmenneskelighed blev sat overfor spørgsmålet om, hvad der vil være til Danmarks bedste – altså, den ene lejr diskuterede moral, følelser og værdier, (søvnløse nætter, jeg giver mit barn en ekstra krammer, mm.) mens den anden lejr argumenterede med skrækscenarier for Danmarks fremtid (I kan jo nok forstå at vi ikke skal udi Malmøske tilstande). De to lejre taler to helt forskellige sprog. Den ene lejr taler følelsernes sprog, den anden logikkens. Og det gjorde debatten meget svær at orientere sig i.

Læs også: Et sygt Internet.

Det var faktisk et indslag i ‘Go’ morgen Danmark’, der fik mig til at indse, at debatten var skæv. En jurastuderende fortalte om sit frivillige arbejde. Hun hjælper folk, der ønsker familiesammenføring med at få afgjort deres sag. Det viser sig nemlig, at der er asylansøgere i Danmark, der bliver snøret, rent juridisk.

Indslaget var en simpel gennemgang af disse sager. Det vil sige: Vi har at gøre med en, der tager flygtningenes parti, men ikke ved, som sædvanlig, at appellere til vores medlidenhed. Derimod gjorde hun det ved at påpege fejl og mangler i det mest nøgterne og logiske sprog af alle – gennem jura, som er til for at rense svært gennemskuelige konflikter fra patos.

Jeg savner, at ‘medmenneskerne’ i højere grad påtager sig logikkens sprog i stedet for følelsernes. På den måde vil konflikten stå renere og mere konstruktivt frem. Som det er nu, handler konflikten ikke om konkrete løsninger på flygtningekrisen. Den handler mere om, hvorvidt man ønsker at fremstå som et menneske der lader sig styre af moral eller af ‘fornuft’. Det er en skam. For så bliver det virkelig svært at få de to lejre til at mødes.

Iben Maria Zeuthen

Radiovært og journalist.