Et farvel til en ven
Radio & podcast
menu-close

Et farvel til en ven

7. april 2015 |

Land Rover Defender tages ud af produktion ved udgangen af 2015.

DJ, radiovært, iværksætter og CEO for Heartbeats.dk. Uddannet cand.mag. i engelsk og moderne kultur og kulturformidling.

Jeg har længe vidst, at det ville komme. Tidspunktet, hvor jeg skal sige farvel til en ven. En ven, som har fulgt mig både tæt på og på afstand siden jeg var ung og var bosat i England i et år.

Da jeg ankom til The Cotswolds, Gloustershire i 1996 var jeg vild med firehjulstrækkere, men vidste dog ikke meget om dem. Da jeg skulle erhverve mig en bil til at komme rundt i det engelske countryside, var mit eneste ønske ‘en firehjulstrækker’. At det så endte med at blive en Suzuki Samurai, er en helt anden historie.

I landskabet var de overalt. I de små landsbyer, ude på markerne og med hestetrailer på, når hornet blev blæst til fox hunting samlingerne. Den mørkegrønne Defender var til at få øje på konstant. Det var en del af den engelske countryside mode – tweed, gummistøvler, en labrador og en Landy. Jeg beundrede dem på afstand – også når de overhalede mig i min lille Suzuki. Og da jeg atter vendte hjem til Danmark, var jeg blevet bidt.

Jeg købte en Landcruiser BJ42 – og maltrakterede den. Fjernede taget – nogle steder ved hjælp af en vinkelsliber – og satte en form for kaleche på. Skiftede selv udstødningen og var pavestolt. Af min helt specielle bil. Selvom Defenderen var min klare favorit, var jeg i en årrække Landcruiser pige. Var formand i BJ42 klubben. Kørte på terrænbane i weekenden og kæmpede med den utætte kaleche i hverdagene. Jeg havde to lige efter hinanden og solgte dem nemt til mere end jeg havde givet for dem. Og på den måde fik jeg endelig råd til the real deal. En Land Rover 90” med V8 motor og kaleche. Den spandt – og ja, brugte utroligt meget benzin. Da jeg solgte den fandt jeg efter nogle år Defender 90’eren i mørkegrå med kaleche og den suveræne Land Rover Td5 dieselmotor. Den var fra 2006, kørte længere på literen og havde et helt andet niveau af komfort – sædevarme! Jeg elskede den bil! Glædede mig til at komme ud og køre i den og kravlede stolt op i den, når vi skulle på tur. Jeg var vild med, at den udtrykte, at jeg havde taget stilling – at jeg ikke bare kørte i hvad som helst. Min bil fortalte noget om min personlighed.

Det er nogle år siden jeg solgte min sidste firehjulstrækker. Jeg vil gerne køre biler, der kører længere på literen, og er egentlig blevet rigtig stor tilhænger af at lease frem for at købe. Så jeg har længe vidst, at jeg ikke skulle have mig en Defender igen – med mindre der ville komme en ny udgave, der kørte længere på literen og som ikke ville blive ødelagt af afgifter af regeringen.

Men i år slukkes den drøm. Den ægte Land Rover stopper ved udgangen af 2015 – med manér dog. Land Rover smider tre specielmodeller på gaden for at sende klassikeren på pension med bravur. Bilen har eksisteret siden 1948 og har haft et hårdt arbejderliv. Den har været brugt til safarier, i skove og på marker. På trods af at den har været gennem flere moderniseringer, har den bevaret en del af sit oprindelige design, og har aldrig leflet for brugerne ved at tilbyde ordentlig kørekomfort. Men nu kan bilen ikke længere leve op til EUs sikkerhedskrav, hvorfor vi skal sige farvel til den kantede bil.

Men hvad er det ved firehjulstrækkere, og særligt Defenderen, jeg er så vild med. Først af alt føler jeg mig sikker. Der er godt overblik, man kører langsommere end man ville i en personbil, og hvis uheldet er ude, skal der meget til, før de krøller helt sammen. Derudover er jeg en høj pige. Jeg er 182, og på en eller anden måde virker det fjollet, at skulle presse mig ind i en Twingo, Fiat500 eller andre småbiler. Det passer mig, at stige op i en bil. Og som tidligere ridepige har det givet mening for mig rent praktisk at have en bil, der kunne trække en trailer – og som ikke sad fast i mudderet på ridebanen til stævnerne.

At stige op i en firehjulstrækker er næsten som at iklæde sig en larmende personlighed – man gør et statement med sit bilvalg. Med tiden er det dog blevet et upopulært statement i Danmark. Regeringen sørger for at gøre det økonomisk ulideligt at eje en firehjulstrækker – enorme afgifter gør købet tåbeligt. Derudover har man via flere smear kampagner, der har nærmet sig propaganda, i den danske befolkning besluttet, at ejer man en firehjulstrækker, er man et miljøsvin. Mange der har ejet en af de store biler, har oplevet at komme på gaden og fundet køretøjet med grafitti tags over det hele: MILJØSVIN!

Jeg skrev forleden et lille farvel til Defenderen på min Instagramprofil og der gik ikke mange minutter før der lå sure kommentarer. Fra følgere der var forargede over, at jeg på egen hånd havde stået for den globale opvarmning med mine biler. Men sandheden er jo den, at en bil som Defenderen – eller hvad det har heddet siden launch i 1948 – faktisk er nogle af de mindre miljøbelastende bilproduktionener i historien. For ufatteligt mange af alle Defendere (og her regnes også Serie 1-3 bilerne med) produceret siden 1948 er stadig på vejene. Nyere “miljørigtige” biler skal køre mange, mange tusinde kilometer, før de har kørt sig selv rene for den miljøforurening der gik på at bygge bilerne, hvilket en gammel Defender forlængst – selv med sin ringe brændstoføkonomi – har kørt sig fri fra. Nyere biler er bygget til at kunne holde meget færre år, før de bliver skrottet. De har faktisk kun en gennemsnitlig levetid på 9,2 år i Danmark. Der går derudover energi til at skulle genanvende materialerne fra bilerne, for så at producere nye biler, som igen sviner, for at erstatte dem – imens Land Rover Defender kører til verdens ende.

Så uden at skulle forsvare mit farvel nærmere vil jeg gerne takke min ven, Defenderen, som har været min favorit, og nok vil forblive det mange år endnu. Jeg håber, at Land Rover formår at gøre arvtageren interessant for os der er splittet mellem passion og fornuft, så vi atter kan blive lokket i uføre.

Le Gammeltoft

DJ, radiovært, iværksætter og CEO for Heartbeats.dk. Uddannet cand.mag. i engelsk og moderne kultur og kulturformidling.