Esbjerg vender ansigtet mod naturen - og arkitekturen følger med
Radio & podcast
menu-close

Esbjerg vender ansigtet mod naturen – og arkitekturen følger med

25. april 2018 |

Fiskeriet er kommet på museum, men med udbygningen af og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg vender museet tilbage til havet for at genfinde og genopfinde sig selv.

Skribent på Heartbeats.dk. Jeg har læst litteraturvidenskab og efterfølgende videreuddannet mig og arbejdet med journalistik, kommunikation og digital udvikling.

Illustrationer: Norrøn

Hvilke billeder dukker op i dit hoved, når du ser Esbjerg for dig? Er der noget med en industrihavn, lodsning af fisk og store containerskibe? Havnen i Esbjerg er stadig en del af byens identitet, og byen har udviklet sig med havnen som hjerte og livsfundament.

Byen er dog ved at ændre karakter, og nærheden til havet og placeringen midt i Nationalpark Vadehavet sætter en ny retning for byen. For Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg bliver forholdet mellem menneske og natur helt centralt, når museet skal udbygges og udstillingsvirksomheden skal genfortolkes.

Mødet mellem menneske og natur

Arkitektbureauet Norrøn skaber med projektet Havets Giganter en udbygning af det eksisterende Fiskeri- og Søfartsmuseum, hvor Danmarks maritime historie og den menneskelige indvirkning går i dialog med naturen. Med afsæt i den eksisterende museumsbygnings røde, sønderjyske teglstenskuber vil Norrøn skabe en bygning, der spejler vestkystens karakteristiske redningsstationer og erindrer om fiskersamfundene og menneskets tætte relation til havet. Samtidig kommer kuberne med sine store portformede vinduer til at åbne sig op mod landskabet og lader naturen trænge sig ind på det, der tidligere var menneskets enemærker.

LÆS ARTIKEL: ARKITEKTER BYGGER VIDERE PÅ LOKAL KULTURARV

Museets udstillinger og arkitektur skal skabe fortællinger, der sammenfatter kystområdets natur- og kulturhistorie. Arkitektonisk fremstår de to monumentale kuber som et lysende fyrtårn i klitlandskabet, og mennesket sætter her sit mærke. Samtidig vokser naturen ind over bygningen, og indgangen til museet vendes ud mod havet og mod skulpturgruppen De fire hvide mænd/Mennesket ved Havet, der symboliserer mødet mellem menneske og natur. På denne måde inviteres naturen indenfor og gøres til en aktiv medspiller i fortællingen. Som partner i Norrøn, Marco Berenthz, formulerer det:

”Før vendte mennesket ryggen til havet, når dagens arbejde var udført. Nu vender vi ansigtet mod havet og begiver os ud for at opleve naturen med et rekreativt formål.”

Området omkring Fiskeri- og Søfartsmuseet er i dag gennemskåret af en indfaldsvej, der bl.a. understøtter transporten til og fra havnen. Kyststrækningen råber nok ikke ligefrem nationalpark og bevaringsværdig verdensarv. Det vil projektet ændre på. Museet ligger i forlængelse af et naturområde, der udvides og kommer til at omslutte museet, for på den kystvendte side at strække sig videre helt ned til havet. Vejforløbet, der adskiller museet og havet, placeres delvist i en tunnel, og fra museets kæmpevinduer vil man nu få et vue ud over udbrudt natur med Fanø og Vadehavet som baggrund.

Energiforsyning og naturoplevelser

Esbjerg er skabt af havet. Fiskeriet har skabt forudsætning for livet i det, der tidligere var hjemsted for Danmarks største fiskerihavn. I dag er fiskeriet på retur og nye erhvervsaktiviteter knyttet til off-shore-industrien har taget over som Esbjergs væsentligste erhvervsområde. Havet er blevet en vigtig energikilde, og havnen i energimetropolen Esbjerg fungerer nu som knudepunkt for eftersøgning af Nordsøens olie- og gasressourcer og for havvindmølleparkernes energiproduktion. Havet er fortsat Esbjergs livsnerve, men den omkringliggende natur er nu en del af Nationalpark Vadehavet, og området er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste og betragtes ikke længere bare en som menneskelig ressource – mennesket må også tilpasse sig og give plads til den vilde natur. Naturen bliver også en ressourcer for naturoplevelser og samtidig skabes der nye erhvervsmuligheder for byen.

Museet genfortolket

Fiskeri- og Søfartsmuseet kan i år fejre 50 års jubilæum, og museumsdirektør David Dupont-Mouritzen kan kigge tilbage på den formidlingsopgave, museet har varetaget gennem årene. Fra dengang, hvor fiskerne og deres skibe var i centrum til i dag, hvor fiskeriet og søfarten blot er en del af historien, og nye erhverv har taget over. Det er afslutning på en epoke som fiskerby for Esbjerg, og så er det tærsklen til at nyt kapitel, hvor Fiskeri- og Søfartsmuseet gennem formidling af vores fælles kultur- og naturarv er med til at genfortolke vores forhold til havet.

Museet kalder markeringen af jubilæet for en portal, hvor fortid og fremtid mødes. David Dupont-Mouritzen siger:

”Det handler om at nytænke måden, der bliver skabt indhold til museet på, og hvordan om- og udbygning af museet kan være med til at omfortolke, hvorfor og hvordan vi arbejder på museet.”

Museet vil fortsat have til opgave at formidle den danske fiskerihistorie, men med genfortolkningen af museet og et øget fokus på off-shore-aktiviteter og på Vadehavets natur er man også begyndt at overveje et navneskifte til museet.

”Museet har allerede haft et par forskellige navne, og vi overvejer da, om vi kan rumme de nye fokusområder i det eksisterende navn. Vi har flere forskellige navne i spil, men har ikke lagt os endeligt fast på noget endnu,” siger David Dupont-Mouritzen.

Norrøn

Historien som springbræt til fremtiden

Jubilæumsåret blev indledt med en reception den 24. april, og samme dag åbnede udstillingen Danmarks Vildeste Fiskereventyr, der formidler 76 tidligere fiskeskipperes personlige portrætter og beretninger gennem aktiv indsamling og dokumentation, historiefortælling og fotografisk portrætkunst. Udstillingen suppleres af fotobogen Havneliv, der giver en skildring af liv, aktiviteter og mennesker på Esbjerg Havn gennem de 150 år havnen har eksisteret.

LÆS ARTIKEL: FUTURISTISKE BOLIGER TAGER LIVET VED VANDET TIL NYE DYBDER

Det historiske tilbageblik er med til at lukke et kapitel i Esbjergs historie og med projektet Havets Giganter etableres der en ny ramme for fortolkning af kystlivet og menneskets forhold til havet.

Projektet Havets Giganter

Projektforslaget Havets Giganter er bestilt af Esbjerg Kommune og Fiskeri- og Søfartsmuseet. Udbygningsprojektet er ikke realiseret endnu, men museet har igangsat en oprensning af området og er ved at fritlægge den eksisterende bygning, så der er gjort klar til bygningsarbejdet. Der arbejdes på at rejse fondsmidler til projektet, der forventes opført inden for 4-5 år og samlet forventes at koste et trecifret millionbeløb.

Havets Giganter

Stine Møller Jørgensen

Skribent på Heartbeats.dk. Jeg har læst litteraturvidenskab og efterfølgende videreuddannet mig og arbejdet med journalistik, kommunikation og digital udvikling.