Er du Heartbeats’ nye videopraktikant?

Som praktikant i Heartbeats’ videoafdeling får du en masse “kilometer i benene”. Lige meget hvilken funktion, du tilegner dig i forbindelse med vores videoproduktioner, er det med kompetente og inspirerende mennesker, der er gode til sparring og gode til at lære fra sig. Der vil være mulighed for at føre egne projekter til dørs, og du vil sammen med kollegaer lave video/foto i forskellige afskygninger til Heartbeats’ egne platforme og til de mange eksterne kunder, som Heartbeats også producerer til. 

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med at filme/klippe/tage billeder (du behøver ikke at være ekspert. Det er langt vigtigere, at du har lyst til at lære).
  • Har kendskab til Adobe-pakken (du skal heller ikke være ekspert her).
  • Har et skarpt blik for det visuelle og gerne vil kæle for detaljen.
  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø med skiftende opgaver.

Vi giver dig:

  • Plads til dig og din udvikling, uanset om det er korte tv-formater, en SoMe-video eller det mere eksperimenterende udtryk, du brænder for.
  • En god og inspirerende arbejdsplads med en masse erfarne kollegaer.
  • Et indblik i vores medieverden, der arbejder med både lyd, video og tekst.
  • Gratis frokostordning. 

Det praktiske

Praktikken kommer til at foregå på vores kontor på Havneholmen i København med opstart sommer/efterår 2023 og er (ideelt set) seks måneder alt efter, hvad din studieordning tillader. Praktikken er ulønnet, så det er vigtigt, at du kan få merit fra dit studie.

Hvis du har nogle spørgsmål angående praktikken, er du velkommen til at skrive til Andreas Vestergaard: abv@heartbeats.dk.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning + CV til os på job@heartbeats.dk (skriv ‘Videopraktikant til Heartbeats‘ i emnefeltet). I ansøgningen må du gerne vedhæfte eksempler på eventuelt arbejde, du tidligere har lavet.

Send meget gerne din din ansøgning til os hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler

Footer graphics