Er du Heartbeats’ nye podcastpraktikant?

Hos Heartbeats er der ikke langt fra idé til handling. Det vil sige, at du selv er med til at forme dine arbejdsopgaver i praktikken. Som praktikant kommer du til at indgå i et dynamisk team, hvor alle hjælper hinanden. Som en del af dine opgaver kommer du bla. til at tilrettelægge podcasts, lave feltoptagelser og redigere lyd i Ableton Live.

Vi søger dig der:

  • Er storforbruger af podcasts og ikke kan få nok af lyd
  • Har kendskab til lydredigeringsværktøj (indgående erfaring ikke nødvendig) 
  • Har kendskab til Content Management System (CMS) og gerne WordPress
  • Er god til at skrive
  • Trives med mange bolde i luften
  • Ikke er bange for at arbejde selvstændigt

Vi kan give dig:

  • En praktikplads hos en af landets største podcastproducenter
  • Mulighed for selv at forme din praktikplads og udvikle dine kreative idéer
  • En god og inspirerende arbejdsplads med en masse erfarne kollegaer
  • Et indblik i vores medieverden, der arbejder med både lyd, video og tekst
  • Gratis frokostordning 

Praktikken har opstart i februar 2020 og løber frem til 1. juli 2020 (et semester).

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning + CV til os på contact@heartbeats.dk (skriv ‘Ansøgning’ i emnefeltet). I ansøgningen må du gerne vedhæfte eksempler på arbejde, du tidligere har lavet og/eller en idé til en ny podcast.

Ansøgningsfrist: 25. november 2019. 

Footer graphics