Er du Heartbeats’ nye kommunikations- og marketingmedarbejder? (barselsvikar)

Vi søger en erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder, der kan bidrage med at udvikle og producere indhold til Heartbeats’ sociale medier og nyhedsbreve. Der er tale om et barselsvikariat på ca. 30 timer om ugen med start august 2020 og ca. et år frem.

Vil du være med til at sørge for, at Heartbeats’ indhold kommer ud til brugerne og arbejde videre på den strategi, der allerede foreligger? Har du lyst til at indgå i et team, hvor du har mange bolde i luften og der ikke er langt fra tanke til handling? Så er vores barselsvikariat noget for dig. 

Dine primære opgaver bliver:

  • Planlægning og eksekvering af indhold til Heartbeats’ sociale medier (Facebook, Instagram, LinkedIn, Twitter, YouTube) 
  • Annonceopsætning i Facebook Business Manager og Google Ads
  • Data og afrapportering
  • Målgruppeanalyse og brugerundersøgelser
  • Opsætning og udarbejdelse af nyhedsbreve
  • Udarbejdelse af distributionsstrategier for podcast- og videoproduktioner
  • Bureaurelaterede opgaver i Heartbeats Agency
  • Løbende faglig udvikling og sparring med vores studentermedhjælpere og praktikanter

Vi forventer desuden, at du har minimum 2-3 års erfaring og en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor kommunikation og/eller marketing. Kendskab til CMS (WordPress) og SEO er en fordel.

Vi tilbyder:

Et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø på vores kontor på Prags Boulevard på Amager i København, hvor du vil få din daglige gang sammen med 25 kolleger. Foruden kontoret på Amager har Heartbeats et radio- og podcaststudie på Værnedamsvej samt et tv- og podcaststudie i Blox Hub. Du kommer til at arbejde på et moderne, digitalt medie, der formidler på tværs af lyd, video og tekst på www.heartbeats.dk. Derudover har Heartbeats et bureau www.heartbeatsagency.dk, hvor vi varetager produktioner for en bred vifte af kunder.

Løn og tiltrædelse:

Løn forhandles efter kvalifikationer. Tiltrædelse: August 2020.

Barselsvikariatet løber ca. 1 år frem. Der er tale om en deltidsstilling på ca. 30 timer om ugen.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Signe Gren på signe.gren@heartbeats.dk

Lyder det som noget for dig?

Indsend din ansøgning samt CV hurtigst muligt til job@heartbeats.dk og skriv ‘Ansøgning: Barselsvikariat’ i emnefeltet. Vi afholder samtaler løbende. 

Ansøgningsfrist: 29. maj kl. 12.

Footer graphics