Lukning af Forældreintra handler om stress, men smarte politiske ord forvirrer debatten
Radio & podcast
menu-close

Lukning af Forældreintra handler om stress, men smarte politiske ord forvirrer debatten

28. januar 2019 |

Begrebet ‘meddelelsesforurening’ gav genlyd i alle landets medier, da regeringens stresspanel i sidste uge anbefalede at lukke Forældreintra. Men det begreb kan føre stressdebatten på vildspor og reducere den til en kamp om mediernes opmærksomhed, lyder kritik.

Freelancejournalist

Foto: Creative Commons/Jumpstory

I sidste uge præsenterede regeringens stresspanel det første af i alt 12 løsningsforslag til håndtering af danskernes stigende stressniveau. Forslaget var som bekendt at lukke Forældreintra. Skolernes digitale kommunikationsplatform, lød begrundelsen, er stressfremkaldende, fordi den udsætter både lærere, forældre og elever for ‘meddelelsesforurening’.

Stort set alle medier bragte det nye ord. Og det er ikke tilfældigt, mener Benjamin Rud Elberth, politisk rådgiver i digital kommunikation.

At budskabet om at lukke Forældreintra blev båret af ‘meddelelsesforurening’, ser han som et tegn på, at panelet tænker politisk kommunikation før forskning. Med det retoriske greb ‘forurening’ er ordet designet til først at fange mediernes opmærksomhed og herigennem sprede negative associationer til Forældreintra.

“Fra politisk hold har man vel fået det, man gerne ville have: Et panel, som tænker politisk framing først, forskning bagefter. I og med at panelets medlemmer ikke er stressforskere, har de med al sandsynlighed sat sig ned og fundet på et ord, som ville få den størst mulige gennemslagskraft i medierne. Et ord, der kunne frame debatten. Det lykkedes,” siger han.

Stresspanelet blev nedsat af seks ministre og består af 11 medlemmer, som skal udarbejde 12 konkrete bud til bremse udviklingen af stress i Danmark. Anette Prehn, sociolog og formand i stresspanelet, forklarer, hvordan ‘meddelelsesforurening’ blev en del af første bud:

“​Det blev nævnt​ ​på vores ​tredje​ møde, og ​vi​ syntes, at det var en god beskrivelse af et af problemerne​ med Forældreintra. Imran Rashid (læge, debattør og forfatter til bogen ​’Sluk’) arbejder også med begrebet ​‘digital forurening’​, ​og hans intentioner er at sætte spot på, at vi udsættes for forurening på mange områder – ikke mindst gennem digitale ​infrastrukturer​.”

En spildt mulighed?

Forslaget om at lukke Forældreintra, samt aflyse implementeringen af den planlagte efterfølger Aula, for i stedet at genindføre papir-kontaktbogen, har fået en turbulent landing. Blandt tilhængerne er formand i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. På skeptiker-fløjen står en række stressforskere og psykologer. En af dem er psykolog Kristoffer Munk, som efterlyser større sundhedsfaglig forankring i panelets kommende udspil.

Første forsøg, mener han, gør mere for medierne end for de mange danskere, der lider af stress.

“Jeg kan godt frygte, at panelet er sat sammen for først og fremmest at generere medieomtale,” siger han. “Hvis deres første anbefaling er repræsentativ for, hvad de næste 11 bliver, så synes jeg, at man har forspildt muligheden for at gøre noget ved et relativt stort samfundsproblem”.

Sundhedsstyrelsens rapport, ‘Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017‘, viser en stigning i antallet af danskere med højt stressniveau på 4,3 procentpoint fra 2010-2017. Hos kvinder var andelen 29 pct., mens 21 pct. af de adspurgte mænd led af et højt stressniveau i 2017.

Ifølge Stressforeningen koster stress samfundet 14 mia. kr. hvert år i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet.

LÆS OGSÅ: Hvad med os der stresser over 666 E-boks-beskeder, manglende stilhed i stillekupéen og kryptiske affaldsregler?

Trods udfordringens omfang blev ingen stressforskere udpeget til at sidde med i regeringspanelet. Flere af medlemmerne er medievante kommunikatører. Og mens det politiske initiativ har fået stor ros, har sammensætningen af udvalget skabt forundring i forskerkredse, siden det blev oprettet sidste år.

I en mail til Heartbeats fra Sundhedsministeriet med minister Ellen Trane Nørby (V) som afsender, lyder det, at stresspanelet er et led i en bred indsats for at håndtere stress på flere niveauer:

“Stresspanelet er ikke en traditionel kommission, der skal arbejde over mange år. Det er sat i verden for at give nogle konkrete bud på handlinger, der forhåbentlig kan være med til at gøre en forskel i hverdagen for de alt for mange danskere, der på den ene eller den anden måde oplever stress. Opdraget for panelet er derfor, at de skal komme bredt rundt på flere områder i deres anbefalinger, og jeg har noteret mig, at panelet i forbindelse med lanceringen af den første anbefaling har sagt, at de med de kommende anbefalinger også vil byde ind på områder som arbejdsliv, børneliv og uddannelse”.

Når indkøbsposen knækker

Med 13 års klinisk erfaring med stressbehandling undrer psykolog Kristoffer Munk sig over panelets afsæt.

“Når jeg taler med folk om, hvad der stresser dem i forhold til at have børn, er det skolelukninger, langvarige trivselsproblemer, mobning, lærerskifte, børn, der har svært ved at følge undervisningen, uklarheder i forhold til om landsbyskolen lukker, om distrikterne bliver lagt om – ikke Forældreintra.”

Følelsen af at være stresset er subjektiv. Hvad der for nogen er anledning til frustration, kan for andre være årsag til stress. Det kan få faresignalerne til at blinke, hvis man gennem en længere periode udsættes for flere krav, end man har energi til at opfylde. Symptomer kan være nedsat hukommelse og/eller koncentrationsevne, forklarer Kristoffer Munk:

“Du oplever også nogle ændringer i dit humør. Jeg plejer at sige, at der, hvor man før blev irriteret, hvis hanken på indkøbsposen knækkede, kan det pludselig føles som en katastrofe”.

Men det er vanskeligt at pege på generelle stressudløsere, tilføjer han: Stress udløses som regel af “en myriade af krav”, og selvom digital kommunikation er en del af det samlede billede, er Forældreintra et nærmest ubetydeligt penselstrøg.

“Men nu skal panelet have arbejdsro, og så komme med resten af deres anbefalinger. Jeg håber bare, de næste 11 bliver bedre end det første,” siger Kristoffer Munk.

Kasper Baatrup

Freelancejournalist