Efteråret er over os: Heartbeats hylder postrocken
Radio & podcast
menu-close

Efteråret er over os: Heartbeats hylder postrocken

22. september 2017 |

I dag udsender Godspeed! You Black Emperor sit 6. studiealbum. Vi benytter anledningen til at hylde post-rocken og efteråret.

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk

”Den her sang er lyden af sommer.”

Det er en sætning, du har hørt før. Du var måske endda enig med personen, der sagde det. Det var nummeret, der fik dagen til at smage af procecco og filur-is. Men som musik kan lyde af sommer, kan det også lyde af efterår.

Og det er præcis, hvad post-rock gør.

Kalenderen skriver september, og efteråret er kommet. Det er nu, du skal gå tur i skoven og nyde det smukke, der dør. Naturen viser sin vælde og den glans, du husker, men har glemt siden november sidste år. Pludselig mindes du farverne og den friske, køligere luft, der overtager for sommerens duft af blomster og afkølet asfalt efter regnvejr.

Men i stedet for sommerens rappe beats, hurtige glæder og melodiske akkordgange, arbejder post-rocken i stemninger, atmosfærer og teksturer. Ofte uden vokal og med repetitive melodistrukturer, der lever gennem dynamisk opbygning og rumklang… masser af rumklang.

Store, episke lydlandskaber breder sig langsomt ud, mens melankolien indfanger de naive grønne farver, kidnapper solens sommerstråler og kaster fordums julivarme og shortsvejr ud i en dance-off med rød, orange, brun og grøn, for til sidst at forsvinde i jordens kølige dis og tåge.

Dét er post-rock, og dét er efterår.

Mens de første bands meldte sig på banen i slut-80’erne, start- 90’erne, er det uvist, hvordan genren har fået sit navn.

Men sikkert er det, at man blandt de store helte finder navne som Mogwai, Sigur Ros, Explosions in the Sky, Dirty Three, danske Efterklang og naturligvis den pladeaktuelle gruppe, Godspeed You! Black Emperor, der i dag udsender ”Luciferian Towers” på det canadiske pladeselskab Constellation Records.

Som en hyldest til genren er vi trukket i beige Timberland-støvler, har været i gemmerne og fundet fem post-rock numre, der gør dig klar til efteråret.

God fornøjelse!

Godspeed You! Black Emperor – The Dead Flag Blues (1997)
Man kan ikke sige post-rock uden at sige GY!BE (som fans forkorter navnet). De elsker det bombastiske og apokalyptiske, og “The Dead Flag Blues” fra “F#a#infinity”-albummet er ingen undtagelse. Det starter vanen tro roligt, nærmest dødt, som forurenet luft efter en askesky, mens sangen langsomt rejser sig fra asken som Føniksfuglen efter en atombombe. En stemme fortæller:

/ The skyline was beautiful on fire / All twisted metal stretching upwards / Everything washed in a thin orange haze / I said: “kiss me, you’re beautiful – these are truly the last days” /

Dirty Three – Distant Shore (1998)
Sammen med bandet Slint er Dirty Three nogle af de første af sin slags inden denne genre. De udsendte deres første album i 1994 og har løbende cementeret positionen som postrock-kulturbærer gennem deres stemningsfulde instrumentalmusik, hvor violinerne griner og græder på lige fod med bas, guitar og trommer. “Distant Shore” fra albummet “Ocean Sounds” indfanger lyden af Dirty Three. Et ægte september-nummer.

Bonus: Warren Ellis, violinisten, har siden 1996 været en del af Nick Cave and The Bad Seeds – som han i øvrigt også komponerer filmmusik med.

Explosions in the Sky – Six Days At The Bottom Of The Ocean (2003)
Forestil dig, at du var strandet på bunden af havet. Forestil dig nu, hvordan det ville lyde. Tomt, mørkt, fremmed. Det er følelsen af dette nummer: enkelt, melodisk guitarspil, som svævende opbygger en stemning, der til sidst tvinger sig gennem lagene, for til sidst at eksplodere i skyerne, mens lyden sønderrives af en orkan fra oven.

Sådan lyder Explosions in the Sky, og sådan lyder “Six Days At The Bottom Of The Ocean”.

Mogwai – I’m Jim Morrison, I’m Dead (2008)
Mogwai fra Skotland har som regel en speciel plads i enhver post-rockers hjerte. Mogwai lyder som keltiske landskaber med sten, golde sletter og gamle borgruiner. Tilsæt dernæst en helt speciel, britisk melankoli og fortabthed. Albummet “The Hawk is Howling” er en af skribents absolutte favoritter, og åbningsnummeret “I’m Jim Morrison, I’m Dead” er pladens mest rockede og mest dynamiske i sin opbygning. Når genren klarer sig bedst, er det med følelserne uden på tøjet, og det får du her. Velbekomme.

Bonus: Denne sang og optræden (YouTube) var skribentens første rigtige møde med post-rock – og det holder stadig.

Red Sparrows – In Illusions Of Order (2010)
Gruppen er en udspringer af post-metal bandet Isis (nej, ikke terrorgruppen). Red Sparrows rammer en klart mere rocket og melodisk-progressiv udgave af genren, og man mærker de mørke metalrødder i melodien og groovet. Nummeret “In Illusions Of Order” fra albummet “The Fear is Excruciating, but Therein Lies the Answer” er et glimrende eksempel på, når post-rock bliver mere “rock” end “post”.

———————

Fakta:

Mogwai spiller i VEGA, København, d. 13 oktober. Du kan købe billetter her (www.vega.dk)

Goodspeed You! Black Emperor spiller i København til A Colossal Weekend-festivalen i København d. 13-15 april 2018.  Læs mere her (www.gaffa.dk)

Søren Vestergaard Thiesen

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk