Seks gode råd til at tale med et menneske i sorg
Radio & podcast
menu-close

Dus Med Døden: Seks gode råd til at tale med et menneske i sorg

16. november 2017 |

Mette mistede sin kæreste. Marie-Louises mor døde. Så skrev de to kvinder en bog sammen.

Uddannet journalist i 1998 og har siden arbejdet for blandt andet Fyns Amts Avis, DR TV, Politiken, Roskilde Festival og i Forsvaret.

Foto: Carsten Nøhr-Nielsen

Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello mistede henholdsvis kæreste og mor i 2011.

Tidligt i sorgen mødte de hinanden via et onlineforum for pårørende og et dybt, kærligt og varmt venskab opstod.

Sammen skrev de bogen ‘Dus Med Døden’, som Heartbeats har fået lov at bringe et uddrag fra:

 Seks gode råd til at tale med et menneske i sorg

Som efterladt kan man ofte undre sig over, hvordan ens omgivelser kan reagere med manglende synlig omsorg. De fleste sørgende vil opleve at føle sig overset eller svigtet på et eller andet tidspunkt i deres sorg, og det kan komme til at fylde meget i den videre bearbejdelse af det nye liv, man indfinder sig i.

Når det er sagt, har de fleste af os også prøvet at stå tilbage med en sørgende og ikke vidst, hvordan vi kunne være mest naturlige, kærlige og nærværende – uden at være påtrængende. Hvordan vi helt konkret skulle lytte og forstå.

LÆS ARTIKEL IBEN ZEUTHEN OM MÆND OG SORG: NÅR DE STÆRKE SMELTER OFFENTLIGT

Ydermere kan det være virkelig svært at sætte sig ind i, hvad der egentligt sker inde i et menneske, der er i sorg, hvis man ikke har stået med et stort tab selv.

Det er svært, når man ikke ved, hvad man skal stille op, men husk, at den der sidder med de sværeste følelser i kroppen – sorg, savn, chok og vrede – er den, der har mistet.

Har du oplevet at stå overfor et menneske i sorg uden at vide hvordan du skulle reagere?

Her følger seks gode råd til, hvad du kan gøre:

  1. Vær ikke tavs. Giv udtryk for, at tabet gør dig ondt. Det værste, du kan gøre, er at ikke at sige noget. Hvis du ikke kan finde ordene, så sig hellere det end ingenting.
  2. Spørg ind. Også når der er gået et halvt år, et år eller mere. Du gør ikke ked ved at spørge eller snakke om den døde.
  3. Vær proaktiv. Byd ind med hjælp til dagligdagens gøremål, kom forbi med aftensmad og foreslå en biograftur. Du er den stærke af jer to nu.
  4. Husk at invitere. Bliv ved med at invitere den efterladte til festlige sammenkomster. Også selvom du får et ”nej tak” de første mange gange.
  5. Tro ikke, at sorg forsvinder. Sorg er en tilstand, som følger livet ud. Tro ikke, at den er forsvundet, fordi den efterladte ler eller smiler i ny og næ.
  6. Døm ikke andres sorg. Måske var tabet af din egen onkel ikke stort. Men for andre kan det være den vigtigste person i deres liv, der nu er død.

Læs mere på bogens hjemmeside og på bogens Facebook-side

PODCAST

Du kan også høre en række podcasts om døden (og heldigvis også livet.) Det er i serien ‘Bucket List’, hvor Le Gammeltoft inviterer en række markante danske mænd og kvinder indenfor til en samtale om deres tanker om døden.

Alle programmerne ligger her 

Husk også at det er nu på søndag klokken 14, Le Gammeltoft interviewer L.O.C. Det er i Skuespilhuset under den første udgave af Podcast Festival.

Bucket List med L.O.C. den 19/11 – kom og lyt med

Vi glæder os helt vildt til Podcast Festival på søndag, hvor L.O.C. er gæst i Bucket List med Le Gammeltoft 🙏🏼 Det er live, og det finder sted i Skuespilhuset i København.Kom og lyt med til en times snak om liv, død og alt det ind i mellem. Det bliver ærligt, varmt og humoristisk 😊 Håber vi ses! ► Mere info her: https://www.facebook.com/events/141344646601217/

Slået op af Heartbeats i Mandag den 13. november 2017

Martin Finnedal

Uddannet journalist i 1998 og har siden arbejdet for blandt andet Fyns Amts Avis, DR TV, Politiken, Roskilde Festival og i Forsvaret.