”Jeg er træt af, at vi betragter mænds sæd som en handelsvare”, lyder det fra Simon Simonsen (S), der er folketingskandidat og medlem af Københavns Borgerrepræsentation. Han har udtalt sig kritisk om sin partifælle, borgmester Joy Mogensen (S), som er gravid og på vej til at blive solomor med en anonym donor. Men det mener Simonsen altså på en eller anden måde er hans business og dybt problematisk.
Det er en debat, som vi ofte ser blusse op. At der kommer flere (selvvalgte) solomødre. De er egoistiske, skal vi forstå. Kræsne. Forkerte og forkælede. De svigter de danske mænd.
”Ulykkeligt at vi er blevet så selvcentrerede og egoistiske. At blive aleneforældre er blevet et personligt frigørelsesprojekt, der handler om selvrealisering frem for at forsøge at komme hinanden mere ved, satse mere på familielivet og ad den vej skabe en familie (…) Flere og flere kvinder bliver soloforældre, og det er en tragedie af shakespeareske dimensioner, når der samtidigt er ca. 500.000 skønne og vidunderlige mænd, der er barnløse”, skriver Simonsen på FB.
I et radioklip fra Radio24syv uddyber Simon Simonsen med følgende forrykte fornærmelser:
”Kvinder skal gøre sig lige så umage i parforhold som mænd for at danne par”.
”400-500.000 danske mænd er barnløse. Og dem bliver der flere af. Og det er mænd med en lav uddannelse. Og jeg er socialdemokrat. Det er mænd med lav uddannelse, som ikke bliver tilvalgt”.
”Mænd er også vigtige i det her samfund. Mænd har værdi”.
Jeg er spændt på, hvem der nogensinde har sagt andet. Men den her debat findes, og argumentet er altså, at det er strengt, at kvinder kan lave børn uden mænd, når mænd ikke kan uden kvinder. Faktisk kæmper foreningen DARE for at gøre det lovligt at benytte sig af surrogat/rugemor, altså at betale sig ind i en kvindes livmoder og derved skabe et barn til far. Sidste år på Folkemødet gik foreningen, som så vidt jeg kunne se kun var mænd, rundt med tomme barnevogne og demonstrerede i gaderne, og jeg mærkede kulden fra ’The Handmaid’s Tale’ og raseriet skumme i mig. For fandeme nej!
Kvinder har gennem historien måtte stille deres kroppe til rådighed for mænd og mænds vilje i årtusinder. Og fordi vi for første gang i menneskehedens historie ser en lillebitte gruppe kvinder i en lillebitte del af verden tage ansvar for deres egne drømme og få et barn alene med donorsæd (som en donor vel at mærke helt frivilligt har solgt til en klinik), så betyder det ikke, at mænd skal have ret til at få en kvinde i pengenød til at bære deres barn i ni måneder og føde det for dem! De to indsatser kan ikke sammenlignes. Sæd i kop – foster i krop. Alle der har båret et barn ved det. Det er en fuldkommen sindssyg oplevelse, emotionelt og fysisk, og kan ikke sammenlignes med en hurtig sædafgang.
I 2018 kom 709 børn af selvvalgte solomødre til verden. I 2013 var det 489, hvilket er en stigning på 45 procent, skrev Kristeligt Dagblad for nylig. Avisen skriver ikke, at antallet af børnefødsler generelt er i vækst i perioden, og at der i 2018 blev født 61.476 børn i Danmark, hvilket betyder, at solomødrene kun står for 1,15 procent af alle fødsler det år.
Hver femte mand på 50 år er barnløs, mens hver ottende kvinde på 50 år er barnløs. Ingen taler om alle de solomødre, eller enlige mødre, der har en far til sit barn, der har meldt sig ud af projektet. Som ikke gad have det barn, der kom til verden ved en smutter. Eller kun gider se ungen en uge i sommerferien. Det er noget HELT ANDET. Det er nemlig mænd, der skal bestemme, hvornår kvinder skal være alene med børn!
Men hør her, jeg kender ret mange kvinder, der er solomødre. Og jeg har læst endnu flere interviews med solomødre, når de bliver interviewet som cases til avisernes bekymrede nyhedsartikler om stigningen i fænomenet. De er ikke egoistiske mandehadere. De er kvinder, der har jaget rundt efter en at stifte familie med så længe, at de ikke har andre muligheder nu end at sørge for det hele selv. Og de har ALLE disse ting til fælles:
- De går i gang med inseminering og projekt baby klokken kvart i lukketid, altså i slutningen af 30’erne, når de er ved at løbe tør for æg.
- Det gør de, fordi livet som solomor er plan B. Eller plan Å. De har været i adskillige parforhold, datet, ledt med lys og lygte og er mislykket med parforhold og kærlighed. Nu håber de, at kærligheden kan komme senere, for de kan, rent forplantningsmæssigt, ikke vente længere.
- De ser det ikke som deres borgerpligt at formere sig med en lavtuddannet mand. Eller en mand der sidder i et nedlagt landbrug udenfor Ikast og venter på, at der kommer en ressourcestærk kvinde med fødedygtige hofter forbi.
Højtuddannede kvinder vil naturligvis have en partner, de kan tale med. En med samme værdier. En sund og klog mand, der har styr på sit liv. Og de mænd er der altså færre af end kvinder i samme kategori. Mænd har statistisk set flere dårlige liv og usunde liv, selvmord, psykiske problemer, misbrug, kriminalitet og hjemløshed. Det har de bare. Og så uddanner de sig dårligere.
Kombinationen af kvinders lange uddannelser og korte fertilitet overfor mænds lavere uddannelsesniveau og lange fertilitet (samt diverse misbrugsproblematikker) skaber mange voksne singler. Men det kan aldrig være kvindernes ansvar at fixe det. Eller at tage til takke i deres kærlighedsliv. En solomor tilvælger altså børn mere, end hun fravælger mænd/partner.
Faktisk foregår der det vildeste ræs i mit segment i København (sikkert også i Aarhus og Odense), hver gang en veluddannet, sund, moden og god mand bliver skilt. Jungletrommerne lyder, og singlekvinderne nærmest kaster sig over ham. Fordi der er for få gode, voksne mænd i storbyerne. Det er realiteterne. Også at der er virkelig mange unge kvinder i 20’erne, der gerne vil have en 20-30 år ældre mand. Derfor ser vi så mange mænd med gråt skæg få andet eller tredje kuld af børn. Og det skal de da endelig gøre. Man kan jo ikke gøre for, hvem man forelsker sig eller ikke forelsker sig i.
Men når mange mænd først vil have børn, når de er meget voksne, så er der et meget lille vindue at lave børn med jævnaldrende kvinder i. Derfor er der mange kvinder, der ikke får børn tidligt nok. Som spilder gode fertile år på at lede efter en ressourcestærk og dejlig mand at stifte familie med. Men de er der ikke. Eller også kommer manden så sent, at der skal årevis med fertilitetsbehandlinger til. Så det er sjovt, at Simon Simonsen, som parentes bemærket sidder i Manderådet og er med i miljøet omkring Foreningen Far, gør sig til forkæmper for familieværdier, monogami og kernefamilier uden på noget tidspunkt at kigge på disse barnløse mænds eget ansvar i pardannelsen.
Hvis jeg var i 30’erne, single, skruk og barnløs, så var jeg nok også gået solomor-vejen og havde tænkt, at der måske ville komme en skøn bonusfar senere. For en solomor er på ingen måde en katastrofe. Det er en kvinde, som tager ansvar for eget liv og egen fertilitet, ser realiteterne i øjnene og handler. Og de donorbørn, de er ønskebørn udover alle grænser!
Så tillykke til Joy Mogensen med hendes kommende barn. Det er hverken din eller andre kvinders socialdemokratiske pligt at være fødemaskine for lavtuddannede mænd. Det må de selv ligge og rode med.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
