“Det er stadig pissehårdt at komme hjem på skiftedagene. Alt er tomt. Ikke en lyd”
Radio & podcast
menu-close

Sandheden om at være nyskilt: “Det er stadig pissehårdt at komme hjem på skiftedagene. Alt er tomt. Ikke en lyd”

11. marts 2019 |

I denne artikelserie giver vi en række almindelige mennesker i ualmindelige fag eller situationer ordet. I dag fortæller en nyskilt mand om være jaloux på den nye kærestes (måske) store pik og kæmpe med at have lyst til at smadre noget eller nogen.

Journalist der helst skriver om det i livet, vi husker bedst, når vi skal dø. Om hvorfor vi elsker, eller hvorfor vi holder op. Om at miste fodfæstet og måske også sine nærmeste. Det har hun bl.a. gjort til medier som Jyllands-Posten, ALT.dk og Zetland.dk.

Illustration: Liv Ajse

“Vi blev skilt i sommer efter at have hængt sammen i 17 år. Jeg troede ellers, vi kunne klare alt. Men hun fandt en anden. Nu har jeg kendt hende så længe, så jeg kunne mærke, at noget var galt. Hun er it-analfabet, så jeg havde koderne til hendes Apple-konto, nem-id, alt. Jeg har aldrig før misbrugt det, og jeg er ikke stolt af det. Men jeg fulgte hende på ’Find Min iPhone’. Derfor kunne jeg se, at hun tit var i en anden by. Da jeg spurgte, om hun ville være sød at forklare, hvad der foregik, sagde hun bare: “Det er jo slut””.


“Det havde jeg ikke regnet med. Det viste sig, at hun havde været i tvivl om os, siden vi havde en krise for seks år siden, hvor jeg fandt ud af, at hun aldrig havde sluppet sin gamle kærlighed. Hverken følelsesmæssigt eller fysisk. Dengang kom vi videre og fik et barn mere. Jeg har haft virkelig svært ved at acceptere, at hun ikke har haft rakt ud undervejs, og at jeg ikke insisterede på parterapi ved hendes første sidespring. Men jeg stak hovedet i busken. Nok fordi jeg inderst inde var bange for, at hun ville forlade mig”.


“Her et halvt år efter skilsmissen kan jeg godt forstå, hvorfor tingene gik, som de gjorde, men jeg har også brugt mange, svære timer med mig selv for at nå dertil. Tilgivelse handler ikke om at synes, at det, den anden har gjort, er ok. Men om at forstå. De aggressive, dystre tanker om at smadre hendes nye kæreste eller hende kan jeg stadig få, selv om de selvfølgelig aldrig kommer til udtryk. I øjeblikket går jeg og tænker en del på, når jeg skal møde ham. Skilsmissen er ikke hans skyld, han er bare den, hun mødte. Men i starten havde jeg det sindssygt svært ved tanken om ham. Især da jeg fandt ud af, at han er sort. Så har han garanteret en stor pik og er skide lækker. Sådan nogle latterlige tanker fik jeg”.


LÆS OGSÅ: Sandheden om at være taxachauffør: “Gad vide, om prostitution altid har været så udbredt, eller om jeg bare først ser det nu?”

“Når jeg skal møde ham, skal jeg nok være ordentlig. Han skal måske bo med mine børn, så jeg vil gerne tjekke ham ud, men være imødekommende. Min eks har en romantiseret forestilling om, at vi skal være venner alle sammen og ud at rejse sammen en dag. Det ville jeg da ønske, vi kunne, men hun har stadig taget en beslutning, hvor hun tager mine børn halvdelen af tiden, selvom jeg gør alt, hvad jeg kan for at se dem, når de er hos hende. Vi spiser sammen en gang om ugen, det er mest en transitionsting. Jeg har fokus på børnene og gør det for deres skyld, jeg har ingen interesse i at hænge ud med hende. Hun vil være mere venner med mig, end jeg vil med hende. Jeg har sagt, at der er ting, hun ikke længere skal dele med mig. Alle de kameler jeg har slugt, har været for børnenes skyld. Jeg er ikke gået amok, selvom jeg fandeme har haft lyst til at lave rav i den. Men jeg styrer mig for børnenes skyld”.


“Jeg savner dem, når de ikke er her. Det er stadig pissehårdt at komme hjem til lejligheden på skiftedagene. Alt er tomt. Ikke en lyd. Jeg har været nødt til at lære at være alene. Nu har jeg heldigvis altid nydt mit eget selskab, men det er noget andet at blive forladt. Nu har jeg pludselig en aleneuge, hvor jeg kan gøre, hvad jeg vil. Jeg er begyndt til kampsport og ser familie og venner mere. Venner skal helst stille op, når man har brug for dem, og det har de gjort. Men efter jeg er blevet alene, kan jeg godt føle mig ensom. Selvom de har været der for mig, så er vi jo mænd, og nogle gange kan jeg godt føle, at de ikke helt fatter, hvor meget jeg har brug for dem nu. Det forventer jeg heller ikke, de forstår, man skal have prøvet det. Jeg savner den der tekstbesked, som spørger til, hvordan jeg har det. Det er ikke mangel på empati, for de har også deres. Men jeg ved, hvis andre havner i samme situation, så skal man lige stikke en føler ud, oftere end man plejer. Når mine venner hører, at jeg egentlig har det ok, så er sammenligningsgrundlaget, at jeg har haft det ad helvedes til. Nu er jeg blevet forelsket i en ny. Det hjælper selvfølgelig på alt. Men at blive skilt med alt det, der følger med, det ønsker jeg ikke for nogen”.

Mand, 43 år, 2 børn – fortalt til Tea Sletved


Om ‘Sandheden fra’:

Har du tænkt over, hvordan det er at være den ædru taxachauffør, der kører stive folk hjem fra byen natten lang? Eller intim waxeren der fjerner hår mellem folks baller? Eller hvordan er det at være au pair og skure gulv hos rige, danske børnefamilier? I denne artikelserie giver vi ordet til en række anonyme personer og lader dem fortælle frit fra leveren om, hvordan det er at være i et fag eller en situation, vi normalt ikke hører hele sandheden fra.

# 1: Sandheden om at være taxachauffør

Tea Sletved

Journalist der helst skriver om det i livet, vi husker bedst, når vi skal dø. Om hvorfor vi elsker, eller hvorfor vi holder op. Om at miste fodfæstet og måske også sine nærmeste. Det har hun bl.a. gjort til medier som Jyllands-Posten, ALT.dk og Zetland.dk.