Nyt studie afslører psykologien bag trolling
Radio & podcast
menu-close

Derfor nyder nettets trolde at skabe kaos online: Nyt studie afslører psykologien bag trolling

17. december 2018 |

Hvad er det, der gør bestemte personer tilbøjelige til at skrive hadefulde eller provokerende kommentarer online?

Studerende på Cambridge University, kulturbegejstret og aspirerende dj som de fleste andre københavnerbørn. Kontakt: johanna@heartbeats.dk

Det velkendte symbol for en internet-‘troll’

Vi har sikkert alle undret os fra tid til anden over, hvem kommentarsporenes og andet-indbakkens mystiske hulemænd M/K er. Hvad er det, der tricker deres ustoppelige behov for at gå ind i heftigt råbende kommentardueller (hvilket i øvrigt virker som en tidskrævende hobby).

Et nyt studie, fra The School of Health Science and Psychology at Federation University i Australien, baseret på 415 deltagere analyserer på, hvilken psykologisk profil der fremmer tilbøjeligheden til tastatur-krigeri.

Deltagerne blev testet for en række personlighedstræk, såvel som deres online debatstil. Der har før været studier, der viser, at psykopati (en mangel på samvittighed) og sadisme (glæden ved andres lidelse) leder til ‘trolling‘. Det nye studie ville udvide denne eksisterende viden ved at nærstudere empati som variabel i relation til trolling.

Først og fremmest skulle der testes for tilbøjelighed til at trolle. En ‘troll‘ kan være svær at få øje på IRL – man undersøger derfor trolling-tendenser via en række spørgsmål vedrørende grænserne for hate speech. Svarer du for eksempel ja til spørgsmålet: “Selvom folk synes, mine opslag/kommentarer er krænkende, synes jeg selv, de er sjove” kan det være udtryk for, at kommentarsporerne appellerer til dig som ventil for dine aggressioner. Dette forsøg fandt ligesom mange andre forsøg også en klar tendens til, at mænd troller langt mere end kvinder.

Vil skabe kaos online

Researcherne fandt en sammenhæng mellem trolling-opførsel og især to af de parametre, som de testede for: Kognitiv og affektiv empati. Har man høj kognitiv empati, kan man forstå andres følelser, mens man med høj affektiv empati kan ”opleve” og dermed reagere på andres følelser. Deltagerne i forsøget, der var “trolls”, scorede især højt på to fronter: Kognitiv empati og psykopati.

Dette hænger sammen med at forhøjede mængder kognitiv empati leder til en forståelse for, hvad der vil provokere folk, mens manglen på affektiv empati resulterer i, at man ikke oplever ens offers interne smerte, og derfor fremstår ligeglad med at have forvoldet den. Har man høj kognitiv, men lav affektiv empati, er man således udstyret med evnen til at identificere “modstanderens” mest sårbare punkter, men føler glæde, ikke sorg, ved at udpege og nedgøre dem.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der, når Amazon kommer til Danmark?

Det er tydeligt at se, hvorfor en person med disse tendenser tiltrækkes af internettet som et ureguleret opholdssted, hvor det er muligt at lufte sit behov for provokation. I kommentarspor kan en manipulerende og kalkuleret variation af provokationskunsten nemlig florere. Her kan en person med lav kognitiv empati presse grænserne for normalt menneskeligt samvær og høflighed. Kombineret med psykopati, hvilket ofte manifesterer sig som en søgen mod anarki og uorden, bliver det at skabe kaos online således en stor tiltrækningsfaktor for trollere.

Med andre ord: Ham med lav affektiv empati og psykopatiske tendenser nyder glæde ved at skabe et kaotisk og usikkert miljø i den virtuelle verden.

Selvom studiet ikke tilbyder nogle konkrete svar på, hvad man i fremtiden kan gøre for at forhindre ‘trollende’ opførsel, er det implicit, at en større forståelse for trolling-typen kan bringe os et skridt tættere på at sætte en stopper for den usunde online-debatkultur, der ellers er i vækst.

Johanna Kinnock

Studerende på Cambridge University, kulturbegejstret og aspirerende dj som de fleste andre københavnerbørn. Kontakt: johanna@heartbeats.dk