Derfor får mænd med hundeøjne ingen sex
Radio & podcast
menu-close

Kærlig hilsen Sara: Derfor får mænd med hundeøjne ingen sex

19. maj 2019 |

Når jeg som sexolog sidder med par for lukket dør, møder jeg mange mænd, der savner påskønnelse fra deres kæreste eller kone. Det er en nedadgående spiral af flere grunde.

Journalist og forfatter. Skriver for Politiken, diverse magasiner og laver podcast og artikler for Heartbeats. Interesserer sig især for menneskelige relationer, samfundstendenser og er også sexolog.

”Jeg føler ikke, du påskønner mig. Hvis du begærer mig, kan jeg ikke mærke det”.

Han er ikke så usædvanlig, som mange måske tror, manden, der savner sin kones opmærksomhed, både seksuelt og kærlighedsmæssigt. Han går på arbejde. Han er far. Han forsøger at regne ud, hvad der gør kvinden glad. Men hun viser ham ikke ret meget hverken taknemmelighed eller lyst.
Måske har han simpelthen ikke fortjent det i hendes øjne (sex og anerkendelse som magtmiddel er en sag for sig, som vi må se på en anden gang). Ofte er der dog en anden ting på spil: En mekanisme vi kan kalde fysisk undvigelsesadfærd, som hænger sammen med, at flere mænd end kvinder savner mere sex i deres forhold.

Hvis et par lever monogamt, hvad de fleste gør, er det kun hos partneren, at manden kan få sit begær dækket. Når hun tror, at alle søde ord og berøringer fra hendes sides bliver opfattet af ham som seksuelle tilnærmelser, kan det få hende til at skrue ned for begge dele. Hun vil måske gerne kramme og nusse, men orker ikke, at kontakten skal føre til, at hun skal afvise ham seksuelt igen til frustration for dem begge. Så derfor trækker hun sig – generelt.

Når et menneske savner opmærksomhed, kommer vedkommende i underskud, og her får den nedadgåede spiral for alvor fart på. For det er usexet at være needy. Fra min praksis ved jeg, at de følelser, der som regel dukker op i kvinden, der mærker sin partners umødte behov, ofte er dårlig samvittighed og medfølelse. Nogle gange endda medlidenhed eller endda afsky. Men ikke liderlighed. Tilskyndelsen til at røre ved en person, der desperat trænger til det og hele tiden ser éns vej efter bekræftelse, skrumper, fordi den andens behov føles påtrængende og gør kontakten ufri. Det føles måske mere, som når et barn har behov for én – menneskeligt, men ikke noget, der vækker hendes tænding, tværtimod.

LÆS OGSÅ: ‘Kærlig hilsen, Sara’: Det er bedre at være en såkaldt ‘narrefisse’ end at gøre andre til krænkere

Og her kommer så den disclaimer, der altid er brug for, når jeg formulerer en tekst som denne, hvor jeg skriver om mænd versus kvinder. For selvfølgelig kan man ikke generalisere på den måde. Problemet er ikke kønsspecifikt. Jeg møder også mænd, som føler sig presset af den andens lyst, og kvinder kan også være needy og have hundeøjne.
Men der er faktorer, der gør, at balancen ofte er omvendt. For det første betyder sex langt mere end bare tilfredsstillelse af et fysisk behov, og det gør det især for en del mænd. Mange mænd oplever nemlig, at det er i den seksuelle akt, at de føler sig allermest elsket. Det er også ofte der, de mærker deres samhørighed med kvinden stærkest. At have sex bliver derfor uhyre betydningsfuldt, og nej til sex kan mærkes som et nej til manden som helhed.

For det andet er en del mænd – stadigvæk – ikke trænet i at bede om det, de har brug for følelsesmæssigt. Drenge er i mange, mange generationer blevet opdraget til at være seje, kunne klare smerte og stå i sig selv følelsesmæssigt. Imens er piger blevet trøstet, kysset og rost for såkaldt kærlige kvaliteter, ligesom de oftere bliver støttet i at være nære med deres veninder, pleje og nusse deres dukker og mindre søskende.
Den slags kønsbaseret forskelsbehandling tager mange generationer at ophæve helt.

Generelt er nutidens mænd bedre til at tale om følelser end deres fædre, og i hvert fald deres bedstefædre, var, og heldigvis er forskelsbehandling af drenge og piger aftagende. Men der var engang, hvor de eneste former for fysisk kontakt, der levede op til de gamle maskuline kønsstereotyper, var vold og sex.

For nogle mænd kan uvantheden overfor at udtrykke følelser gøre, at de har svært ved at vise deres sårbarhed. Manden føler sig måske usikker og savner kvindens bekræftelse i, at han er elsket, set og god nok. Men han har en også en indbygget modvilje overfor at vise det, fordi det virker ”umandigt” at have brug for den slags. Det kan føre til, at han rækker ud efter et knald, selvom han måske har mere brug for et kram eller en varm favn at fordøje dagens modstand i. Men for ham er det mere i orden at have brug for sex end for ømhed.

LÆS OGSÅ: Kærlig hilsen, Sara: Derfor er “don’t ask, don’t tell”-aftaler en dårlig idé

Hvis man genkender dele af mønstret beskrevet her, er det værd at vide, at det kan ændres. Processen kræver både selvransagelse og en parindsats. Hvis du er en mand, der føler dig afvist og er træt af det, kunne første skridt i en anden retning være at tænke nøje over, hvad det er, du bruger sex til. At tanke op på selvsikkerhed? At dulme stress? Det kan din partner godt mærke. Det er sjovere at gå i seng med et menneske, der er i plus end i underskud.

Tag også en snak med dig selv om, hvilke af de ting du gør, du dybest set gør for at tækkes kvinden og øge dine chancer for sex. Og lad så være med det. Gør det, der gør dig glad. Det er nemmere for hende at tænde på en mand, der følger sin egen plan, end en mand der er afhængig af hende for bekræftelse.

Kvinde: Vid at du har meget stor indflydelse på din mands selvfølelse. Han har brug for at blive set som mand, og han har brug for at kunne være andet end stærk, når I er sammen. Oplever du hans behov for sex som overvældende, så gør dig ekstra umage med at finde ting, du kan anerkende din mand for. Anerkend de ting, han gør for dig og familien. Ros hans krop og de kvaliteter ved ham, du sætter pris på. Så kan det rent faktisk være, hans needyness bliver mindre.

Alle mennesker uanset køn har brug for bekræftelse, berøring og kærlighed – ud over sex. Det er ikke det samme. De ting kan følges ad, men gør det ikke altid. Hvis man som par kan se hinanden i øjnene og erkende, at der er et problem, har man taget første skridt i retning af at ændre det.

Foto: Creative Commons/Jumpstory

Sara Skaarup

Journalist og forfatter. Skriver for Politiken, diverse magasiner og laver podcast og artikler for Heartbeats. Interesserer sig især for menneskelige relationer, samfundstendenser og er også sexolog.