Det mest ordinære, jeg har gjort i løbet af den seneste uge…
“…er endnu en gang at sidde i et overfyldt tog mod Jylland og opleve på egen krop, hvor absurd dårligt det står til med DSB. De har fuldstændig afviklet ‘rejse’ og erstattet det med ‘transport’. Der er ikke et gram service, charme eller faglig stolthed tilbage i den virksomhed.”
Den kunstner, jeg har lyttet mest til i mit liv…
“… er flydende og vekslende. Holder meget af jazz og vender konstant tilbage til Miles Davis, Canonball Adderley, Nina Simone, Dean Martin. Men Tom Waits, Leonard Cohen, Nick Cave, Gil Scott-Heron er der også blevet lyttet seriøst til. Er vild med australske CW. Stoneking, han fylder altid en del i lydtapetet, lige som det russiske band Otava Jo gør det.
I øjeblikket er det Dope Lemon’s ‘Hey You’ og Kevin Morby’s ‘Harlem River’, der lyttes en del til. Samt Dhee ft. Arivu’s ‘Enjoy Enjaami’. Sidstnævnte præsenterede min kæreste mig for, hun har som Dhee srilankanske rødder, og jeg ville aldrig selv havde fundet frem til det. Jeg er vild med, at jeg ikke forstår sproget, og hvad der synges, men at rytmen og følelsen rammer mig.
Men lytter også meget til komikere. Bill Burr, Mitch Hedberg og Doug Stanhope nydes som en slags verbal musik, fuldstændig som Allen Ginsberg og Jack Kerouac. Skal det være dansk, finder Povl Dissing tit vej gennem højtalerne.”
Den seneste bog, jeg har læst…
“… må være ‘Big Sur’ af Jack Kerouac. Genlæste den i flyveren til og fra Lissabon.”
Min favorit avis…
“… er nærmest ikke eksisterende, læser så godt som aldrig avis mere. De taler ikke rigtig til mig, det er enten super populistisk og clickbait-jagende eller elitært selvsmagende.”
Claus Høxbroe
Digter og lyriker, født i 1980
Har udgivet flere digtsamlinger og spoken word-album, og har optrådt mere end 2.500 med oplæsning og impro-lyrik
‘Københavnerdigte’ er hans 40. udgivelse
Den filmkarakter, jeg har følt størst samhørighed med, er…
“… en blanding af Hercule Poirot og Tony Soprano, lige dele gentleman og forstadsknægt, og begge med en stærk passion for deres arbejde.”
Hvis jeg fik besøg af en gæst fra udlandet, ville jeg straks…
“… tage dem med på frokostrestaurant, præsentere dem for et stykke med højtbelagt, en tidlig hverdags-brandert og en cigar, der matcher stemningen.”
Grunden til, at jeg blev forfatter…
“… er, at det er det eneste, jeg ikke kan lade være med og konstant har lyst til. Har skrevet, siden jeg var barn, lånte min fars skrivemaskine og skrev noget, der skulle være digte. Da 10. klasse var vel overstået, var der ingen uddannelse, der trak i mig, kun digtene. Det at skabe følelser, betydninger, holdninger, stemninger. At sætte ord og bogstaver sammen, så de kan sætte sig som en klump i halsen på læseren, drage ud i verden og blive langt større end mig selv, er en vild følelse.”
Hvis jeg skulle bo et andet sted end København…
“… vil det være i en storby, for eksempel New York. Berlin kan også noget. Jeg har netop tilbragt tre uger i Paris, er vild med storbyer, energien, tempoet, indtrykkene. At der er flere måder at leve livet på.”
Hvis jeg for en enkelt dag kunne bytte tilværelse med…
“… en anden, tror jeg egentligt ikke jeg ville gøre det. Er større tilhænger af at skabe den tilværelse, jeg ønsker end at længes efter andres.”
Jeg ville ønske flere folk kendte til…
“… pli og dannelse, det er seriøst en mangelvare i dagens samfund. Det kommer til udtryk alle steder efterhånden, om det er personen, der højtråbende snakker i telefon på hele togturen, folk, der smider deres cykel midt i det hele, måden folk kommunikerer med hinanden, tiltaler personale og hinanden på. Det lader til, at folk har mistet evnen til at sætte sig ind i, hvordan deres opførsel påvirker andre mennesker.
Det er det fascinerende ved at være ved vandet, at man rent fysisk kan se, hvordan forskellige ting påvirker hinanden på bølgerne, der skabes. Hvor store de er, hvor de ender op, og hvor langt de når.
De bølger bør man være bevidst om i alle sine handlinger, om det er i den offentlige debat, måden man tiltaler den ansatte i supermarkedet, eller generelt hvordan man vælger at opføre sig, hvordan man vælger at bære sig selv, hvordan man påvirker verden omkring sig. Der er tosser nok i denne verden, man må beslutte sig for, om man vil være en af dem.”
Det bedste måltid, jeg har fået i København…
“… hænger sammen med selskabet. Har spist mange gode måltider med mange gode mennesker hos Gitte Kik. Blevet socialt overrislet og godt mæt i Bjælkehuset. Nydt smørrebrøds-buffet i Café & Ølhalle og fejret fødselsdag med venner hos Mielcke & Hurtigkarl.”
Få ting er så undervurderet som…
“… at gå på opdagelse i sin egen by, at bevare nysgerrigheden og være åben for nye steder og mennesker. Selvom det blot er lige rundt om hjørnet fra privaten.”
