Børn svigtes med dårlig seksualundervisning
Radio & podcast
menu-close

Sex & Samfund: Børn svigtes med dårlig seksualundervisning

1. marts 2019 |

Seksualundervisningen er forældet og for dårlig i de danske folkeskoler, viser ny undersøgelse. Ligestillingsministeren vil modernisere faget med vægt på digital dannelse og flere kompetencer til lærerne.

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk

Foto: Yadid Levy/Norden.org

Børn, der ikke gider i bad efter idræt. Børn, der har svært ved at kende hinandens grænser. Børn, der synes, deres egen krop er mærkelig og andres perfekt.

De skæve tanker om sig selv og hinanden kan man påvirke allerede i folkeskolen, hvor seksualundervisning er obligatorisk.

Men det er rent lotteri, om danske folkeskoleelever får ordentlig seksualundervisning, siger Sex & Samfund. Kritikken kom efter, at Undervisningsministeriet i januar udgav en undersøgelse af seksual- og sundhedsundervisning og familiekundskab i folkeskolen, også kendt som de såkaldte SSF-fag.

Ministeriets egen undersøgelse viser, at hvor eleverne føler, at undervisningen er utilstrækkelig i emner som seksualitet, reproduktion, seksuel sundhed, normer, rettigheder og mangfoldighed – altså næsten det hele – så savner lærerne viden, ressourcer og struktur. Og mens seksualundervisningen er obligatorisk, er den også timeløs. Det betyder, at der ikke er afsat egentlige timer til det, ligesom der heller ikke er nogen ansvarsperson, der sørger for, at undervisningen bliver tilrettelagt og udført.

Det fik ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) til at gå i medierne og sige, at vi skal modernisere faget.

Heartbeats ringede til hende og spurgte, hvad udsigterne til det er.

”Der er helt tydeligt, at vi skal have kigget på seksualundervisningen. Eleverne efterspørger viden om rigtig mange ting, og samtidig kan vi se, at lærerne foruden kompetencer også efterlyser en ansvarsplacering for seksualundervisningen. Det vil vi gerne lave om på”, siger hun.

Det giver genlyd hos Sex & Samfund, der kræver akut handling fra politisk side.

”Lærerne selv har svært ved at tale om det og omsætte deres pædagogiske viden indenfor det her fag. Seksualundervisningen bør være en obligatorisk del af læreruddannelsen, og vi bliver nødt til at opkvalificere lærerne ude på skolerne”, siger Lene Stavngaard, national chef i Sex & Samfund.

Men uden hverken undervisningstimer eller uddannelsesmæssig forberedelse kæmper lærerne en kamp, der ifølge undersøgelsen ser ud til at være meget svær at vinde.

”Det er meget, man forlanger af lærerne”, siger Eva Kjer Hansen (V). ”Og jeg synes også, vi skal være åbne overfor at inddrage undervisere udefra. Det kunne f.eks. være netop Sex & Samfund, sundhedsplejersker og andre aktører, der både har kendskab til problemerne, men også er vant til at have med unge mennesker at gøre”.

Foruden lærernes manglende kvalifikationer til undervisningen, blev manglen på obligatoriske timer kaldt ”katastrofalt” allerede tilbage i 2005, da fagbladet Folkeskolen kritiserede den danske seksualundervisning ud fra et finsk eksempel, hvor man fra politisk side netop havde fået afsat særlige timer til seksualundervisning.

Politisk forhandling om læreruddannelsen på vej

Efter folketingsvalget skal politikerne formentlig i gang med at evaluere lærerreformen fra 2012, hvor det første hold nye lærere nu er blevet færdige og kommet på arbejdsmarkedet. I forbindelse med de forestående politiske forhandlinger om læreruddannelsen forventer både regering og opposition, at seksualundervisningen bliver et emne.

I dag har man en målsætning for seksualundervisningen, som er defineret ved, at eleverne skal opnå det, man kalder ’kompetencer’.

De kompetencer er i dag beskrevet således, at ”eleven kan analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualitet” efter 6. klassetrin og ”vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv” efter 9. klassetrin.

Det er dernæst op til den enkelte skole at lægge en plan og vurdere, om man kommer i mål med kompetencerne. Der er ingen styring af, hvor mange timer der skal afsættes, eller hvordan timerne skal integreres på skolerne. Og der er ingen ansvarspersoner og heller ingen faste rammer for undervisningen.

Annette Lind (S), undervisningsordfører for socialdemokratiet, siger, at debatten på grund af det kommende folketingsvalg bliver sat på standby, men at det væsentlige først og fremmest er at sikre, at eleverne faktisk modtager undervisning.

Hun stemmer i med ligestillingsministeren og lover, at man vil arbejde på at integrere seksualundervisning som en del af læreruddannelsen.

”Jeg ved godt, at man putter rigtig mange ting ind som en obligatorisk del af læreruddannelsen, men lige præcis det her har rigtig stor betydning. Jeg er helt sikker på, at det bliver en del af den forandring, vi kommer til at se på uddannelsen”, siger hun.

Samtykke og sexting på det britiske skoleskema

Mens vi i Danmark som følge af den timeløse, obligatoriske undervisning kæmper for overhovedet at sikre, at eleverne modtager seksualundervisning, er de mere faste i mæglet i England.

Således skrev BBC i mandags, at den britiske regering netop har vedtaget, at helt konkrete emner som samtykke, sexting (chat-sex), LGBTQ+ og menstruation skal være en obligatorisk del af seksualundervisning en i grundskolen.

Lene Stavngaard fra Sex & Samfund ser både fordele og ulemper ved at konkretisere overfor lærerne, hvilke emner der skal undervises i.

”Det gode ved at være specifik er, at det er lettere at forstå. Men faren ved det er, at det her er et område, der er i konstant forandring. Hvis vi for et par år siden fra politisk side havde indført nogle konkrete emner i seksualundervisningen, så ville vi ikke have indført sexting og digitale grænser, fordi det er først kommet frem nu. Derfor skal vi i stedet have nogle overordnede mål, og noget af det allervigtigste her er den digitale vinkel, som slet ikke er nævnt i de nuværende kompetencemål”, fortæller hun.

Også ligestillingsministeren følger med i den britiske udvikling.

”Det er spændende, hvad man gør i Storbritannien med at inddrage samtykke-diskussionen, men også de forskellige seksuelle orienteringer. Det vil vi også gerne give unge herhjemme kendskab til”, siger Eva Kjer Hansen (V).

Hun fortæller også, at særligt digital dannelse er noget, børn efterspørger.

”Men vi skal sørge for, at eleverne får det med fra en tidlig alder”.

Imidlertid gør Lene Stavngaard opmærksom på, at man i jagten på at modernisere seksualundervisningen ikke må glemme det, hun kalder ’klassiske’ emner.

”I Undervisningsministeriets undersøgelse kan man faktisk læse, at nogle elever fortæller, at de overhovedet ikke har snakket om prævention, eller hvordan kroppen ændrer sig under puberteten, og det kan man godt glemme, hvis man gør ligesom i Storbritannien, hvor emnerne er meget ’lige-nu-og-her’. Det er jo også vigtigt at snakke om, at mødom ikke findes, for det tror alle stadig. Derfor er systematikken og fagligheden vigtig, og det skal vi tage hensyn til, når vi uddanner eller efteruddanner lærerne”.

Søren Vestergaard Thiesen

Cand.mag. i journalistik og filosofi. Skriver om kultur, videnskab og teknologi. Kontakt: soren@heartbeats.dk