Anne Kirstine har både ADHD og Aspergers. Hun er jurist, mor til tre og har drevet en millionvirksomhed i 15 år
Radio & podcast
menu-close

Anne Kirstine har både ADHD og Aspergers. Hun er jurist, mor til tre og har drevet en millionvirksomhed i 15 år

6. juni 2018 |

At man sagtens kan klare sig med diagnoser er den tidligere direktør og nuværende konsulent et levende bevis på.

Uddannet journalist i 1998 og har siden arbejdet for blandt andet Fyns Amts Avis, DR TV, Politiken, Roskilde Festival og i Forsvaret.

Anne Kirstine Riemann er diagnosticeret med ADHD og Aspergers Syndrom.

Hun har tre drenge, som alle har diagnoser. En har ADHD/Aspergers/mild OCD, en med “bare” ADHD/Aspergers og en med infantil autisme.

Det fortæller hun om i denne udgave af podcasten Diagnosen.

Anne Kirstines mor bor hos familien og har Aspergers. Faren nåede ikke at blive diagnosticeret inden han døde, men set tilbage er Anne Kirstine overbevist om, at han havde ubehandlet ADHD

Ikke desto mindre har familien klaret sig glimrende. Familievirksomheden Riemann har tjent en formue på at sælge solcreme, og Anne Kirstine var allerede i en alder af 27 år salgschef og vicedirektør.

Da firmaet sidste år blev solgt til Orkla, arbejdede der 50 medarbejdere, og firmaet omsatte for over 100 millioner kroner. På det tidspunkt havde Anne Kirstine Riemann stået i spidsen for det i 15 år.

Der har været medarbejdere, som har syntes, at jeg var pænt irriterende

Først til sidst i perioden fik hun sin diagnose. Det var i forbindelse med, at hendes ældste dreng blev diagnosticeret. Psykiateren mente i samme ombæring, at det var en god ide også at kigge på Anne Kirstine.

”Da Sebastian fik sine diagnoser, kunne jeg pludselig se, at den måde, jeg kommunikerede på, ikke altid virkede. Jeg vidste godt, at jeg var en smule mærkelig, for det fik jeg at vide i skolen. Men jeg troede, alle mennesker kunne følge min tankegang. Det gik op for mig, at folks hjerner fungerer anderledes end min. Det svarer lidt til forskellen på en Appletelefon og en Androidtelefon. Jeg må anerkende, at mit styresystem er anderledes, og mine apps er anderledes. Der har været medarbejdere, som har syntes, at jeg var pænt irriterende.”

I Diagnosen fortæller hun om, hvordan hun oplevede at få medicin.

”Jeg oplevede, at jeg faktisk fandt et lavere gear, hvilket gav mig en roligere tilstand end før. Til gengæld kunne den også gøre mig kortluntet og gnaven.”

Kirstine Riemann, der i dag arbejder som selvstændig konsulent og i øvrigt også har en MBA, har valgt at gå af medicinen igen. Hun har nemlig fundet ud, af at meditation kan stoppe hendes tankemylder. Hun er desuden begyndt at fortælle folk, at hun på grund af sine diagnoser kan have svært ved at holde øjenkontakt, fordi hun er så fokuseret på det, de siger.

”Man kan godt virke meget arrogant på folk, har jeg erfaret.”

PODCAST SEBASTIAN KLEIN SCORER FULD PLADE PÅ DIAGNOSEKORTET

Lyt med i Diagnosen, hvor Anne Kirstine Riemann desuden fortæller, hvor smertefuldt det var at gå i folkeskolen, og hvordan hun har oplevet, at hendes børn heller ikke har gode oplevelser med skolen.

”Der er bestemt ikke mere højt til loftet i dag”, fortæller hun.

PODCAST: ANNE KIRSTINE MED ASPERGERS: FUCK OM JEG ER EN AF DE SKÆVE

Hør samtlige afsnit af Diagnosen her.

Martin Finnedal

Uddannet journalist i 1998 og har siden arbejdet for blandt andet Fyns Amts Avis, DR TV, Politiken, Roskilde Festival og i Forsvaret.